Sammenlign tilbud på: Reparation af stenslag, rudeskift og alt andet glasarbejde.
Bilmærke | Gennemsnitspris* | Sammenlign og spar* | Du sparer i gennemsnit* | |
---|---|---|---|---|
Citroën | DKK 4.609 | DKK 1.073 | 21 % | |
Fiat | DKK 4.349 | DKK 1.002 | 20 % | |
Ford | DKK 5.153 | DKK 1.045 | 18 % | |
Hyundai | DKK 3.995 | DKK 991 | 22 % | |
Kia | DKK 4.329 | DKK 944 | 18 % | |
Peugeot | DKK 4.424 | DKK 1.010 | 20 % | |
Renault | DKK 3.538 | DKK 919 | 22 % | |
Skoda | DKK 3.371 | DKK 792 | 20 % | |
Toyota | DKK 4.626 | DKK 1.143 | 22 % | |
Volkswagen | DKK 4.109 | DKK 969 | 21 % |
Sammenlign tilbud på: Reparation af stenslag, rudeskift og alt andet glasarbejde.
Det er de færreste bilister, der går gennem livet uden at opleve et stenslag i forruden. Hvis du kører meget, sker det nok også mere end én gang i bilens levetid.
Det er specielt på motorvejen, at det nemt går galt. Fx. hvis du kører i nærheden af en lastbil, der ikke har presenning over ladet, eller bagved en åben trailer, hvor der pludselig flyver noget af.
Det vil også typisk kunne ske ved vejarbejde, hvor der er sten på vejen, og de andre bilister kører for stærkt, således at sten og støv hvirvles op.
Stenslag kan dog ofte repareres, især hvis du får det lavet hurtigt, før revnen ”løber”.
I de tilfælde er det en lille opgave, men hvis du lader et stenslag være, og lader det “løbe”, kan det udvikle sig, så du til sidst er nødt til at få skiftet hele ruden.
Hvis du er heldig, giver stenslaget kun et lille mærke, der godt kan repareres. Men det skal gøres hurtigst muligt.
Hvis du har kaskoforsikring og glasskadedækning, vil det også ofte være gratis at få repareret ruden, da forsikringen i så fald betaler. Hvis forruden skal skiftes, er der en selvrisiko, hvilket dog som oftest stadig er billigere end en ny rude.
Hvis du ikke har en forsikring mod stenslag, findes der reparationssæt til at lappe ruder, men spørgsmålet man skal stille sig selv er, om man tør løbe an på, at det bliver godt nok.
Det bedste er at afdække stenslaget lige med det samme, inden der kommer fugt i mærket. På den måde, kan du være heldig at få stenslaget repareret, uden det kan ses bagefter. Hvis der først kommer vand på, og stenslaget på den måde bliver fugtigt, kan du være næsten sikker på, at der kommer en grålig skygge efter operationen, hvis det altså kan laves.
Sørg derfor for at få det lavet hurtigst muligt. Jo længere tid du venter, jo større er risikoen for, at ruden flækker, og så kan det ikke længere repareres, men kræver derimod en ny rude i stedet for.
Generelt set, er det blevet meget nemmere at få repareret ruden i dag, i forhold til før i tiden. De fleste der laver den slags service, kommer gerne til dig, og fikser ruden. De kan også skifte ruden fra deres mobile ”værksted”.
Hos autobutler.dk kan du altid finde akkurat det værksted, der passer dine behov bedst
Sammenlign tilbud på: Reparation af stenslag, rudeskift og alt andet glasarbejde.
Hvis du har valgt glasskade i din forsikring, er det som regel gratis at få repareret et stenslag. Det er først, hvis ruden skal skiftes, at du kommer til at betale en selvrisiko. På den måde kan det godt betale sig at få repareret stenslag og så samle et par stykker, inden forruden bliver udskiftet.
Hos de fleste forsikringsselskaber tæller en glasskade ikke med som en del af beregningen for at være elitebilist, så du er bedre stillet med en ny forrude, end en revnet og skadet rude, du ikke kan se ordentligt ud af.
Dog har nogle forsikringsselskaber en regel om, at du maksimalt må have ét stenslag på 12 måneder, ellers koster det anciennitet. Det skal du selvfølgelig tjekke i din forsikringspolice. For hvis du er på andet stenslag, der skal repareres, vil det være surt, hvis du kunne spare penge, ved at vente et par uger med at få det lavet.
Du skal dog selvfølgelig ikke gå på kompromis med sikkerheden!
Hvis ruden er begyndt at revne, skal den altid skiftes hurtigst muligt. Ruden er en del af bilens bærende struktur, og har derfor også indflydelse på sikkerheden. Din airbag bruger f.eks. rudens styrke, hvis den aktiveres.
Der kan være stor forskel på prisen, når der kommer til værkstedsarbejde med bilglas som eksempelvis forruden. Er det et lille stenslag som skal repareres, eller skal forruden skiftes helt?
Det er klart, at en decideret udskiftning af forruden er en del dyrere, end en udbedring af et stenslag.
Derudover kan der være relativ stor prisforskel fra mærke til mærke, og afhængigt at forrudens størrelse og eventuelle sensorer eller andre funktioner.
Som nævnt, dækker en kaskoforsikring eller glasskadeforsikring som regel en reparation af forruden. Et skift af forruden vil være en helt anden sag hvad angår pris og selvrisiko.
Tjek derfor altid din forsikringspolice, inden du sender bilen på værksted.
Sammenlign tilbud på: Reparation af stenslag, rudeskift og alt andet glasarbejde.
Hvis du er typen, der gerne vil have tonede ruder i bilen, skal du være opmærksom på at gøre det rigtigt, så du ikke risikerer bøder.
Der findes værksteder og specielle centre, der laver toning af ruderne. På den måde slipper du for selv at stå og sprøjte noget på ruderne, der løber og laver striber, eller selv at skulle sætte solfilter på, der alligevel næsten altid lige får en luftboble eller bliver foldet.
Det er ikke kun forrude eller siderude, der er udsat for stenslag. Det kan også går hårdt ud over lak og lygter.
Hvis du får stenslag på skærme, motorhjelm eller siderne af bilen, kan du ignorere det, så længe der ikke går hul ind til selve pladen. Hvis der er hul igennem, skal det ordnes, da skaden vil begynde at ruste.
Hvis der ikke er hul igennem, er skaden selvfølgelig ikke køn at køre rundt med, men alternativet er at betale for at få udbedret skaden med en gang lak-reparation og/eller autolak-arbejde.
Forsikringen dækker måske, men i så fald vil der være en selvrisiko, du skal betale, da det er kaskoforsikringen og ikke glasskadeforsikringen, der dækker.
Du skal være opmærksom på, hvad der står i din forsikringspolice om glasskadedækningen. Selv om du har dækning af glasskade, er det ikke sikkert, at dine lygter er med.
Hvis der er hul i et lygteglas, skal lygten skiftes. Ellers kommer der nemlig fugt i lygtekassen, og det får parabolen til at give et svagere eller forkert lys. Efter et stykke tid bliver parabolen helt ødelagt.
Hvis du skal til syn, kan du lige så godt skifte lygten inden, da den med garanti ikke bliver godkendt med et stenslag, og så skal du både betale for en ny lygte og et omsyn.
Hos autobutler.dk skal værkstederne og autoglas-firmaerne i øvrigt leve op til en stram reparationsaftale, og de vurderes af de skrappeste dommere: forbrugerne. Den rating, de opnår i det brugerstyrede system, kan ses af alle på autobutler.dk.
Sammenlign tilbud på: Reparation af stenslag, rudeskift og alt andet glasarbejde.
Skal du have repareret et stenslag på din Opel eller Toyota? Så kan du regne med mange af mekanikerne på autobutler.dk, der er eksperter i glasarbejde, og som derfor let kan hjælpe dig, uanset om det er en Citroën, Ford eller BMW, du ejer. Alle bilmærker – Peugeot, Volkswagen, Renault med flere – kan nemlig serviceres af et værksted nær dig.
Service af airconditionanlæg. Lige nu priser fra: 399 kr.* Anlægget tjekkes for utætheder og der påfyldes ekstra kølemiddel. Få tilbud og se din pris med det samme!
Få service med stempel i servicebogen. Du sparer i gennemsnit 23%* på at sammenligne tilbud, svarende til 896 kr.*
Få et basisservice og hold din bil sikkert kørende. Lige nu priser fra 499 kr.* Inkluderer skift af olie og oliefilter, op til 4 liter kvalitetsolie samt komplet gennemgang af din bil med 46 kontrolpunkter.
Bestil olieskift online og spar penge! Lige nu priser fra 469 kr.* Inkluderer påfyldning af 4 liter kvalitetsolie og montering af nyt oliefilter. Få tilbud og se din pris med det samme!