Skal din Volvo på værksted?

Sammenlign tilbud på reparationer og services til din Volvo

  • Få tilbud fra 231 uafhængige værksteder
  • Spar op til 60%*
  • Bestil tid online med prismatch og 3 års FDM-godkendt garanti
Få tilbud
Derfor bør du bruge Autobutler når din Volvo skal på værksted
Volvo
  • Du sparer op til 60%* når du reparerer eller servicerer din Volvo gennem Autobutler
  • Autobutler.dk hjælper dig med at sammenligne online tilbud
  • Alle værksteder stikprøvekontrolleres af FDM
  • Vi giver dig tryghed med vores 3 års FDM-godkendt garanti
  • Du undgår ventetid og kan trygt bestille tid online
Få tilbud

Sammenlign tilbud fra lokale værksteder til din Volvo

Pris på Volvo reparationer og services

De gennemsnitlige priser og besparelser, for de viste bilmærker, er baseret på forskellige modeller og årgange. Du skal derfor oprette en opgave og sammenligne tilbud for at se din faktiske pris og besparelse.
Opgave Gennemsnitspris* Sammenlign og spar* Du sparer i gennemsnit*
Affjedring / støddæmpere DKK 4.054 DKK 988 23 %
Aircondition DKK 1.461 DKK 783 49 %
Andre opgaver DKK 3.729 DKK 738 24 %
Anhængertræk DKK 8.507 DKK 1.857 19 %
Basisservice DKK 1.371 DKK 1.285 54 %
Batteri DKK 2.283 DKK 603 22 %
Bremser DKK 4.126 DKK 1.133 25 %
Dæk, hjul & hjulskifte DKK 2.640 DKK 911 53 %
Elektrisk arbejde DKK 2.766 DKK 442 21 %
Fejlsøgning DKK 793 DKK 973 68 %
Firehjulsudmåling / Sporing af bil DKK 930 DKK 509 35 %
Gearkasse DKK 10.069 DKK 2.264 23 %
Hjulskifte DKK 397 DKK 595 70 %
Kobling DKK 8.809 DKK 2.431 22 %
Motor DKK 7.938 DKK 1.879 23 %
Olieskift DKK 1.313 DKK 757 43 %
Serviceeftersyn DKK 3.736 DKK 989 22 %
Stenslag & rudeskift DKK 5.500 DKK 1.203 18 %
Styretøj DKK 3.469 DKK 814 21 %
Syn & klargøring DKK 597 DKK 153 18 %
Tandrem/kædekit DKK 4.720 DKK 963 17 %
Udstødning DKK 6.222 DKK 1.182 20 %
Undervognsbehandling DKK 5.281 DKK 0 0 %

Service og reparation af Volvo

Mest populære service og reparationer

Lige nu priser fra 399 kr.*
Spar i gennemsnit 51%*

Service af airconditionanlæg. Lige nu priser fra: 399 kr.* Anlægget tjekkes for utætheder og der påfyldes ekstra kølemiddel. Få tilbud og se din pris med det samme!

Spar i gennemsnit 896 kr.*
Med stempel i servicebogen

service med stempel i servicebogen. Du sparer i gennemsnit 23%* på at sammenligne tilbud, svarende til 896 kr.*

Lige nu priser fra 499 kr.*
Spar i gennemsnit 48%*

Få et basisservice og hold din bil sikkert kørende. Lige nu priser fra 499 kr.* Inkluderer skift af olie og oliefilter, op til 4 liter kvalitetsolie samt komplet gennemgang af din bil med 46 kontrolpunkter.

Lige nu priser fra 469 kr.*
Spar i gennemsnit 45%*

Bestil olieskift online og spar penge! Lige nu priser fra 469 kr.* Inkluderer påfyldning af 4 liter kvalitetsolie og montering af nyt oliefilter. Få tilbud og se din pris med det samme!

Bedømmelser af Volvo Service eller Reparationer

Meget beskidt og rodet bygning og værksted. Volvo blev dygtigt fejlsøgt, forklaret og reparere...
Thomas G.
Volvo V70 (2006)
Er udmærket tilfreds med udskiftning Af kobling. Eneste skår i glæden er dog,at den noget omfatte...
Jørgen L.
Volvo V70 (2001)
Jamen…der er jo kort og godt..en super fin service de yder…
Michael B.
Volvo V70 (2007)
Volvo

Den svenske bilfabrikant Volvo blev grundlagt i 1927 af Gustaf Larson og Assar Gabrielsson.
De to stiftere, der fungerede som henholdsvis salgschef og ingeniør, valgte navnet ’Volvo’, der kommer fra latin og betyder ’I roll’. Volvo-navnet var frem til 1919 blevet brugt af deres tidligere arbejdsgiver, Svenska Kullagerfabriken AB, men blev altså ikke brugt mere, førend bilproducenten støvede det af og bragte det til live igen.

Den svenske bilfabrikant Volvo blev grundlagt i 1927 af Gustaf Larson og Assar Gabrielsson.

De to stiftere, der fungerede som henholdsvis salgschef og ingeniør, valgte navnet ’Volvo’, der kommer fra latin og betyder ’I roll’. Volvo-navnet var frem til 1919 blevet brugt af deres tidligere arbejdsgiver, Svenska Kullagerfabriken AB, men blev altså ikke brugt mere, førend bilproducenten støvede det af og bragte det til live igen.

To svenske pionerer

Allerede før grundlæggelsen af Volvo var de to svenske bilpionerer begyndt at bygge deres første bil. Det var i 1924, og den første bil fik navnet Volvo ÖV4, også kaldet Jakob.

Den færdige model blev præsenteret tre år senere i 1927. Samme år færdiggjorde man arbejdet med at bygge en lukket model med en 4-cylindret motor. Modellen kom til at hedde Volvo PV4.

En milepæl blev nået, da Volvo PV 36 Carioca i 1935 blev det første strømlinet europæiske køretøj, som blev fremstillet. Produktionstallet nåede dog kun op på 500 stk. Det skyldtes, at det var forbundet med høje omkostninger at fremstille bilen, og samtidig var efterspørgslen på daværende tidspunkt begrænset.

Så gik det bedre efter 2. Verdenskrig, hvor hele 10 Volvo-modeller fra 1958 og frem blev sat i serieproduktion.

I 12. forsøg kom det endelige gennembrud

Volvo PV444 har siden 1947 været med til at sætte Volvo på verdenskortet. Da modellen blev lanceret, var den med til at skabte et verdensomspændende gennembrud.

Salgstallene var imponerende. Det samme gjaldt for efterfølgende PV544, der blev solgt i næsten 440.000 eksemplarer i årene fra 1958 til 1965.

Fra 1958 udstyrede Volvo alle sine køretøjer med en trepunkts sikkerhedssele. Selen var blevet udviklet af Volvo og var helt ny på markedet.

Innovation og nye sikkerhedsstandarder

Volvo P120, også kendt som Volvo Amazon, blev produceret fra 1956 til 1970. Modellen blev en kæmpe salgssucces. Mellemklassebilen blev opfattet som en familiebil og var da også blevet designet med fokus på sikkerheden. På den nye Volvo Amazon blev nakkestøtter indført som standardudstyr. Det var noget, som andre bilproducenter først senere indførte. På samme vis blev et specielfremstillet bremsesystem monteret på alle Volvos modeller. Også selve karosseriet på Volvos modeller blev kendt for at have en særlig høj sikkerhedsmæssig standard.

Volvo var på mange måder et innovativt foretagende, og så tidligt som i 1970'erne arbejdede fabrikkens ingeniører på forsøgsbasis med at fremstille miljøvenlige og elektriske bilmodeller.

Arbejdet førte bl.a. til, at der var fra 1976 blev installeret en særlig Lambda Sun katalysator i alle 240 og 260 Volvo-modellerne.

Omtale i medierne gav mere synlighed

Sportsvognen Volvo P1800 fra 1961 var med til at øge kendskabsgraden til Volvo hos en bredere publikumsskare. En af forklaringerne var, at bilen blev benyttet af Roger Moore i den første sæson af tv-serien ’Simon Templar’, der blev vist på britisk tv op gennem 1960’erne.

Ti år senere blev efterfølgeren Sport-Kombi P1800ES berømt under tilnavnet ’Snehvides kiste’.

I en anden kategori producerede den svenske bilfabrikant Volvo C303 Cross Country. Modellen var faktisk beregnet som terrængående militærkøretøj, men ligesom de to modeller Volvo C304 og Volvo C306, fik Volvo C303 Cross Country også tilhængere blandt private bilejere.

Det klassiske Volvo design ser dagens lys

Volvos forskellige modeller, med øgenavne som ’Jakob’ og ’Herregårds-modellen’ eller ’Snehvides kiste’, opnåede fra 1966 (Volvo 140) og efterfølgeren, Volvo 164 fra 1968, stor international bevågenhed. Det skyldtes bl.a., at de forskellige modeller blev udviklet med et særpræg, som ikke var set før. Det særlige design var med til at forme det svenske bilbrand og gøre det kendt verden over.

Volvo sender millioner af biler på gaden

I 1975 overtog Volvo den hollandske bilproducent DAF, og da Volvo senere sendte Volvo 66 i handlen, var modellen inspireret af mellemklassebilen DAF 66.

Allerede fra 1975-76 begyndte Volvo at fremstille den nye Volvo 300-serie på den hollandske fabrik. Nogle af modellerne blev udstyret med den nye Variomatic-gearkasse.

Den kompakte 300-serie blev en succes, og modellerne 340, 343/345 og 360 blev frem til 1991 solgt i næsten 1,4 millioner eksemplarer.

Da 700-serien blev introduceret i 1980’erne, blev den om muligt en endnu større salgssucces. I en 10-årig periode blev 700-serien produceret både som almindelig personbil, som stationcar og i en coupé-udgave. Samlet set blev de forskellige modeller produceret i næsten 1,5 millioner eksemplarer.

400-serien fra 1986 og 900-serien fra 1990 blev taget godt imod på markedet. Men intet kunne dog slå 200-serien, som blev Volvos mest populære model.

Stationscar-udgaven af 200-serien var forbrugernes favorit, og med mere end 2,8 millioner solgte biler overgik 200-serien i perioden fra 1974 til 1993 endda 900-serien, som var efterfølgeren til 700-serien fra 1990.

Den sidste "rigtige" Volvo

Med den nye 900-serie skiftede Volvo fra 1998 udseende og tog et skridt væk fra det oprindelige look, som det svenske bilmærke ellers havde været kendt for gennem årtier.

Det nye design var ikke den eneste forandring, som skete i disse år. Allerede i 1996 ændrede Volvo på modellernes navne. Der indførtes et nyt nummereringssystem, hvor bogstaverne nu refererede til køretøjets type og nummeret til klassen.

Stationscar-modellen V70 og personbilen S70 var begge teknisk set baseret på mellemklassemodellen Volvo 850. Men begge modeller havde i 1996 fået både et indvendigt og udvendigt facelift. Produktporteføljen har siden fået endnu et skud på stammen med offroad-modellen, Volvo XC70.

I 1995 udviklede Volvo, gennem et joint venture-samarbejde med Mitsubishi, mellemklasse-modellerne Volvo S40 og Volvo V40. Modellerne er meget lig Mitsubishi Carisma. Siden de første udgaver er sedan-modellerne S60 og S90 også kommet på markedet.

I dag består Volvos portefølje desuden af en række stationscars og ’cross-country’-modeller, som primært omfatter SUV-udgaverne V40, V60, V90 samt sedan S60.

Fremstillingen af de store SUV'er begyndte i 2002, og her er XC90 stadig på markedet. Siden 2010 har modellen kunnet fås med en V8-motor. Den lidt mere kompakte SUV XC 60 er også stadig i handlen.

En dominerende faktor inden for motorsporten

Volvo har i en lang årrække været en dominerende faktor inden for motorsporten. Allerede i 1965 vandt et Volvo-team Safari-Rally med PV544. En Amazon122S kunne også overbevise publikum om det svenske bilmærkes kvaliteter ved samme år at vinde Akropolis-rallyet.

I 1980'erne blev Volvo 240 Turbo verdens mest succesfulde touringcar, og i 1994 var Volvo 850 den første stationscar, der blev registreret i et motorløb. Helt fremme i nyere tid fik Thed Björk i 2016 sin første WTCC-sejr i en Volvo S60 Polestar.