Skal din Volvo på værksted?
Sammenlign tilbud på reparationer og services til din Volvo
  • Få tilbud fra 275 uafhængige værksteder
  • Spar op til 60%*
  • Bestil tid online med prismatch og 3 års FDM-godkendt garanti
Få tilbud
Derfor bør du bruge Autobutler når din Volvo skal på værksted
  • Du sparer op til 60%* når du reparerer eller servicerer din Volvo gennem Autobutler
  • Autobutler.dk hjælper dig med at sammenligne online tilbud
  • Alle værksteder stikprøvekontrolleres af FDM
  • Vi giver dig tryghed med vores 3 års FDM-godkendt garanti
  • Du undgår ventetid og kan trygt bestille tid online
Få tilbud

Sammenlign tilbud fra lokale værksteder til din Volvo

Pris på Volvo reparationer og services

Vi har siden 2010 hjulpet over 1 mio. bilejer med at spar penge når bilen skal på værksted. Du kan derfor nedenfor se priser fra og til, samt gennemsnitspriser på en række reprationer og services for Volvo.

Opgave Gns. pris Sammenlign og spar Potentiel besparelse i %
Affjedring / støddæmpere DKK 4.651 DKK 1.121 22 %
Aircondition DKK 1.426 DKK 757 47 %
Andre opgaver DKK 3.942 DKK 1.165 28 %
Anhængertræk DKK 8.662 DKK 1.821 19 %
Basisservice DKK 1.223 DKK 816 34 %
Batteri DKK 2.146 DKK 423 18 %
Bremser DKK 3.995 DKK 1.084 25 %
Dæk & hjul DKK 3.154 DKK 570 21 %
Elektrisk arbejde DKK 2.715 DKK 1.003 38 %
Fejlsøgning DKK 721 DKK 779 59 %
Firehjulsudmåling / Sporing af bil DKK 957 DKK 322 23 %
Gearkasse DKK 10.369 DKK 1.264 22 %
Hjulskifte DKK 243 DKK 161 18 %
Kobling DKK 8.009 DKK 2.388 24 %
Lak- og malerarbejde DKK 3.307 DKK 501 16 %
Motor DKK 7.694 DKK 1.829 23 %
Olieskift DKK 1.311 DKK 529 28 %
Serviceeftersyn DKK 3.603 DKK 942 22 %
Stenslag & rudeskift DKK 5.576 DKK 1.261 20 %
Styretøj DKK 2.755 DKK 557 18 %
Syn & klargøring DKK 1.035 DKK 403 18 %
Tandrem/kædekit DKK 4.775 DKK 901 16 %
Tilbehør DKK 4.473 DKK 1.107 20 %
Udstødning DKK 5.276 DKK 908 19 %
Undervognsbehandling DKK 5.325 DKK 0 0 %

Service og reparation af Volvo

Mest populære service og reparationer

Spar i gennemsnit 869 kr.*
Med stempel i servicebogen

service med stempel i servicebogen. Du sparer i gennemsnit 23%* på at sammenligne tilbud, svarende til 869 kr* .

Priser fra kun: 834 kr.*
Spar op til 76%*

Få et basisservice og hold din bil sikkert kørende. Priser fra kun 834 kr*. Inkluderer skift af olie og oliefilter, op til 4 liter kvalitetsolie samt komplet gennemgang af din bil med 46 kontrolpunkter.

Priser fra kun: 664 kr.*
Spar op til 68%*

Bestil olieskift online og spar penge! Priser fra kun 664 kr*. Inkluderer påfyldning af 4 liter kvalitetsolie og montering af nyt oliefilter. Få tilbud og se din pris med det samme!

Priser fra kun: 175 kr.*
Spar op til 79%*

Bestil hjulskifte online og spar penge! Priser fra kun 175 kr*. Du sparer op til 79%* ved at sammenligne tilbud på autobutler.dk. Få tilbud og se din pris med det samme!

Bedømmelser af Volvo Service eller Reparationer

Professionelt helt igennem. Fuldstændigt som aftalt. Velkomst, helt ny lånebil og tilbagemelding ...
Thomas R.
Volvo V40 (2013)
God dialog service minded bilen virker så arbejdet er godt xD prisen var under 50% af hvad jeg fr...
Nichlas A.
Volvo V50 (2010)
Helt perfekt🤗
Marianne
Volvo V60 (2017)
Volvo

Den svenske bilfabrikant Volvo blev grundlagt i 1927 af Gustaf Larson og Assar Gabrielsson.
De to stiftere, der fungerede som henholdsvis salgschef og ingeniør, valgte navnet ’Volvo’, der kommer fra latin og betyder ’I roll’. Volvo-navnet var frem til 1919 blevet brugt af deres tidligere arbejdsgiver, Svenska Kullagerfabriken AB, men blev altså ikke brugt mere, førend bilproducenten støvede det af og bragte det til live igen.

Den svenske bilfabrikant Volvo blev grundlagt i 1927 af Gustaf Larson og Assar Gabrielsson.

De to stiftere, der fungerede som henholdsvis salgschef og ingeniør, valgte navnet ’Volvo’, der kommer fra latin og betyder ’I roll’. Volvo-navnet var frem til 1919 blevet brugt af deres tidligere arbejdsgiver, Svenska Kullagerfabriken AB, men blev altså ikke brugt mere, førend bilproducenten støvede det af og bragte det til live igen.

To svenske pionerer

Allerede før grundlæggelsen af Volvo var de to svenske bilpionerer begyndt at bygge deres første bil. Det var i 1924, og den første bil fik navnet Volvo ÖV4, også kaldet Jakob.

Den færdige model blev præsenteret tre år senere i 1927. Samme år færdiggjorde man arbejdet med at bygge en lukket model med en 4-cylindret motor. Modellen kom til at hedde Volvo PV4.

En milepæl blev nået, da Volvo PV 36 Carioca i 1935 blev det første strømlinet europæiske køretøj, som blev fremstillet. Produktionstallet nåede dog kun op på 500 stk. Det skyldtes, at det var forbundet med høje omkostninger at fremstille bilen, og samtidig var efterspørgslen på daværende tidspunkt begrænset.

Så gik det bedre efter 2. Verdenskrig, hvor hele 10 Volvo-modeller fra 1958 og frem blev sat i serieproduktion.

I 12. forsøg kom det endelige gennembrud

Volvo PV444 har siden 1947 været med til at sætte Volvo på verdenskortet. Da modellen blev lanceret, var den med til at skabte et verdensomspændende gennembrud.

Salgstallene var imponerende. Det samme gjaldt for efterfølgende PV544, der blev solgt i næsten 440.000 eksemplarer i årene fra 1958 til 1965.

Fra 1958 udstyrede Volvo alle sine køretøjer med en trepunkts sikkerhedssele. Selen var blevet udviklet af Volvo og var helt ny på markedet.

Innovation og nye sikkerhedsstandarder

Volvo P120, også kendt som Volvo Amazon, blev produceret fra 1956 til 1970. Modellen blev en kæmpe salgssucces. Mellemklassebilen blev opfattet som en familiebil og var da også blevet designet med fokus på sikkerheden. På den nye Volvo Amazon blev nakkestøtter indført som standardudstyr. Det var noget, som andre bilproducenter først senere indførte. På samme vis blev et specielfremstillet bremsesystem monteret på alle Volvos modeller. Også selve karosseriet på Volvos modeller blev kendt for at have en særlig høj sikkerhedsmæssig standard.

Volvo var på mange måder et innovativt foretagende, og så tidligt som i 1970'erne arbejdede fabrikkens ingeniører på forsøgsbasis med at fremstille miljøvenlige og elektriske bilmodeller.

Arbejdet førte bl.a. til, at der var fra 1976 blev installeret en særlig Lambda Sun katalysator i alle 240 og 260 Volvo-modellerne.

Omtale i medierne gav mere synlighed

Sportsvognen Volvo P1800 fra 1961 var med til at øge kendskabsgraden til Volvo hos en bredere publikumsskare. En af forklaringerne var, at bilen blev benyttet af Roger Moore i den første sæson af tv-serien ’Simon Templar’, der blev vist på britisk tv op gennem 1960’erne.

Ti år senere blev efterfølgeren Sport-Kombi P1800ES berømt under tilnavnet ’Snehvides kiste’.

I en anden kategori producerede den svenske bilfabrikant Volvo C303 Cross Country. Modellen var faktisk beregnet som terrængående militærkøretøj, men ligesom de to modeller Volvo C304 og Volvo C306, fik Volvo C303 Cross Country også tilhængere blandt private bilejere.

Det klassiske Volvo design ser dagens lys

Volvos forskellige modeller, med øgenavne som ’Jakob’ og ’Herregårds-modellen’ eller ’Snehvides kiste’, opnåede fra 1966 (Volvo 140) og efterfølgeren, Volvo 164 fra 1968, stor international bevågenhed. Det skyldtes bl.a., at de forskellige modeller blev udviklet med et særpræg, som ikke var set før. Det særlige design var med til at forme det svenske bilbrand og gøre det kendt verden over.

Volvo sender millioner af biler på gaden

I 1975 overtog Volvo den hollandske bilproducent DAF, og da Volvo senere sendte Volvo 66 i handlen, var modellen inspireret af mellemklassebilen DAF 66.

Allerede fra 1975-76 begyndte Volvo at fremstille den nye Volvo 300-serie på den hollandske fabrik. Nogle af modellerne blev udstyret med den nye Variomatic-gearkasse.

Den kompakte 300-serie blev en succes, og modellerne 340, 343/345 og 360 blev frem til 1991 solgt i næsten 1,4 millioner eksemplarer.

Da 700-serien blev introduceret i 1980’erne, blev den om muligt en endnu større salgssucces. I en 10-årig periode blev 700-serien produceret både som almindelig personbil, som stationcar og i en coupé-udgave. Samlet set blev de forskellige modeller produceret i næsten 1,5 millioner eksemplarer.

400-serien fra 1986 og 900-serien fra 1990 blev taget godt imod på markedet. Men intet kunne dog slå 200-serien, som blev Volvos mest populære model.

Stationscar-udgaven af 200-serien var forbrugernes favorit, og med mere end 2,8 millioner solgte biler overgik 200-serien i perioden fra 1974 til 1993 endda 900-serien, som var efterfølgeren til 700-serien fra 1990.

Den sidste "rigtige" Volvo

Med den nye 900-serie skiftede Volvo fra 1998 udseende og tog et skridt væk fra det oprindelige look, som det svenske bilmærke ellers havde været kendt for gennem årtier.

Det nye design var ikke den eneste forandring, som skete i disse år. Allerede i 1996 ændrede Volvo på modellernes navne. Der indførtes et nyt nummereringssystem, hvor bogstaverne nu refererede til køretøjets type og nummeret til klassen.

Stationscar-modellen V70 og personbilen S70 var begge teknisk set baseret på mellemklassemodellen Volvo 850. Men begge modeller havde i 1996 fået både et indvendigt og udvendigt facelift. Produktporteføljen har siden fået endnu et skud på stammen med offroad-modellen, Volvo XC70.

I 1995 udviklede Volvo, gennem et joint venture-samarbejde med Mitsubishi, mellemklasse-modellerne Volvo S40 og Volvo V40. Modellerne er meget lig Mitsubishi Carisma. Siden de første udgaver er sedan-modellerne S60 og S90 også kommet på markedet.

I dag består Volvos portefølje desuden af en række stationscars og ’cross-country’-modeller, som primært omfatter SUV-udgaverne V40, V60, V90 samt sedan S60.

Fremstillingen af de store SUV'er begyndte i 2002, og her er XC90 stadig på markedet. Siden 2010 har modellen kunnet fås med en V8-motor. Den lidt mere kompakte SUV XC 60 er også stadig i handlen.

En dominerende faktor inden for motorsporten

Volvo har i en lang årrække været en dominerende faktor inden for motorsporten. Allerede i 1965 vandt et Volvo-team Safari-Rally med PV544. En Amazon122S kunne også overbevise publikum om det svenske bilmærkes kvaliteter ved samme år at vinde Akropolis-rallyet.

I 1980'erne blev Volvo 240 Turbo verdens mest succesfulde touringcar, og i 1994 var Volvo 850 den første stationscar, der blev registreret i et motorløb. Helt fremme i nyere tid fik Thed Björk i 2016 sin første WTCC-sejr i en Volvo S60 Polestar.