Det klassiske Volvo design ser dagens lys

Volvos forskellige modeller, med øgenavne som ’Jakob’ og ’Herregårds-modellen’ eller ’Snehvides kiste’, opnåede fra 1966 (Volvo 140) og efterfølgeren, Volvo 164 fra 1968, stor international bevågenhed. Det skyldtes bl.a., at de forskellige modeller blev udviklet med et særpræg, som ikke var set før. Det særlige design var med til at forme det svenske bilbrand og gøre det kendt verden over.

Volvo sender millioner af biler på gaden

I 1975 overtog Volvo den hollandske bilproducent DAF, og da Volvo senere sendte Volvo 66 i handlen, var modellen inspireret af mellemklassebilen DAF 66.

Allerede fra 1975-76 begyndte Volvo at fremstille den nye Volvo 300-serie på den hollandske fabrik. Nogle af modellerne blev udstyret med den nye Variomatic-gearkasse.

Den kompakte 300-serie blev en succes, og modellerne 340, 343/345 og 360 blev frem til 1991 solgt i næsten 1,4 millioner eksemplarer.

Da 700-serien blev introduceret i 1980’erne, blev den om muligt en endnu større salgssucces. I en 10-årig periode blev 700-serien produceret både som almindelig personbil, som stationcar og i en coupé-udgave. Samlet set blev de forskellige modeller produceret i næsten 1,5 millioner eksemplarer.

400-serien fra 1986 og 900-serien fra 1990 blev taget godt imod på markedet. Men intet kunne dog slå 200-serien, som blev Volvos mest populære model.

Stationscar-udgaven af 200-serien var forbrugernes favorit, og med mere end 2,8 millioner solgte biler overgik 200-serien i perioden fra 1974 til 1993 endda 900-serien, som var efterfølgeren til 700-serien fra 1990.

Den sidste "rigtige" Volvo

Med den nye 900-serie skiftede Volvo fra 1998 udseende og tog et skridt væk fra det oprindelige look, som det svenske bilmærke ellers havde været kendt for gennem årtier.

Det nye design var ikke den eneste forandring, som skete i disse år. Allerede i 1996 ændrede Volvo på modellernes navne. Der indførtes et nyt nummereringssystem, hvor bogstaverne nu refererede til køretøjets type og nummeret til klassen.

Stationscar-modellen V70 og personbilen S70 var begge teknisk set baseret på mellemklassemodellen Volvo 850. Men begge modeller havde i 1996 fået både et indvendigt og udvendigt facelift. Produktporteføljen har siden fået endnu et skud på stammen med offroad-modellen, Volvo XC70.

I 1995 udviklede Volvo, gennem et joint venture-samarbejde med Mitsubishi, mellemklasse-modellerne Volvo S40 og Volvo V40. Modellerne er meget lig Mitsubishi Carisma. Siden de første udgaver er sedan-modellerne S60 og S90 også kommet på markedet.

I dag består Volvos portefølje desuden af en række stationscars og ’cross-country’-modeller, som primært omfatter SUV-udgaverne V40, V60, V90 samt sedan S60.

Fremstillingen af de store SUV'er begyndte i 2002, og her er XC90 stadig på markedet. Siden 2010 har modellen kunnet fås med en V8-motor. Den lidt mere kompakte SUV XC 60 er også stadig i handlen.

En dominerende faktor inden for motorsporten

Volvo har i en lang årrække været en dominerende faktor inden for motorsporten. Allerede i 1965 vandt et Volvo-team Safari-Rally med PV544. En Amazon122S kunne også overbevise publikum om det svenske bilmærkes kvaliteter ved samme år at vinde Akropolis-rallyet.

I 1980'erne blev Volvo 240 Turbo verdens mest succesfulde touringcar, og i 1994 var Volvo 850 den første stationscar, der blev registreret i et motorløb. Helt fremme i nyere tid fik Thed Björk i 2016 sin første WTCC-sejr i en Volvo S60 Polestar.