Din garanti for kvalitetsarbejde
Fundet det billigere? Vi matcher prisen
Sammenlign tilbud fra lokale værksteder til din Volvo
| Opgave | Gennemsnitspris* | Sammenlign og spar* | Du sparer i gennemsnit* | |
|---|---|---|---|---|
| Affjedring / støddæmpere | DKK 4.054 | DKK 988 | 23 % | |
| Aircondition | DKK 1.461 | DKK 783 | 49 % | |
| Andre opgaver | DKK 3.729 | DKK 738 | 24 % | |
| Anhængertræk | DKK 8.507 | DKK 1.857 | 19 % | |
| Basisservice | DKK 1.371 | DKK 1.285 | 54 % | |
| Batteri | DKK 2.283 | DKK 603 | 22 % | |
| Bremser | DKK 4.126 | DKK 1.133 | 25 % | |
| Dæk, hjul & hjulskifte | DKK 2.640 | DKK 911 | 53 % | |
| Elektrisk arbejde | DKK 2.766 | DKK 442 | 21 % | |
| Fejlsøgning | DKK 793 | DKK 973 | 68 % | |
| Firehjulsudmåling / Sporing af bil | DKK 930 | DKK 509 | 35 % | |
| Gearkasse | DKK 10.069 | DKK 2.264 | 23 % | |
| Hjulskifte | DKK 397 | DKK 595 | 70 % | |
| Kobling | DKK 8.809 | DKK 2.431 | 22 % | |
| Motor | DKK 7.938 | DKK 1.879 | 23 % | |
| Olieskift | DKK 1.313 | DKK 757 | 43 % | |
| Serviceeftersyn | DKK 3.736 | DKK 989 | 22 % | |
| Stenslag & rudeskift | DKK 5.500 | DKK 1.203 | 18 % | |
| Styretøj | DKK 3.469 | DKK 814 | 21 % | |
| Syn & klargøring | DKK 597 | DKK 153 | 18 % | |
| Tandrem/kædekit | DKK 4.720 | DKK 963 | 17 % | |
| Udstødning | DKK 6.222 | DKK 1.182 | 20 % | |
| Undervognsbehandling | DKK 5.281 | DKK 0 | 0 % |
Service af airconditionanlæg. Lige nu priser fra: 399 kr.* Anlægget tjekkes for utætheder og der påfyldes ekstra kølemiddel. Få tilbud og se din pris med det samme!
Få service med stempel i servicebogen. Du sparer i gennemsnit 23%* på at sammenligne tilbud, svarende til 896 kr.*
Få et basisservice og hold din bil sikkert kørende. Lige nu priser fra 499 kr.* Inkluderer skift af olie og oliefilter, op til 4 liter kvalitetsolie samt komplet gennemgang af din bil med 46 kontrolpunkter.
Bestil olieskift online og spar penge! Lige nu priser fra 469 kr.* Inkluderer påfyldning af 4 liter kvalitetsolie og montering af nyt oliefilter. Få tilbud og se din pris med det samme!
Den svenske bilfabrikant Volvo blev grundlagt i 1927 af Gustaf Larson og Assar Gabrielsson.
De to stiftere, der fungerede som henholdsvis salgschef og ingeniør, valgte navnet ’Volvo’, der kommer fra latin og betyder ’I roll’. Volvo-navnet var frem til 1919 blevet brugt af deres tidligere arbejdsgiver, Svenska Kullagerfabriken AB, men blev altså ikke brugt mere, førend bilproducenten støvede det af og bragte det til live igen.
Den svenske bilfabrikant Volvo blev grundlagt i 1927 af Gustaf Larson og Assar Gabrielsson.
De to stiftere, der fungerede som henholdsvis salgschef og ingeniør, valgte navnet ’Volvo’, der kommer fra latin og betyder ’I roll’. Volvo-navnet var frem til 1919 blevet brugt af deres tidligere arbejdsgiver, Svenska Kullagerfabriken AB, men blev altså ikke brugt mere, førend bilproducenten støvede det af og bragte det til live igen.
Allerede før grundlæggelsen af Volvo var de to svenske bilpionerer begyndt at bygge deres første bil. Det var i 1924, og den første bil fik navnet Volvo ÖV4, også kaldet Jakob.
Den færdige model blev præsenteret tre år senere i 1927. Samme år færdiggjorde man arbejdet med at bygge en lukket model med en 4-cylindret motor. Modellen kom til at hedde Volvo PV4.
En milepæl blev nået, da Volvo PV 36 Carioca i 1935 blev det første strømlinet europæiske køretøj, som blev fremstillet. Produktionstallet nåede dog kun op på 500 stk. Det skyldtes, at det var forbundet med høje omkostninger at fremstille bilen, og samtidig var efterspørgslen på daværende tidspunkt begrænset.
Så gik det bedre efter 2. Verdenskrig, hvor hele 10 Volvo-modeller fra 1958 og frem blev sat i serieproduktion.
Volvo PV444 har siden 1947 været med til at sætte Volvo på verdenskortet. Da modellen blev lanceret, var den med til at skabte et verdensomspændende gennembrud.
Salgstallene var imponerende. Det samme gjaldt for efterfølgende PV544, der blev solgt i næsten 440.000 eksemplarer i årene fra 1958 til 1965.
Fra 1958 udstyrede Volvo alle sine køretøjer med en trepunkts sikkerhedssele. Selen var blevet udviklet af Volvo og var helt ny på markedet.
Volvo P120, også kendt som Volvo Amazon, blev produceret fra 1956 til 1970. Modellen blev en kæmpe salgssucces. Mellemklassebilen blev opfattet som en familiebil og var da også blevet designet med fokus på sikkerheden. På den nye Volvo Amazon blev nakkestøtter indført som standardudstyr. Det var noget, som andre bilproducenter først senere indførte. På samme vis blev et specielfremstillet bremsesystem monteret på alle Volvos modeller. Også selve karosseriet på Volvos modeller blev kendt for at have en særlig høj sikkerhedsmæssig standard.
Volvo var på mange måder et innovativt foretagende, og så tidligt som i 1970'erne arbejdede fabrikkens ingeniører på forsøgsbasis med at fremstille miljøvenlige og elektriske bilmodeller.
Arbejdet førte bl.a. til, at der var fra 1976 blev installeret en særlig Lambda Sun katalysator i alle 240 og 260 Volvo-modellerne.
Sportsvognen Volvo P1800 fra 1961 var med til at øge kendskabsgraden til Volvo hos en bredere publikumsskare. En af forklaringerne var, at bilen blev benyttet af Roger Moore i den første sæson af tv-serien ’Simon Templar’, der blev vist på britisk tv op gennem 1960’erne.
Ti år senere blev efterfølgeren Sport-Kombi P1800ES berømt under tilnavnet ’Snehvides kiste’.
I en anden kategori producerede den svenske bilfabrikant Volvo C303 Cross Country. Modellen var faktisk beregnet som terrængående militærkøretøj, men ligesom de to modeller Volvo C304 og Volvo C306, fik Volvo C303 Cross Country også tilhængere blandt private bilejere.
Volvos forskellige modeller, med øgenavne som ’Jakob’ og ’Herregårds-modellen’ eller ’Snehvides kiste’, opnåede fra 1966 (Volvo 140) og efterfølgeren, Volvo 164 fra 1968, stor international bevågenhed. Det skyldtes bl.a., at de forskellige modeller blev udviklet med et særpræg, som ikke var set før. Det særlige design var med til at forme det svenske bilbrand og gøre det kendt verden over.
I 1975 overtog Volvo den hollandske bilproducent DAF, og da Volvo senere sendte Volvo 66 i handlen, var modellen inspireret af mellemklassebilen DAF 66.
Allerede fra 1975-76 begyndte Volvo at fremstille den nye Volvo 300-serie på den hollandske fabrik. Nogle af modellerne blev udstyret med den nye Variomatic-gearkasse.
Den kompakte 300-serie blev en succes, og modellerne 340, 343/345 og 360 blev frem til 1991 solgt i næsten 1,4 millioner eksemplarer.
Da 700-serien blev introduceret i 1980’erne, blev den om muligt en endnu større salgssucces. I en 10-årig periode blev 700-serien produceret både som almindelig personbil, som stationcar og i en coupé-udgave. Samlet set blev de forskellige modeller produceret i næsten 1,5 millioner eksemplarer.
400-serien fra 1986 og 900-serien fra 1990 blev taget godt imod på markedet. Men intet kunne dog slå 200-serien, som blev Volvos mest populære model.
Stationscar-udgaven af 200-serien var forbrugernes favorit, og med mere end 2,8 millioner solgte biler overgik 200-serien i perioden fra 1974 til 1993 endda 900-serien, som var efterfølgeren til 700-serien fra 1990.
Med den nye 900-serie skiftede Volvo fra 1998 udseende og tog et skridt væk fra det oprindelige look, som det svenske bilmærke ellers havde været kendt for gennem årtier.
Det nye design var ikke den eneste forandring, som skete i disse år. Allerede i 1996 ændrede Volvo på modellernes navne. Der indførtes et nyt nummereringssystem, hvor bogstaverne nu refererede til køretøjets type og nummeret til klassen.
Stationscar-modellen V70 og personbilen S70 var begge teknisk set baseret på mellemklassemodellen Volvo 850. Men begge modeller havde i 1996 fået både et indvendigt og udvendigt facelift. Produktporteføljen har siden fået endnu et skud på stammen med offroad-modellen, Volvo XC70.
I 1995 udviklede Volvo, gennem et joint venture-samarbejde med Mitsubishi, mellemklasse-modellerne Volvo S40 og Volvo V40. Modellerne er meget lig Mitsubishi Carisma. Siden de første udgaver er sedan-modellerne S60 og S90 også kommet på markedet.
I dag består Volvos portefølje desuden af en række stationscars og ’cross-country’-modeller, som primært omfatter SUV-udgaverne V40, V60, V90 samt sedan S60.
Fremstillingen af de store SUV'er begyndte i 2002, og her er XC90 stadig på markedet. Siden 2010 har modellen kunnet fås med en V8-motor. Den lidt mere kompakte SUV XC 60 er også stadig i handlen.
Volvo har i en lang årrække været en dominerende faktor inden for motorsporten. Allerede i 1965 vandt et Volvo-team Safari-Rally med PV544. En Amazon122S kunne også overbevise publikum om det svenske bilmærkes kvaliteter ved samme år at vinde Akropolis-rallyet.
I 1980'erne blev Volvo 240 Turbo verdens mest succesfulde touringcar, og i 1994 var Volvo 850 den første stationscar, der blev registreret i et motorløb. Helt fremme i nyere tid fik Thed Björk i 2016 sin første WTCC-sejr i en Volvo S60 Polestar.
