Vi har PRISMATCH
Autobutler formidler online tilbud på service og bilreparationer fra uafhængige værksteder.
Vores mission er at sikre bilejere lave priser, gennemsigtighed, høj kvalitet og service, når bilen skal på værksted. Du får skriftlige tilbud fra Autobutler-godkendte værksteder og sparer typisk op til 40 procent, når du sammenligner tilbud på autobutler.dk.
Værkstederne bestemmer selv prisen for deres individuelle ydelser og er klar over, at deres priser og tilbud er i åben konkurrence med andre værksteder på autobutler.dk - hvilket giver værkstederne incitament til at holde priserne lave.
Vi giver dig en ekstra sikkerhed med Autobutler prismatch. Finder du et billigere skriftligt tilbud end det billigste tilbud, du har fået på autobutler.dk, så matcher vi prisen.
Så enkelt er det!
Anvendelse af prismatch:
Se de detaljerede betingelser
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores support.
Autobutler support
[email protected]
Telefon 77 343 221
1. Den åbne konkurrence mellem værkstederne
De tilmeldte værksteder på autobutler.dk er i åben konkurrence for at få dig som kunde. De enkelte værksteder kan ikke se priser eller tilbud fra konkurrerende værksteder, men de er klar over, at du nemt kan sammenligne online tilbud fra forskellige værksteder på autobutler.dk.
2. Geografiske forskelle
Der er forskellige udgifter til fx husleje, men også lønforskelle mellem byer, områder og regioner i Danmark. Det kan du udnytte, når du søger på tværs af byer og områder. Jo bredere geografisk område du søger i, desto større er dine muligheder for besparelser.
3. Værksteder har valgt at skrue ned for prisen
Du kan finde værksteder, som er nystartede, mangler kunder eller som ønsker ekstra omsætning og derfor vælger at give rabatter på deres ydelser.
For at få tilbud og se din konkrete besparelse skal du oprette en opgave på autobutler.dk, hvor du bl.a. angiver din bil, din opgave og hvor stort et geografisk område, du ønsker at få tilbud fra.
Da alle tilbud formidles skriftligt via autobutler.dk, viser vi til enhver tid, hvor meget du sparer mellem det dyreste og billigste tilbud før du vælger dit foretrukne tilbud og bestiller tid.
Timeprisen
Timeprisen hos værkstederne kan have stor betydning for den besparelse, du kan opnå, da arbejdslønnen ofte udgør en betragtelig andel af den samlede værkstedsregning afhængig af hvilket arbejde, du skal have udført.
Tidsforbrug
Bilproducenterne har defineret vejledende retningslinjer for det tidsforbrug, værkstedet skal anvende på en given reparation. Det er detaljerede vejledninger, som afhængig af bilmærke, model, årgang og den givne reparation er grundlaget for beregningen af tilbud. Værkstederne på Autobutler.dk kan dog frit vælge at fastsætte et højere eller lave tidsforbrug på alle eller specifikke opgaver, og det kan føre til yderligere besparelser for dig.
Reservedele
Værksteder på Autobutler er forpligtet til som minimum at anvende reservedele i OEM-godkendt kvalitet. Det er reservedele, der i kvalitet, pasform, holdbarhed og materialestyrke svarer til de originale reservedele og med minimum samme garantier. Værkstederne har forskellige indkøbspriser hos leverandørerne af reservedele og mange værksteder yder derfor rabat på visse eller alle reservedele, så dit samlede tilbud bliver billigere.
Særtilbud og kampagner
Ud over værkstedernes timepriser, reservedelspriser og individuelle rabatter, kan værkstederne på Autobutler have særtilbud eller kampagner i en kortere periode, som gør din samlede pris lavere.