Spar 20-40%
Prøv selv. Spar penge.
Få tilbudDu sparer i gennemsnit 31%, svarende til 1.312 kr på et serviceeftersyn efter bogen gennem autobutler.dk
Du sparer i gennemsnit 34%, svarende til 1.558 kr på bremse relateret opgaver gennem autobutler.dk
Du sparer i gennemsnit 24%, svarende til 1.748 kr på montering af anhængertræk gennem autobutler.dk
Opgave | Gns. pris | Fra - til | |
---|---|---|---|
Affjedring / støddæmpere | 2.681 kr. | 1.716 kr. - 3.606 kr. | Få tilbud |
Aircondition | 842 kr. | 608 kr. - 2.132 kr. | Få tilbud |
Andre opgaver | 2.338 kr. | 450 kr. - 5.366 kr. | Få tilbud |
Anhængertræk | 6.443 kr. | 5.476 kr. - 7.527 kr. | Få tilbud |
Batteri | 1.727 kr. | 1.212 kr. - 2.265 kr. | Få tilbud |
Bilpleje | 2.672 kr. | 1.727 kr. - 3.039 kr. | Få tilbud |
Bremser | 3.363 kr. | 1.611 kr. - 5.490 kr. | Få tilbud |
Dæk & hjul | 2.723 kr. | 602 kr. - 5.810 kr. | Få tilbud |
Dækopbevaring | 668 kr. | 375 kr. - 789 kr. | Få tilbud |
Elektrisk arbejde | 1.876 kr. | 348 kr. - 4.418 kr. | Få tilbud |
Fejlsøgning | 362 kr. | 300 kr. - 500 kr. | Få tilbud |
Firehjulsudmåling / Sporing af bil | 773 kr. | 729 kr. - 789 kr. | Få tilbud |
Fælge | 11.936 kr. | 7.878 kr. - 12.764 kr. | Få tilbud |
Gearkasse | 4.943 kr. | 303 kr. - 16.615 kr. | Få tilbud |
Kobling | 8.708 kr. | 7.222 kr. - 10.867 kr. | Få tilbud |
Lak- og malerarbejde | 4.279 kr. | 2.727 kr. - 5.764 kr. | Få tilbud |
Motor | 4.088 kr. | 1.320 kr. - 8.045 kr. | Få tilbud |
Olieskift | 1.280 kr. | 1.106 kr. - 1.464 kr. | Få tilbud |
Pladearbejde (buler m.m.) | 4.684 kr. | 431 kr. - 7.377 kr. | Få tilbud |
Rustarbejde | 983 kr. | 259 kr. - 4.992 kr. | Få tilbud |
Service | 2.349 kr. | 1.631 kr. - 3.034 kr. | Få tilbud |
Skadesarbejde | 4.173 kr. | 1.908 kr. - 7.852 kr. | Få tilbud |
Stenslag & rudeskift | 3.979 kr. | 3.288 kr. - 4.613 kr. | Få tilbud |
Styretøj | 1.882 kr. | 752 kr. - 5.128 kr. | Få tilbud |
Syn | 675 kr. | 313 kr. - 727 kr. | Få tilbud |
Tandrem/kædekit | 4.966 kr. | 3.735 kr. - 6.971 kr. | Få tilbud |
Tilbehør | 2.727 kr. | 740 kr. - 6.618 kr. | Få tilbud |
Udstødning | 4.054 kr. | 1.991 kr. - 8.066 kr. | Få tilbud |
Undervognsbehandling | 4.279 kr. | 3.688 kr. - 4.772 kr. | Få tilbud |
Priserne er baseret på alle tilbud givet via autobutler.dk, der dog kan indeholde fejl eller udsving. Opret en opgave, hvis du ønsker et specifikt tilbud til din bil.
Adam Opel grundlagde i 1862 en fabrik til fremstilling af symaskiner. Virksomheden producerede symaskiner helt frem til århundredeskiftet, men vigende markedsandele, som følge af svigtende salg, samt en større fabriksbrand i 1911 gjorde, at Opel-fabrikken i Rüsselsheim am Main gik over til udelukkende at fremstille cykler og motorkøretøjer.
Siden 1929 har bilproducenten Adam Opel AG tilhørt amerikanske General Motors, og Opel er i dag et af de mest kendte bilmærker på det tyske marked.
Allerede i 1886 sendte Opel den første cykel i handlen. Lanceringen skete, mens Opel stadig fremstillede symaskiner. Adam Opels fem sønner, de fem Opel-brødre, begyndte nu at deltage i cykelløb, og deltagelsen i diverse cykleløb var medvirkende til, at cyklerne fra Opel oplevede en stadig stigende popularitet. Fremgangen betød, at Opel i 1920’erne voksede så meget, at cykelproducenten gik hen og blev verdens største. Sideløbende med opsvinget inden for cykelindustrien begyndte Opel også at producere de første motorkøretøjer.
Efter Adam Opels død i 1895 blev virksomheden i familiens eje, og i 1899 opkøbte man en motorfabrik i Dessau. Ved den første internationale automobiludstilling (IAA) i 1897 i Berlin havde Opel præsenteret sit første patentmotorkøretøj, kaldet ’System Lutzmann’. Det var den første bil fra Opel, som i den efterfølgende periode blev fremstillet i 65 eksemplarer. Samtidig med at Opel begyndte at producere de første biler, gik den tyske fabrik også fra 1909 i gang med at fremstille både lastbiler og flymotorer.
På et tidligt stadie i bilproducentens historie var engagementet inden for motorsporten med til at gøre Opel-brandet populært. Blandt andet leverede Opel, så tidligt som i 1907, et godt resultat i Kaiserpreis-Rennen motorsportsløbet i Taunus.
Med denne aktive form for indirekte markedsføring ramte Opel helt specifikke målgrupper, som bl.a. talte motorsportsinteresserede og connoisseurs med særlig interesse for biler. Eksempelvis blev Cabriolet Opel 4/8 PS hurtigt en efterspurgt model, blandt visse samfundslag, da den kom på gaden i 1909.
I hovedkvarteret i Rüsselsheim blev der fra 1924 nu også udviklet og produceret biler til de brede masser. Et eksempel er Opel 4 HP, som blev fremstillet i stort antal. Men lanceringen og produktionen af biler til det private marked betød ikke, at Opel ikke længere fokuserede på motorsporten. Snarere tværtimod, og i 1928 satte Fritz von Opel, med en tophastighed på 238 km/t., da også ny rekord på Avus-racerbanen (Automobil-Verkehrs- und Übungsstraße) i Berlin.
Samme Fritz von Opel var også piloten, der gennemførte jomfruflyvningen med verdens første missilfly, Opel-Sander Rak 1.
I 1924 var Opel vokset så meget, at man nu kunne kalde sig for Tysklands største bilfabrikant. Udviklingen fortsatte over de kommende år, og i 1928 var Opel den største bilproducent i det, som dengang gik under betegnelsen Det Tyske Imperium. I runde tal betød det, at Opel stod for 44 pct. af produktionen af alle de biler, som blev fremstillet.
I 1929 solgte Opel 80 pct. af virksomheden til General Motors, som i 1931 foretog yderligere et opkøb af de resterende 20 pct. Ved overtagelsen blev der indgået en aftale mellem de to parter om, at Opel også i fremtiden skulle bestå, som selvstændigt brand.
Fra 1935 blev Opel P4 igen fremstillet som en bil til de brede masser, og i løbet af to år blev der solgt mere end 65.000 eksemplarer af den populære model.
I 1937 blev Opel så endegyldig Europas største bilproducent og dermed også den 7. største bilproducent i verden.
Opel producerede nu moderne personkøretøjer men også både lastbiler og militære køretøjer, og den tyske gigant fik derfor også mere og mere succes på eksportmarkederne.
Allerede før begyndelsen på 2. Verdenskrig lancerede Opel modellen Olympia, som havde en 1,5 liters motor og 37 hk. Siden fulgte den mere eksklusive Captain med seks cylindre, en 2,5 liters motor og 55 hk. Og endelig så blev også modellen Admiral med en 3,5 liters motor og hele 75 hk også sendt på gaden.
Helt fremme i 1962 lancerede Opel den firecylindrede mellemklassebil Opel Kadett, der havde en 1,1 liters motor og 23 hk. Denne lille model gik hurtigt hen og blev en bestseller. Først i 1991 kom efterfølgeren, Opel Astra, som frem til i dag er blevet lanceret i mere end 10 forskellige udgaver.
Ved afslutningen på 2. Verdenskrig var Opel-fabrikkerne i både Brandenburg og Rüsselsheim så ødelagte af luftangreb, at det kun var fabrikken i Rüsselsheim, der i første omgang kunne genoptage bilproduktionen.
Efterkrigstiden viste sig at blive en svær genopbygningsfase, men fra slutningen af 1947 kunne Opel genoptage produktionen af modellerne, Olympic og Captain.
I 1950'erne overgik salget af mellemklassebiler, som Olympic Record og Record P1, alle forventninger. Faktisk gik salget så godt, at de to modeller blev næsten lige så populære som VW Beetle.
Opel havde på daværende tidspunkt mistet positionen som Tysklands største bilproducent. Volkswagen var nu den største bilproducent. Med lanceringen af KAD-serien med de tre modeller Kaptajn, Admiral, Diplomat, og med udviklingen af den nye Kadett-model, lykkedes det for Opel op gennem 60'erne, 70'erne og 80'erne at etablere sig som Tysklands næststørste bilproducent.
Efter flere årtier med fremgang oplevede Opel i begyndelsen af 1990’erne for første gang i mange år en afmatning i salget. Det var bl.a. en konsekvens af Golfkrigen, der udspillede sig mellem Irak, Kuwait og FN.
Opel oplevede den værste krise i virksomhedens historie. Hyppig udskiftning på ledelsesgangene i en kombination med en forkert eller manglende markedsføringsstrategi samt en dårlig kvalitetskontrol på fabrikkerne var tre faktorer, som fik en del af skylden for det svigtende salg. Nedgangen betød, at Opel-fabrikkerne måtte afskedige mange medarbejdere.
Opel Vectra havde gennem årene været en særdeles populær og efterspurgt mellemklassebil, men efterfølgeren, Opel Insignia, kunne ikke følge op på tidligere tiders succesfulde salgstal. Det kunne derimod Kadett D og Opel Corsa. Den negative udvikling var vendt, og i 1993 kunne Opel derfor åbne en helt ny fabrik i Eisenach i den tyske delstat Thüringen.
I forbindelse med den globale finanskrise forsøgte Opel i 2008 at blive frigjort fra General Motors, hvilket dog ikke lykkedes. I stedet blev Opel i 2017 solgt til PSA Peugeot Citroën. Den nystiftede Opel Group har nu overtaget ansvaret for alle aktiviteter, herunder markedsføringen af 23 nye modeller i både Europa og Rusland.
Blandt de nye modeller er den lille Adam-model, som trækker tråde tilbage til nogle af de første Opel-modeller, som blev sendt på gaden for mere end 100 år siden. Desuden har Opel lanceret endnu en lille, men lidt mere rummelig bybil, Opel Agila. Og endelig så har den tyske bilproducent også sendt SUV Mokka og Cabriolet Cascada på gaden.