Værkstedsarbejde med bilglas varierer i pris, afhængig af skaden på ruden. Det er klart, at det er dyrere at få en helt ny forrude, end blot at få udbedret et stenslag.
Der kan derudover være større forskelle bilmærkerne imellem, afhængig af forrudens størrelse og hvorvidt den har sensorer og andre særlige funktioner.
Er du indehaver af en kaskoforsikring eller glasskadedækning, kan det dog tit være gratis at få repareret ruden, idet du er dækket af forsikringen.
Skal forruden skiftes helt, er prisen dog en anden, og her skal du betale en selvrisiko. Undersøg det i din forsikringspolice, inden du kører på værksted.
Der er også et sikkerhedsmæssigt aspekt i at sørge for at skifte forruden.
Den er en del af bilens bærende struktur, og en skade i forruden forstyrrer ikke kun dit udsyn under kørslen, men den kan også risikere at være for svag, hvis airbaggen udløses, og så gør det højst sandsynligt ulykken værre.
autobutler.dk har foretaget beregninger på gennemsnitsprisen for alt slags glasarbejde, og du kan se priserne for forskellige bilmærker nedenfor.
Det er ikke bare en dårlig køreoplevelse at navigere med en forrude, der er i stykker. Der er også lovgivning på området for, hvornår en bilrude skal udskiftes, hvis den har fået stenslag eller andre revner. Du kan endda få en bøde af politiet, hvis du kører rundt med en ulovlig forrude.
Udskiftning af forruden er heldigvis en standard-opgave for mekanikeren, der er vant til at lave glasarbejde.
Når forruden udskiftes, fjerner mekanikeren først den beskadigede autorude. Dernæst sættes den nye forrude i, efter at rammen er gjort klar med nyt lim.
Kun brug for reparation af stenslag?
Det er både langt nemmere og billigere at få forruden repareret for stenslag, end hvis revnerne løber og skaden ender med at betyde et reelt forrude skift.
Bilmærke | Gns. pris | Fra - til | |
---|---|---|---|
Citroën | 3.653 kr. | 2.789 kr. - 4.456 kr. | Få tilbud |
Ford | 4.082 kr. | 3.074 kr. - 5.662 kr. | Få tilbud |
Hyundai | 3.742 kr. | 2.914 kr. - 4.511 kr. | Få tilbud |
Kia | 4.291 kr. | 3.739 kr. - 4.776 kr. | Få tilbud |
Peugeot | 3.637 kr. | 2.840 kr. - 4.375 kr. | Få tilbud |
Renault | 3.324 kr. | 2.569 kr. - 4.289 kr. | Få tilbud |
Skoda | 3.159 kr. | 2.539 kr. - 3.575 kr. | Få tilbud |
Suzuki | 3.347 kr. | 2.707 kr. - 3.946 kr. | Få tilbud |
Toyota | 3.753 kr. | 2.801 kr. - 4.577 kr. | Få tilbud |
Volkswagen | 3.574 kr. | 2.920 kr. - 4.241 kr. | Få tilbud |
Priserne er baseret på alle tilbud givet via autobutler.dk, der dog kan indeholde fejl eller udsving. Opret en opgave, hvis du ønsker et specifikt tilbud til din bil.