Servostyring blev almindeligt udbredt i personbiler op igennem 1950’erne. Ordet servo stammer fra det latinske udtryk “servus”, som betyder slave. Servo udtrykker altså en støtte- eller hjælpefunktion, hvilket er hyppigt brugt i mekaniske sammenhænge i dag.

Servostyring er derfor defineret som et hjælpesystem, der skal gøre det nemt for føreren at styre bilen - og helt konkret at dreje rattet og forhjulene fra side til side. Hvis ikke servostyringen var installeret, ville det være meget svært at dreje rattet, når bilen f.eks. skal manøvreres ud af en parkeringsplads. Servostyringen er specifikt koblet til forhjulene, og da en større del af de nyere biler hører til de næsetunge, forhjulstrukne typer, er servostyringen en helt nødvendig del af manøvreringen i disse biler.

Det samme er gældende for biler med større motorer og bredere, blødere dæk - de har også stor gavn af en støttefunktion, som gør det langt nemmere for føreren at dreje forhjulene ved lav hastighed eller ved parkering.

En af fordelene ved servostyring er desuden en højere grad af fornemmelse for styringen, vejen og håndtering af bilens kurs hos føreren.

Elektrisk servostyring er af nyere oprindelse, sammenlignet med det hydrauliske system. Det har dog helt samme funktion - at støtte rattets bevægelse, så bilens fører nemmere kan manøvrere bilen uden at skulle bruge mange kræfter på at dreje rattet. Systemet er tilsluttet bilens batteri.

Ved elektrisk servostyring er det bilens computer (ECU’en), som giver servomekanismen signal om, at der bliver drejet på rattet. Herefter bliver kraften genereret af en elektrisk motor, der ofte sidder nede ved tandstangen og hjælper med at føre tandhjulet frem eller tilbage inde i tandstangen. I en bil med elektrisk servostyring er typen af tandstang altså en lidt anden, da den ikke er forbundet til et lukket, hydraulisk system med servoolie.

Der er flere hjælpemekanismer i dette system. Samtidig med, at der drejes på rattet, modtager ECU’en også signal fra bilen om hastigheden på bilen. Der sidder derudover også en momentføler, der fortæller systemet om, hvor stor kraft, hvormed der drejes på rattet. Tilsammen sørger de mange sensorer for at tilpasse servostyringen.

Servostyring virker ikke - hvad gør man?

Nogle gange kan det ske, at din servostyring larmer, eller at du opleve forskellige andre symptomer på at det er tid til reparation.

• Rattet er svært og tungt at dreje.
• Du hører en lys hylelyd fra motorrummet.
• Hvis der f.eks. er en utæt pakning på én af slangerne til servoolien, kan du opleve at finde olie enten under bilen eller på styrekuglerne.

Er du interesseret i at vide mere om en servostyring reparation pris, så kommer det an på, hvad der skal skiftes og på størrelsen og mærket på din bil.

Er det en mindre reparation såsom udskiftning af rørene, er både prisen på reservedelen og arbejdstiden selvfølgelig mindre.

Taler vi modsat om, at det er hele tandstangen, pumpen eller motoren, der skal udskiftes, bliver det nemt en rigtig dyr reparation. Dette skyldes også, at der ofte skal en firehjulsudmåling til, så man sikrer at alle fire hjul er indstillet korrekt.

Derfor foreslår vi, at du undersøger, hvad der er galt, og hvad der skal repareres. Herefter kan du sende opgaven i udbud hos vores værksteder og får tilbud på reparationen. Det sparer vores kunder op til 40%* på!