Kia serviceeftersyn pris

Få et godt tilbud på Kia serviceeftersyn

22 september 2016, 15:16

På Autobutler har vi tidligere skrevet om, hvordan KIA Cee'd 1.4 CRDI Active vandt en større undersøgelse om totaløkonomien blandt mellemklassebiler. Vi dristede os dengang til at kalde KIA cee´d 1.4 diesel for en rigtig sparegris, men det er ikke kun ved køb af en Kia, at der kan være penge at spare. Det gælder også, når din Kia-bil skal til service.

Vi har beregnet gennemsnitsprisen på et Kia serviceeftersyn foretaget af værksteder tilknyttet Autobutler.

Spar i gennemsnit*
690 kr. / 23%

Vær dog opmærksom på, at prisen på dit Kia-serviceeftersyn selvfølgelig afhænger af model og antal kørte kilometer.

På Autobutler kan du få tilbud på et serviceeftersyn af din Kia. Den gode nyhed er tilmed, at du ikke behøver at køre til vores nabolande for at få en bilservice til den rigtige pris. Undersøgelser foretaget af Autobutler har nemlig vist, at når der tages hensyn til benzin og broafgift, så er det mindst lige så billigt at få bilen serviceret i Danmark sammenlignet med eksempelvis Sverige.

Spar penge på serviceeftersyn med Autobutler

Husk på, at du via Autobutler kan sammenligne værkstederne både på pris og andre bilejeres bedømmelser. På den måde hjælper vi dig på en enkel og overskuelig måde med at finde det bedste værksted til prisen.

Hvornår din Kia skal til eftersyn varierer alt afhængig af model og årgang. Men hovedreglen siger, at en Kia bil skal serviceres mellem 12 og 24 måneder og/eller ved 15.000-30.000 kørte kilometer.

KIAs 10-trins serviceløfte

Kia tilbyder generelt en høj grad af service, og for at tilgodese kunderne har Kia nedskrevet et 10-trins serviceløfte, som kan læses i sin fulde længde på Kia Motors' hjemmeside.

Serviceløftet betyder bl.a., at der lyttes til dine ønsker og behov. At der er synlige priser, og at reparationer udføres til aftalt tid. Samtidig foretages der kun reparationer, som i forvejen er aftalt med dig. Du vil altid blive kontaktet, hvis der opstår uforudsete problemer undervejs. Reparationerne gennemgås med kunden, når bilen afhentes, og som Kia bilejer skal du ikke blive overrasket over, hvis værkstedet efterfølgende kontakter dig for at høre om din oplevelse og om der var nogle ting, som kunne gøres anderledes eller bedre.

Hvad indeholder et Kia serviceeftersyn?

Et Kia serviceeftersyn efter interval bør som minimum indeholde følgende fokusområder:

Visker, lygter og lys

Vinduesvisker kontrolleres og det udvendige lys med forlys, baglys, blinklys og tågelygter tjekkes. Katastrofeblink afprøves og det samme gør bremselys og baklys.

Væsker

Et Kia serviceeftersyn kræver som regel også et skifte af motorolie og oliefilter samt udskiftning eller kontrol af luftfilter. Værkstedet kontrollerer også kølervæsken, og der efterfyldes eller skiftes afhængig af servicetype, alder og hvor godt den tåler frost.

Bremser

Alt afhængig af bilproducentens forskrifter vedrørende antal kørte kilometer eller bilens alder, så kontrolleres bremserne som minimum rent visuelt for slitage. Ved et omfattende serviceeftersyn af din Kia vil der stå "Kontrol af bremser" i rapporten. Det betyder, at hjulene bliver taget af, så mekanikeren har kunnet tjekke bremseskiver og bremseklodser ekstra grundigt både foran og bagved. Værkstedet vil kontakte dig, hvis der er behov for at skifte skiver eller klodser.

Dæk

Dæk og dækmønster kontrolleres for synlige skader, revner eller brud. Værkstedet sikrer, at mønsterdybden holder sig inden for de lovmæssige rammer.

Hjul

Ud over dækkene så efterses også fælge, hjulophæng og bærearme.

Bilens elektriske installationer

Alle de vigtige elektriske installationer, herunder elektriske instrumenter, målere m.m., kontrolleres. Det gælder både batteri, generator og start motor. Kabler efterses for eventuelle brud.

Motor

Endelig så testes alle motorens komponenter. Et Kia serviceeftersyn omfatter tilsyn af bagaksel, kølervæskeslanger, kobling, luft og brændstof filtre, ekstra drivremme, brændstofrør, tændrør og udstødningssystem. Desuden efterses drivakslens led og manchetter, affjedringens ophæng, kugleled og støddæmpere.

Få tilbud på dit Kia serviceeftersyn via Autobutler. Vælg dit foretrukne værksted baseret på laveste pris, eller lyt til hvad andre bilejere har sagt om et pågældende værksted. Brug Autobutler – vi er din garanti for et sikkert værkstedvalg til en fornuftig pris.

Mere om bilservice og reparation

Bilservice

Få tilbud og sammenlign priser på service og eftersyn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16439 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 194 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.