Pris på serviceeftersyn Audi

Få en god pris på Audi serviceeftersyn

07 september 2015, 13:01

Alle biler, nye og gamle, skal til service indimellem, men hyppigheden afhænger af din Audis alder, og hvor meget du kører i den. På samme måde varierer prisen på et service også, da der er forskellige services, alt afhængig af alder og kørte kilometer.

Hos Autobutler har vi beregnet en gennemsnitspris for dig, så du har en idé om, hvad et serviceeftersyn på din Audi vil koste. Prisen er beregnet ud fra serviceeftersyn af Audi-modeller, udført af værksteder gennem Autobutler. Det er desuden en gennemsnitspris på tværs af modeller og årgange.

Gns. pris Sammenlign og spar Potentiel besparelse i %

Hvor meget et service til netop din Audi kommer til at koste, varierer som sagt fra model til model, samt afhænger af alder og kilometerstand. Hvis du gerne vil være sikker på prisen, kan du få tilbud, du kan sammenligne, fra værksteder i nærheden af dig og vælge det bedste. Du kan både sammenligne på pris, beliggenhed og bedømmelser af værkstedet fra andre bilejere – så kan du selv bestemme ud fra det, der er vigtigt for dig.

Skal et serviceeftersyn til Audi foretages på Audi-mærkeværksted?

Når man køber en ny bil, kan man have en tendens til at få lavet service på et autoriseret ”mærke”-værksted af samme mærke som ens nye bil.

Men alle autoriserede værksteder har adgang til udstyr, der kan servicere din Audi fuldt ud lige så godt som ”mærke”-værksteder. Alle værksteder hos Autobutler lever op til strenge krav til det udførte service, og så længe servicen bliver udført som beskrevet i servicehæftet, bliver garantien bevaret, og du får stempel i din servicebog.

Så nej, det er ikke nødvendigt at få serviceret din Audi på et autoriseret Audi-værksted, men det er selvfølgelig en mulighed. Forskellen er, at reelle Audi-værksteder normalt udelukkende arbejder med Audi’er, og derfor kender modellerne mere dybdegående. Samtidig har de originale Audi-reservedele, som ofte er lidt dyrere end andre godkendte eller andre kvalitets reservedele på et andet værksted. Andre værksteder er dog lige så kvalificerede til at udføre et service på din Audi, så længe de følger Audis service-forskrifter.

Hvad dækker prisen på et service?

Prisen for et service på din Audi dækker løn og forbrugsstoffer til olieskifte, udskiftning af oliefilter, tjek af lygter og udskiftning af defekte pærer, kontrol af horn og vinduesviskere, samt en del andre dele, alt efter forskrifterne i servicebogen. Generelt kan man sige, at et serviceeftersyn sikrer, at alle de vitale dele i din Audi er i orden.

Prisen på dele er næsten fast fra værksted til værksted, og da timelønnen nemt bliver en mindre del af omkostningen, varierer prisen ikke så meget, men der kan stadig være en del at spare ved at få tilbud fra Autobutler, så du kan sidde i ro og mag og udvælge det bedste tilbud.

Hvis værkstedet finder fejl, der skal udbedres, så ringer eller skriver de til dig med et prisoverslag, inden det bliver lavet. Dermed er du sikret, at du ikke kommer ned på værksteder til en større regning, end du havde forventet.

Hvordan ved jeg, om min Audi trænger til et service?

I din Audis servicehåndbog står der, hvor tit den skal til serviceeftersyn. Det er som oftest listet som kilometer, fx for hver 15.000 kørte kilometer, eller alternativt en gang om året, hvis du ikke kører så meget. Omvendt vil det være oftere, hvis du har meget bykørsel, der slider ekstra på bilen med mange start-stop situationer, korte køreture og konstante opbremsninger.

Hvis ikke du lige husker at kigge i servicebogen, så vil servicelampen i din Audi gøre dig opmærksom på, når det snart er tid.
Du kan med fordel lægge dit serviceeftersyn i efteråret, så du får sikret, at din bil er i topform inden den værste tid på året, hvor sikkerheden er vigtigst.

Er et serviceeftersyn af min Audi nødvendigt?

Modsat et bilsyn er et bilservice af din Audi ikke lovpligtigt. Men selvom et serviceeftersyn koster penge, så kan du risikere, at det koster flere penge, hvis ikke du får foretaget service jævnligt.

Et service er din sikring for, at din Audi er i topform, og at alle de mest vigtige dele ikke står foran at gå i stykker. Derfor kan et service forebygge eventuelt pludseligt opståede nedbrud, der kan koste mange flere penge end et årligt service.

Samtidig betyder noget så simpelt som nyt oliefilter og skift af olie, at din Audi kører længere på literen, og at vitale dele ikke bliver nær så slidte. Du kan naturligvis også selv sørge for at skifte olie og oliefilter, men andre ting kan være sværere at tjekke selv, og de kræver specielt udstyr og de rette kompetencer.

Mere om bilservice og reparation

Bilervice

Få tilbud og sammenlign priser på service og eftersyn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16450 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.