Stærk sol skinner på bilen

Sådan beskytter du bilen mod solen

28 maj 2015, 20:47

Sådan kan du beskytte bilen mod solens sommervarme stråler

Ofte har vi nok en idé om, at vinteren er den hårdeste tid for vores bil med sne og sjap, for slet ikke at tale om salt der får undervognen til nemmere at ruste. Sommeren kan være rigtig slem ved de dele, der påvirkes af solens ubarmhjertige varme stråler. De får lakken til at falme, gummilister til at mørne og chokoladen i handskerummet til at smelte.

Samtidig falder temperaturen ofte om natten, så der bliver en meget stor temperaturforskel, fra varme solstråler, til den rå kolde luft i en stjerneklar nat. Temperaturudsving er også noget, der kan påvirke din bils helbredstilstand.

Der er nogle ting, du kan gøre selv, hvis du altså er opmærksom og vil tage dig kærligt af din bil.

Få tilbud på reparation

Parker bilen inde

Hvis du har en garage, er det dumt, hvis den er fyldt med alt muligt, der lige skal stilles til side, til du får tid til at ordne det. Bilen har behov for at blive beskyttet og passet godt på, så hvis du har en garage, bør du også bruge den til din bil. På den måde beskytter du lakken og sparer penge på lakering eller polering, når den skal sælges.

Du kan også være heldig, at din forsikring kan være billigere, hvis du gør dit forsikringsselskab opmærksom på, at du parkerer bilen i en aflåst garage.

Hold dæktrykket

I sommermånederne kan vejene blive meget varme. Hvis du ikke har korrekt dæktryk, er de mere udsat for at få punkteringer ved kontakt med meget varme vejbelægninger. Ændringerne, der er i temperaturen mellem dag og nat, kan også have en indvirkning på dæktrykket, så derfor er det også vigtigt, at du kontrollerer dæktrykket om sommeren.

Du kan se i servicehåndbogen, hvor meget tryk der skal være i dækkene, og det er nogle gange forskelligt fra fordæk til bagdæk. Ofte vil du også kunne finde oplysningerne i karmen til førerdøren, eller inde i klappen til brændstofdækslet.

bilservice

Parker i skyggen

Når det er muligt, bør du parkere i skyggen, så din bil ikke er udsat for den direkte stærke sol. Hvis der er et stort træ i nærheden, der kan skygge for bilen er det perfekt. Eller hvis der er en overdækket parkeringsplads, eller på vejens skyggeside.

Parker gerne et stykke væk fra træer, men alligevel tæt nok på, så du får skyggen. Hvis du holder under træet, er der risiko for, at du skal en ekstra tur i vaskehallen, enten fordi fuglene belønner dit valg af parkering med klatter, eller fordi en del træer sviner ret meget med blade og pollen, og nogle træer har virkeligt klistrede pollen, der ikke bare lige glider af igen i et regnvejr.

Hold øje med remme

I alle de dele og komponenter, hvor der indgår gummi, er der en ekstra risiko i de varme somre for, at delene bliver møre og sprækker. Varme - kulde vekslingen er som nævnt tidligere den værste synder, men varmen i sig selv er rigtig slem for de remme, du har i bilen. De kan hedde kilerem, tandrem og ventilatorrem.

Hvis du kan kontrollere det selv, bør du gøre det med jævne mellemrum, og ellers bør du være helt sikker på, at deadline for serviceeftersyn ikke overskrides.

Kontroller væskestanden

De flydende væsker i bilen kan fordampe i sommervarmen, så det er vigtigt jævnligt at kontrollere, at de ikke ryger under den minimale beholdning. Kølervæske, bremsevæske og motorolie er vigtig, mens sprinklervæske mest er for din sikkerheds skyld, da du sikrer dig altid at kunne have et klart udsyn.

Dæk kabinen til

Hvis du ikke har mulighed for at parkere i skyggen af et træ eller i en garage, imens solen er ubarmhjertig skarp, bør du beskytte kabinen med noget afdækning. Det beskytter kabinen ved at reflektere sollyset, så energien sendes ud af kabinen og mindsker opvarmningen, samtidig med at rat, instrumenter og det forreste af frontpanelet ikke bliver ødelagt af solen. Der er mulighed for at købe en forrudeafskærmning som f.eks. en fra thansen til 69,- (2015):

bilservice

Kilde: Thansen

Solskærme til forruden er som regel til at rulle sammen, eller foldbare. Til sideruderne vil det ofte være et eller andet barnligt motiv på en net afskærmning med sugekopper på, men du kan også få mere smarte udgaver til voksne.

Tonede ruder

Hvis du ved, at du skal holde meget ude i solen, kan du overveje at investere i tonede ruder. Du skal bare være opmærksom på lovgivningen omkring tonede ruder og film på ruder. Det er ikke det samme, og du må ikke selv komme film på sideruder foran eller forruden. Det skal være originalt indbygget i ruden, så det er selvfølgelig en udskrivning. De fleste biler oplever stenslag i bilens levetid, og hvis du er lidt fræk, kan du spørge, den der udskifter ruden, om du kan få en tonet rude i, mod at betale differencen fra forsikringen.

Giv bilen en voksbehandling

Hvis du bruger en bilvask, bør du vælge et program med voksbehandling. På den måde har du en ekstra beskyttelse mod solens skarpe stråler, der ellers kan få lakken til at falme. Det er en rimelig billig måde at beskytte lakken på.

Få tilbud på service

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.