Serviceeftersyn - Få en god pris på Citroën & DS serviceeftersyn

Pris på et serviceeftersyn til Citroën eller DS?

25 januar 2017, 09:02

Som bilejer er det en god ide at passe og pleje sin bil. Det gælder både af hensyn til køresikkerheden, men også fordi en velplejet bil holder værdien bedre og dermed giver en større gevinst ved et eventuelt videresalg. Her er service én af de ting, som er med til at gøre, at din Citroën eller DS holder prisen.

Et af de punkter, som alle bilejere skal være opmærksom på er bilens serviceeftersyn. Hovedreglen er, at alt afhængig af, hvor meget der bliver kørt i bilen, så skal den til serviceeftersyn en gang om året eller en gang hvert andet år.

Mest almindeligt er det, at et service af din Citroën foretages mellem 10.000-30.000 kr. Har du garanti på bilen er det vigtigt, at du overholder Citroëns krav omkring tidsintervaller for serviceeftersyn.

På Autobutler har vi hjulpet dig lidt og beregnet gennemsnitsprisen på et Citroën serviceeftersyn foretaget af værksteder tilknyttet Autobutler. Prisen på et serviceeftersyn af din Citroen eller DS koster:

Spar i gennemsnit*
1.015 kr. / 25%

Alle værksteder kan klare serviceeftersynet af din Citroën eller DS

Når du skal have din Citroën til service, så vær opmærksom på, at alle værksteder, der samarbejder med værkstedsportalen Autobutler, tilbyder bilserviceeftersyn af høj kvalitet. Det gælder både de autoriserede og de ikke-autoriserede værksteder, og med mindre andet er aftalt vil værkstederne altid følge servicehåndbogen anvisninger.

Endvidere er det vigtigt at huske på, at ifølge gældende EU-lovgivning, så er bilproducenterne forpligtet til at gøre alle data, serviceskemaer og service-bulletiner fuldt tilgængelige for alle værksteder.

Det betyder i princippet, at serviceeftersynet af din bil kan gennemføres lige så godt på et ikke-autoriseret værksted, som på et autoriseret værksted. Og derfor er det også en god ide at undersøge, hvor et serviceeftersyn af din Citroën kan udføres til en fair pris og på et værksted, som du har tillid til.

Valg af autoværksted er en tillidssag 

Et serviceeftersyn af din Citroën er med til at forebygge skader og reparationer og samtidig sikre den mest stabile drift.

Spørger man de autoriserede værksteder, så påberåber de sig, at netop de kender din Citroën bedst. Mekanikerne er specialuddannede og i besiddelse af den nødvendige ekspertviden.

Men de autoriserede værksteder er ikke ene om at kunne garantere høj kvalitet og tilbyde ekspertviden. Mange af de ikke-autoriserede værksteder har specialiseret sig i bestemte bilmærker, så når du bestiller et tilbud på et serviceeftersyn af din Citroën, så er det værd at undersøge, hvilke bilmærker det pågældende autoværksted har specialiseret sig i.

Og så skal du huske på, at mekanikeren på det ikke-autoriserede værksted måske er udlært eller tidligere har arbejdet på et autoriseret Citroën værksted og derfor kan udføre et serviceeftersyn på samme niveau.

Citroën tilbyder et BasisService-eftersyn

Hos Citroën Danmark reklameres der med en række tilbud, som bl.a. omfatter et Citroën BasisService. Tilbuddet gælder alle bilejere, der har en Citroën, der er 5 år eller ældre.

Et BasisService-eftersyn er en nem og billig måde at holde bilen kørende, og serviceeftersynet omfatter bl.a. følgende punkter:

  • Udskiftning af olie og oliefilter
  • Efterfyldning af sprinklervæske
  • Desuden kontrolleres: bremser, lys, viskerblade og vaskerfunktion, batteri, drivremme, udstødning og ophæng, styretøj, hjulophæng og støddæmpere.
  • Endvidere efterses bilen for rust, ligesom bremser og bremseklodser tjekkes.
  • Endelig så tjekker værkstedet også om bilens motor, gearkasse, slanger og trækaksel fungerer som det skal.

Serviceeftersyn i tæt dialog med autoværkstedet
Har du via Autobutler valgt at benytte et ikke-autoriseret værksted, så forhør dig næste gang bilen er på værksted om ikke også de tilbyder et lignende skræddersyet serviceeftersyn af din Citroën. Et serviceeftersyn som passer til bilens alder samt dit kørselsforbrug. Og husk så på, at kører du meget lidt i din bil er det måske kun nødvendigt at få den serviceret hvert andet år.   

Spar penge på din værkstedsregning

Brug Autobutler til at få tilbud på et serviceeftersyn. Såkan du nemt sammenligne værkstederne både på pris og indhold af servicepakke. Husk også, at du kan se, hvordan andre bilejere har bedømt det pågældende værksted. Autobutler hjælper dig på en enkel og overskuelig måde, med at finde det bedste værksted til prisen.

Mere om bilservice og reparation

Bilervice

Få tilbud og sammenlign priser på service og eftersyn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16748 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 273 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.