Reparation af affjedring i Honda

Priser på udskiftning af støddæmpere og affjedring i en Honda

22 januar 2020, 08:37

Støddæmpere, fjedre og hjulophæng er dele af bilens affjedring og bidrager ikke kun til en behagelig kørsel, men også til trafiksikkerheden.

Støddæmperne slides langsomt men sikkert og mister over tid evnen til at absorbere stød fra vejen.

Vi har hjulpet dig på vej, når du skal have udskiftet støddæmperne på din Honda. Ud fra værkstedernes tilbud til brugerne af Autobutler har vi beregnet en pris på udskiftning af støddæmpere.

Vær opmærksom på, at prisen på udskiftning af støddæmpere og affjedring vil være forskellige fra model til model og samtidig afhænge af, hvilket mærke du har valgt at købe.

Spar i gennemsnit*
1.367 kr. / 24%

Hvornår skal støddæmperne udskiftes?

Det er svært at sige præcis, hvornår støddæmperne er så slidte at de skal skiftes. Som en rettesnor for, hvornår støddæmperne skal skiftes, kan man lytte til producenterne og autoværkstedernes anbefalinger, men også både bilens alder samt, hvordan du kører i din Honda kan have indflydelse på udskiftningstidspunktet.

Regn med, at støddæmperne skal skiftes, når bilen har kørt mellem 60.000 og 80.000 km.

Støddæmperne bør altid skiftes parvis. Det gælder uanset om du vælger at købe dem fra en af de store producenter, som KYB, MONROE eller SACHS eller du køber uoriginale støddæmpere.

Vi anbefaler, at du indhenter flere tilbud, når bilen skal på værksted. Det kan du let gøre ved at bruge tilbudsfunktionen på Autobutler, hvor du modtager tilbud på opgaven og i øvrigt kan vælge mellem kvalitetsværksteder fordelt ud over hele landet.

Opstår der spørgsmål, når du skal oprette din opgave, så er vores uddannede mekanikere klar i vores supportafdeling til at hjælpe dig godt på vej.

Hold et vågent øje med bilens støddæmpere

Din Honda er udstyret med en affjedring, som bl.a. består af en fjeder på hvert af de to baghjul. Affjedringen sørger for, at hjulene hele tiden har kontakt til vejbanen. Samtidig søger affjedringen for, at kraften fra et stød bliver mindsket, hvis eksempel bilen kører ned i et hul på vejen.

Hvis affjedringen fungerer optimalt vil det ikke føles nær så voldsomt, som hvis der er fejl på affjedringen og stødet forplanter sig direkte op i karroseriet.

Sammen med fjedrene sidder også støddæmperne. Fjedrene kan nemlig ikke alene sikre, at kørslen er behagelig og sikker. Det er her, støddæmpere kommer ind i billedet. Støddæmperne er nemlig med til at sikre, at fjedrene ikke bliver trukket helt ud eller mast helt i bund. Lidt forenklet kan man sige, at fjedrene tager imod stødet, mens støddæmperne hjælper til, så bilen hurtigere bliver stabil igen, når man har kørt hen over en ujævnhed på vejen.

Oplever man, at bilen er ustabil, når man er ude at køre? Så kan det være støddæmperne eller affjedringen, som den er gal med. Og man oplever måske også, at bilen ikke tager nok fra, når der køres ujævne steder. Det kan være yderst ubehageligt og også farligt for trafiksikkerheden.

Læs mere nedenfor om, hvordan du opdager fejl på affjedringssystemet.

Sådan opdages fejl på bilens affjedringssystem

Der er flere symptomer, som det er værd at holde øje med, når det gælder fejl på bilens affjedringssystem. Hvis du kører på en vej med mange ujævnheder, vil du tydeligt kunne mærke det i kabinen, hvis der er fejl på affjedringssystemet. Det vil ganske enkelt føles ubehageligt, for din Honda vil højst sandsynligt hoppe op og ned, lige så snart der er det mindste bump eller hul i vejen.

Forekommer der tilmed underlige bevægelser eller lyde, når du svinger, bremser eller accelererer, så skyldes det højst sandsynligt, at der er fejl på støddæmperne eller affjedringen.

Nedenfor giver vi dig yderligere 4 eksempler på, hvordan du opdager fejl eller slitage på bilens affjedringssystem, herunder støddæmpere.

  • Når der bremses, så er bilen længere tid end normalt om at komme ned i fart
  • Rundt i et sving føles det som om, at bilen ’sejler’
  • Dækkene slides skævt. Den ujævne slitage af slidmønsteret skyldes sikkert, at støddæmperne er slidte eller defekte
  • Opdager du oliespild under bilen, så kan det komme fra en utæt støddæmper.

Få svar ved hjælp af vippetesten

Fornemmer du, at der kan være noget galt med affjedringen på din bil, ja så er det faktisk noget, som du nemt selv kan teste. I folkemunde kaldes det for den klassiske ’vippetest’.

Du gør det ved at presse ned på hjørnet af bilen enten foran ved skærm og kofanger eller omme bag på ved baggagerummet. Efter at have presset ned på et af bilens hjørner slipper du igen bilen.

Lige efter skal du holde øje med, hvordan eksempelvis bagenden bevæger sig. Bilen skal forholdsvis roligt, og i glidende bevægelse, komme tilbage til udgangspunktet.

Bevæger bilen sig meget hurtigt op og ned, eller hakker den i det, så skyldes det formentligt, at dine støddæmpere og affjedring er slidt.

Er du i tvivl, er det altid en god idé at køre hen på et værksted. På værkstederne kan mekanikeren ved hjælp af særligt måleudstyr hurtigt afgøre om støddæmpere, affjedring og ophæng fungerer som det skal.

Få tilbud og sammenlign priser på støddæmpere og affjedring

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16690 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 269 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.