Pris på udskiftning af støddæmpere til VW

Sørg for at holde øje med din Volkswagens støddæmpere

15 december 2017, 09:40

Affjedringen i din Volkswagen (VW) er med til at forhindre, at stød fra vejbanen forplanter sig direkte op i karosseriet.

Bilens affjedringssystem består typisk af bl.a. en stor spiralfjeder samt en støddæmper. Ét sæt til hvert hjul. Støddæmperne er en hydraulisk dæmperanordning, hvor den nederste ende er fastgjort til hjulophænget og den øverste til karrosseriet.

Autobutler har beregnet, hvad det koster at få udskiftet støddæmperne på en Volkswagen. Udregningen er en gennemsnitspris beregnet ud fra alle de tilbud, som værkstederne har givet til Volkswagen-ejere, der lige netop har spurgt på, hvad det koster at få skiftet støddæmpere.

Spar i gennemsnit*
1.170 kr. / 23%

Oftest skiftes støddæmperne enten i sæt eller alle fire støddæmpere på én gang, da støddæmperne har samme levetid. Tit vil det også være en god ide at få skiftet fjedrene. Ovenstående pris er trukket på tværs af Volkswagen-modeller, årgange og den præcise opgave, og derfor kan prisen til netop din bil afvige fra denne.

Opret en sag på Autobutler og få automatisk tilsendt tilbud på udskiftning af bilens støddæmpere. Alle tilbud fås på skrift, så du nemt kan sammenligne pris og indhold fra de enkelte værksteder.

Hvordan virker støddæmpere?

Støddæmperne absorberer større ujævnheder fra vejen og er samtidig med til at holde affjedringen fra fjedrene så tilpas meget i ro, at bilens hjul holdes solidt plantet på vejen. Støddæmperne er således både med til at skabe bedre kørekomfort og har samtidig også en betydning for sikkerheden.

Er affjedringen ikke i tip-top stand, kan hjulene miste kontakten med vejen, når et bump passeres. Det vil skabe en farlig situation, da det er umuligt at styre en bil, hvor hjulene ikke har ordentlig kontakt med vejen.

Samtidig vil et slidt affjedringssystem få bilen til at gynge og være ustabil, og der vil opstå unødvendige bevægelser i køretøjet, når bilen bremses, eller man svinger.

Er en støddæmper for eksempel utæt, så olien er løbet ud, reduceres stødeffekten betragteligt, og bilens køreegenskaber forringes markant. Når støddæmperen ikke tager imod, vil fjederen blive maksimalt belastet.

Endelig så vil slidte støddæmpere også forøge bremselængden ofte med flere meter, selv ved lav hastighed, og det kan være særdeles kritisk ikke mindst ved bykørsel.

Et nyt og velfungerende affjedringssystem sikrer derimod, at hjulene i højere grad blot følger ujævnhederne på vejen, og at vejgrebet fastholdes.

Hvor ofte skal støddæmperne skiftes?

Det kan være svært at afgøre, hvor ofte støddæmperne skal skiftes. Det afhænger bl.a. af, hvor meget du kører på ujævne veje. Sikkert er det dog, at støddæmperne langsomt og gradvist slides, så de til sidst ikke længere har nogen effekt.

Støddæmperne betyder altså noget for trafiksikkerheden. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, om det er tid til at få skiftet støddæmperne. En hovedregel siger, at støddæmperne typisk skal skiftes efter 80.000 eller 100.000 km.

Hvordan opdages det, at der er noget galt med bilens affjedringssystem?

Et tjek af affjedringssystemet indgår i bilens almindelige service, men der kan sagtens opstå fejl og slitage mellem to services. Derfor skal du være opmærksom på, om bilen pludselig opfører sig anderledes end normalt, eller om der er lyde, som ikke burde være der. Her får du her 7 eksempler på, at der kan være noget galt med bilens affjedringssystem.

  1. Det virker som om, at bilen er længere om at bremse
  2. Du fornemmer, at bilen har en tendens til at ’glide ud’, når vejen svinger
  3. Du hører støj - metalliske bumpelyde, når bilen kører over bump
  4. Du kan mærke, at der er kommet ratslør
  5. Bilen påvirkes af vindstød
  6. Når du drejer bilen, hører du lyde, som ikke burde være der
  7. Bilens dæk slides uregelmæssigt

Foretag den klassiske vippetest

Fornemmer du, at bilen reagerer anderledes under kørsel, end den plejer at gøre, og har du mistanke om, at det kan være støddæmperne, som er slidte, så kan du tjekke det ved at foretage den klassiske vippetest.

Bilen må ikke vippe mere end én gang, når du presser på toppen af skærm eller kofangeren på det ene hjørne af bilen og derefter slipper. Hopper bilen mere end en enkelt gang op og ned, er støddæmperne højst sandsynligt slidte.

Er du ikke sikker på, om alt er, som det skal være, kan du også lægge mærke til, hvordan bilen reagerer, næste gang du skal rundt i et skarpt sving. Eller endnu bedre – bed din mekaniker om at prøvekøre din bil. Han eller hun kan sikkert mærke uregelmæssigheder bedre, end du selv kan, da du jo har vænnet dig til en eventuelt gradvis ændring af bilens køreegenskaber.

Samtidig har værkstederne en særlig affjedringstester, der kan tjekke, om støddæmpere, affjedring og ophæng er i orden.

Tips til hvordan du skåner bilens affjedringssystem

Kør uden om hullerne i vejen

Affjedringen i din Volkswagen er med til at beskytte bilens støddæmpere. Sidstnævnte sørger som sagt for, at du ikke sidder og hopper rundt i bilen, hver gang du kører over et bump på vejen. Når bilen kører hen over et bump, belastes fjederen. Sker det ofte, vil fjederen over tid miste sin kraft til at kunne beskytte støddæmperen, som ikke er designet til at kunne modstå det enorme pres, der kommer, når bilen kører over et bump. En slidt fjeder vil altså betyde, at støddæmperen bliver ekstra udsat og til sidst må bukke under. Du mindsker belastningen af fjederen ved at prøve at undgå eventuelle huller på vejen.

Sving roligt - og kør roligt

Bilens affjedringssystem sørger for, at bilen bliver på vejen og ikke kommer ud af kontrol, når du svinger. Jo højere fart du har rundt i et sving, jo mere belastes systemet. På samme måde belastes affjedringssystemet også maksimalt, hvis du er typen, der accelererer kraftigt eller foretager hårde opbremsninger. I disse situationer vil vægten blive slynget enten frem eller tilbage i bilen, og igen vil affjedringssystemet komme på overarbejde.

For at beskytte bilens affjedringssystem anbefales det altså, at du kører roligt i trafikken, svinger ved lav hastighed og undgår vilde accelerationer og voldesomme opbremsninger.

Læs mere om støddæmpere og affjedring

Få tilbud og sammenlign priser på støddæmpere og affjedring

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16761 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 270 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.