Mekaniker udfører diagnosticering af Mitsubishi's elektronik

Find prisen på fejlsøgning af Mitsubishi

14 maj 2020, 15:13

Moderne biler er udstyret med en masse små mikroprocessorer, som er monteret overalt i bilen. Mikroprocessorerne styrer praktisk talt hele bilen lige fra motor til fartpilot og lyset i instrumentbrættet.

Data om bilens ’sundhedstilstand’ indsamles via små følere eller sensorer. Opstår der fejl på en eller flere dele af bilen vil informationen blive opsamlet, og værkstedet kan efterfølgende lave et udtræk af fejlkoder for at se, hvor fejlen skal findes.

I tilfælde af at der opstår fejl på din Mitsubishi, så vil der enten lyse en advarselslampe i instrumentbrættet, eller man vil som fører få vist en besked på bilens touchscreen.

På grund af den megen elektronik, så vil det som regel være påkrævet, at man kører bilen på værksted, når der opstår fejl. Tiden som hobbymekaniker er for de fleste bilejere passé.

På værkstedet vil mekanikeren foretage en fejlsøgning og udlæse fejlkoder. Og samtidig med at eventuelle fejl bliver rettet, så har en udlæsning af fejlkoder også betydning for, at bilens sensorer virker optimalt.

Værkstederne har forskellige priser på en diagnosticering eller en fejlsøgning og udlæsning af fejlkoder. Derfor har vi beregnet en gennemsnitspris, så du har en ide om, hvad det koster at få foretaget en fejlsøgning på en Mitsubishi.

Vi er kommet frem til prisen ved at tage et gennemsnit af samtlige tilbud, som autobutler.dk's samarbejdspartnere har afgivet til Mitsubishi-ejere, uanset model og årgang.

Spar i gennemsnit*
1.012 kr. / 85%

En lang række af de værksteder, som autobutler.dk samarbejder med, er blevet bedømt af vores brugere. Med de mange bedømmelser har vi gjort det lettere for dig at foretage dit værkstedsvalg. Her på siden kan du nemlig læse, hvad andre skriver om de værksteder, som har sendt tilbud til dig. Dermed bliver du forhåbentlig i stand til at vælge dit foretrukne værksted ud fra pris, bedømmelser og geografisk placering.

Er det vigtigt at reagere, når advarselslamperne lyser?

Avancerede teknologipakker, herunder radarsensorer, hastighedsassistent, frontalkollisionsadvarsel og vognbaneassistent, er i dag standardudstyr i de fleste nyere biler. Systemerne, der i generelle vendinger går under betegnelsen ’Advanced Driver Assistance Systems’, er med til at sikre stabilitet, sikkerhed og komfort under kørsel.

Udfordringen med den megen elektronik er, at jo mere avanceret udstyr bilerne har, jo sværere bliver fejlsøgningen, når systemerne melder om fejl.

Det første tegn på, at der er en fejl et sted i systemet er, når en advarselslampe lyser. En lysende advarselslampe fortæller dig, at noget er galt.

Når en advarselslampe lyser gult, så er der en fejl på bilen, som der bør kigges på. Det er formentligt ikke noget alvorligt, men alligevel noget, som skal tjekkes.

Det er altid en god ide at starte med at tjekke bilens instruktionsbog. Her fremgår det, hvad de forskellige advarselslamper betyder. Det kan være, at den gule/orange advarselslampe blot er en påmindelse om, at der skal påfyldes mere luft på et eller flere dæk. Og det er jo billigt sluppet.

Det er straks mere alvorligt, hvis der lyser en rød advarselslampe i instrumentbrættet. For de røde advarselslamper er som regel ikke gode tegn.

Det kan være, at der er opstået en fejl på motoren eller bremsesystemet, og under alle omstændigheder bør man slet ikke køre videre i bilen, førend fejlen er blevet undersøgt.

For at undgå alvorlige skader, eksempelvis på bilens motor, så er det bedste man kan gøre at ringe efter vejhjælp og få bilen kørt til det lokale autoværksted. Med en fejlsøgning og udskrivning af fejlkoder kan mekanikeren fortælle dig, hvad der er galt med din Mitsubishi.

Oplever du lysende advarselslamper i instrumentbrættet på din Mitsubishi, så indhent tilbud via autobutler.dk og få foretaget en diagnosticering af bilens fejlkoder.

Sådan foretager mekanikeren en fejlsøgning

Når bilen er til service, foretager mekanikeren helt automatisk en elektronisk diagnose og udlæsning af fejlkoder på bilens elektroniske system.

Ved at gøre brug af avancerede fejlsøgningsværktøjer får mekanikeren indblik i, hvor eventuelle fejl skal findes.

Benytter du et værksted, som ikke har det nyeste og mest avancerede diagnosticeringsværktøj, så kan du risikere, at der bliver foretaget en fejldiagnosticering. Det kan dog langt hen ad vejen undgås, hvis du benytter et af de værksteder, der er tilknyttet autobutler.dk.

Værkstederne er nemlig forpligtet af en omfattende reparationsaftale. Aftalen indebærer, at værkstederne skal benytte det rigtige udstyr. Samtidig er værkstederne forpligtet til løbende at sende mekanikerne på efteruddannelse. På den måde er du som kunde garanteret, at mekanikerne kan håndtere de nyeste og mest avancerede diagnosticeringsværktøjer til fejlsøgning på din Mitsubishi.

Få tilbud og sammenlign priser på fejlsøgning

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16828 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 273 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.