vigtige ting du altid skal have i din bil

5 vigtige ting du altid skal have i din bil

23 august 2015, 13:13

De fleste har det bedst med at være forberedte i enhver situation. Du kan selv gøre noget for at være forberedt på dine køreture.

Du skal dog også være opmærksom på, at jo mere du kører rundt med, jo mere vejer bilen, og så bruger den mere brændstof. Det er en opvejelse af behov for at være forberedt, og vigtigheden af at spare brændstof.

Her er vores liste med de 5 vigtigste ting, du bør have med, når du skal på tur:

Startkabler

Et sæt startkabler vejer ikke ret meget, så de forøger ikke mængden af brændstof, du skal bruge for at komme fra A til B. Det er ikke noget, du bruger ret tit, men den dag du har brug for dem, priser du dig lykkelig over at have kørt rundt med dem.

Selv hvis dit batteri ikke løber tør for strøm, kan det være dig der en dag kan redde situationen for en ven, din nabo eller en totalt fremmed, der pludselig står med et fladt batteri.

Reservehjul eller lappemiddel

Hvis din bil har Run Flat dæk, behøver du ikke et reservehjul, da et run flat dæk i de fleste tilfælde kan holde bilen kørende i ret lang tid efter en punktering. Det er nu de færreste, der bruger den type dæk, da de er forholdsvis meget dyrere end almindelige dæk.

Det er meget sjældent i dag, at der er et reservehjul i bilen. Det kan være en fordel, hvis du vil være sikker på at kunne komme videre ved en punktering, men de fleste flade dæk er ikke mere defekte, end en gang spray lappemiddel kan gøre det.

De fleste biler er i dag udstyret med et lappekit, der består af en mobil pumpe og noget lappemiddel i en dåse.

Sprinklervæske

Det er temmelig vigtigt at kunne se frit ud af forruden, og ud over vinduesviskeren har bilen indbygget et sprinklersystem, der sprøjter sprinklervæske på forruden, så du kan rense den under kørslen.

Selvom du kan købe sprinklervæske på alle tankstationer på din vej, kan der være langt til nærmeste tank, hvis du løber tør for sprinklervæske og skal køre med snavset forrude.

Vejenes overflader bliver fyldt med alt muligt snavs, der hvirvles rundt i luften, og havner på bilernes overflade, og dermed også på forruden, og derfor er det altid godt at have ekstra sprinklervæske i bilen, til den dag hvor du løber tør.

Få tilbud på reparation

En klud

Det er altid en god ide at have en gammel klud eller nogle servietter med i handskerummet, så du manuelt kan gøre dine ruder og spejle rene på alle tidspunkter.

Hvis din forrude dugger, kan du bruge en klud til at tørre den af med, inden blæseren får varmen op og klarer duggen.

Du kan også bruge en klud til at tørre sidespejlene med, hvis det har regnet eller de blot dugger.

Tæppe

Hvis du har et tæppe, kan du holde dig varm, hvis du beslutter dig for at sove i bilen på et tidspunkt, hvor du hænger fast i en trafikkø om aftenen eller natten og holder stille med slukket motor.

Det er især en god ide, hvis du kører langt på motorvejene om vinteren.

Samtidig har du også noget til at beskytte bilens sæder, hvis du skal køre med ting, der har skarpe kanter eller hjørner.

Vær forberedt

Hvis du støder på problemer på en af dine bilture, er det altid en god ide at være forberedt på det værste. Det giver dig en sikkerhed for at du kan komme frem, selvom du skulle støde på problemer. Husk at det altid er vores anbefaling, at du holder din bil serviceret efter foreskrifterne - så langt så godt.

Få tilbud på bilservice

Andre gode råd til bilturen

Tips til din sommerferie

Tips til efterår, vinter og forår

Tips til vedligehold af bilen

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.