Værksted med forskellig opbevaring af værktøj

Hvad skal der til for at åbne et autoværksted

Umiddelbart tænker du måske, at alle kan starte op som automekaniker og åbne sit eget autoværksted, men det kræver faktisk en masse udstyr.

Der stilles krav til lokalet, du ligger og skruer på biler i, og det kræver en masse værktøj. Du kan være den dygtigste automekaniker i verden, men skal du åbne dit eget autoværksted, er investeringen i udstyr og indretning af lokaler de største hindringer.

Skal bilen på værksted?

Det er mere vigtigt at investere i godt udstyr fra starten af, end i meget udstyr. Det vil være billigst i længden. Det betyder også, at nystartede autoværksteder kan blive nødt til at afvise bestemte typer arbejde og vil ofte henvise til et andet værksted, som de ved kan klare opgaven. Alternativt laver de aftaler med andre værksteder, der har det rigtige udstyr, så det ser ud til, at der kun har været et værksted om jobbet.

I starten er det vigtigt at servicere bilejere så godt, at de anbefaler og snakker om de oplevelser, de har haft på værkstedet. I længden er det vigtigt at fastholde den gode service, så bilejere bliver ved med at vende tilbage og anbefale værkstedet til deres venner og bekendte.

Autolift

Rigtig meget arbejde med biler foregår, når bilen er løftet, så en autolift er nødvendig at have. Uanset hvilken type mekaniker du er, hvilken biltype og model du skal arbejde med, får du brug for en autolift hver eneste dag. Netop derfor kan det godt betale sig at købe en ordentlig lift fra starten af.

Skruenøgler og specialværktøj

Det nemmeste ville selvfølgelig være, hvis alle bilproducenter brugte samme model møtrikker, skruer og bolte. Men det gør de ikke. Derfor skal du have et stort udvalg af skruenøgler og i flere varianter, så du kan have den udgave ved hånden, der nemmest klare netop den opgave, du er i gang med. Det vil også være nødvendigt med en del specialværktøj, men det kan evt. købes efterhånden som der bliver behov for det.

Autoværksteder

Diagnoseudstyr (auto scanner)

Biler i dag er fyldt med elektronisk udstyr, og for at spare en masse tid kan du bruge testudstyr for at få hjælp til at finde ud af, hvor der er noget galt, hvis det ikke umiddelbart er så indlysende. I dag er det nærmest umuligt at servicere biler uden diagnosticeringsudstyr. Det er samtidig også en af de poster på budgettet, der kan blive ret stor, da hver bilproducent leverer sine egne data på licens. Godt nok findes der billigt OBD-fejlsøgningsudstyr til et par hundrede kroner, men det kan ikke vise, finde eller rette alle de punkter, der er i alle kørecomputere, så det er ikke holdbart i længden.

Dækskifter

De store jobs er bedst, dem er der flere penge i. Men der er højest sandsynligt flere små jobs, der skal ordnes, og de kan sagtens kræve noget særligt udstyr. Som f.eks. dækskifte. Her anvendes en maskine til at løsne og fjerne dækket fra fælgen, eller modsat montere det på fælgen. Du kan gøre det uden en dækskifter, men det er for besværligt, og der vil gå for lang tid med det, så maskinen til at skifte dæk med er en god investering.

Værktøjsskabe

Når du har investeret i en masse værktøj, er det vigtigt, at det bliver opbevaret forsvarligt og er nemt at finde og få fat på igen. Der findes mange forskellige slags værktøjskasser og reoler, men noget af det mest populære som mekaniker er en rullende værktøjskommode. Den fungerer både som værktøjskasse og aflægningsplads for værktøj, du ikke lige bruger, og så er kaffekoppen også inden for rækkevidde, på en sikker plads. Værktøj, der ligger og flyder på gulvet, er ikke godt for sikkerheden, og pludselig har du fået lagt det lidt for langt væk, og kan ikke finde det igen. En nem og overskuelig opbevaringsløsning er en god investering, og kunderne vil få et mere indbydende indtryk af værkstedet.

Få tilbud fra autoværksteder nær dig

Information om autoværksteder

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.