Den ultimative autostol & selepude guide

17 februar 2023, 12:53

Som forælder er det vigtigt at sørge for, at dit barn er sikker i bilen. En af de vigtigste måder at opnå dette på er, ved at vælge den rigtige autostol. Der er mange forskellige muligheder på markedet, herunder børnesæder, selepuder og autostole, at det kan være svært at finde ud af, hvad der passer bedst til dit barn og dine behov.

I denne blog vil vi udforske forskellene mellem disse tre muligheder og give dig vigtig information om, hvordan du kan vælge den bedste løsning for dig og dit barn. Vi vil også se på lovgivningen om børnesæder, selepuder og autostole samt hvordan du kan sikre, at du overholder den, så du og dit barn kan køre sikkert og lovligt.

Undgå bøder: Sådan overholder du lovgivningen for selepuder og autostole

For at undgå bøder skal du overholde lovgivningen for selepuder og autostole. Det er dit ansvar som bilens fører, at passagerer under 15 år er spændt korrekt fast, herunder at sikkerhedsudstyr såsom en autostol er monteret og anvendt korrekt.

Det kan koste dig både en bøde på 2000kr samt et klip i kørekortet, hvis du ikke overholder reglerne. De fleste tilfælde kræver lovgivningen, at børn under en vis alder eller størrelse skal være fastgjort i en autostol, børnesæde eller selepude under kørslen. Det er også vigtigt at placere autostolen, børnesædet eller selepuden korrekt i bilen og fastgøre barnet korrekt.

Hvordan kan jeg sikre, at min selepude / autostol passer til mit barns alder og størrelse?

  1. Hvis dit barn er mellem 0-4 år og vejer under 18 kg, skal det som hovedregel spændes fast i en autostol.

  2. Hvis dit barn er mellem 4-10 år og vejer mellem 15-36 kg, kan barnet spændes fast på en selepude.

  3. Dit barn skal bruge selepude indtil hun/han er højere end 135 cm Derefter må barnet bruge bilens sele ligesom voksne.


Selepude & autostol regler – EU godkendelse

Når du vælger en selepude eller autostol, skal du sørge for at den er godkendt og opfylder EU's sikkerhedskrav. I Danmark er det ulovligt at forhandle ikke-godkendte autostole i butikker og webshops.

Du kan også altid se på mærkaten på stolen, om den er godkendt. Det er som sagt lovpligtigt og førerens ansvar, at børn på 135 cm eller derunder er fastspændt i godkendt udstyr.

Der findes to typer godkendelser som begge er lovlige:

  1. i-Size - R129 eller R129-2 som er den nye standard. I'et i "i-Size" står for ISOFIX, hvilket betyder autostolen bliver monteret i bilens isofix-beslag. Efter denne standard har barnets vægt ingen betydning.

  2. ECE - ECE-44-03 & ECE-44-04 er autostole som er klassificeret efter barnets vægt. Her vil du se ECE 44/03 og 44/04 som godkendelses standard. Her er 44/04 den nyeste og meste strenge godkendelse for denne gruppe.

Når du er på udkig efter en ECE autostol, er det vigtigt at du investerer i en stol, som dit barn passer på det gældende tidspunkt. Vi anbefaler under ingen omstændigheder du sætter dit barn i en stol, som barnet først senere vokser rigtigt ind, da autostolene er kategoriseret efter vægtklasser og dermed dit barns sikkerhed.

Gruppe 1 Vægt 2 Alder 3
Gruppe 0 Op til 10 kg 0-13 Måneder
Gruppe 0+ Op til 13 kg 0-15 Måneder
Gruppe 1 9 til 18 kg Op til 4 år
Gruppe 2 15 til 25 kg Op til 6 år
Gruppe 3 22 til 36 kg Op til 12 år


Typisk EU godkendt mærkat

Selepude regler / Autostol regler

  1. Testet og godkendt efter ECE R 44/ 04

  2. Angiver i hvilken køretøjer autostolen er godkendt til

  3. Godkendt til angivet kropsvægt. "Y" betyder, at denne autostol har en 5-punkts-sele med skridtsele

  4. Europæisk kontrolmærke

  5. Godkendelsesnummer. De to første cifre viser, efter hvilken version i ECE R 44 autostolen er godkendt (i dette tilfælde ECE R 44/04)

  6. Stolens mærke / brand


Hvordan vælger jeg den rigtige autostol til mit barn?

Alder 0-15 måneder - Gruppe 0 & 0+

Hvis dit barn er nyfødt og mellem 0-15 måneder, skal din baby spændes fast i en autostol. Den sikreste løsning er at placere din baby i en babyautostol med ryggen mod kørselsretningen.

Hvis babyen sidder bagud vendt på forsædet, SKAL airbaggen være slået fra. Når din baby sidder bagud, beskytter din baby mod kraftig opbremsning og sammenstød.

Når du har dit barn med i bilen, er sikkerheden afgørende. Hvis I er to voksne, anbefales det at placere babyautostolen på bagsædet sammen med en voksen. Dette giver dig mulighed for at have fokus på at køre bil, mens den anden voksen tager sig af barnet. Hvis du derimod kører alene med barnet, kan det være en fordel at placere babyautostolen ved siden af dig på forsædet. Dette giver dig mulighed for at holde øje med barnet, men det er vigtigt at huske at deaktivere airbaggen på passagersiden for at undgå risikoen for skader, hvis en kollision skulle opstå.

Se hvordan du skal fastspænde din baby her:

Alder 1-4 år - Gruppe 1

Er dit barn mellem 1-4 år og vejer mellem 9 og 18 kg, anbefales det du spænder dit barn fast i en autostol. Heraf er det sikrest og spænde dit barn fast bagud vendt så længe som muligt. Det formindsker risikoen for skader ved kraftig opbremsning og kollision.

Mange forældre spørg sig selv om hvad der er bedst - forsædet eller bagsædet?

Det sikreste er at placere din baby på bagsædet. Så er der plads på bagsædet, bør du placere barnet dér. Hvis barnet sidder bagudvendt på forsædet, SKAL airbaggen være slået fra.

Når vægtgrænsen eller dit barns hoved stikker over kanten på autostolen, bør du overgå til selepude.

Se hvordan du skal fastspænde dit barn her:

Hvornår skal man sidde på selepude?

Alder 4-10 år - Gruppe 1 & 2

Som sagt bør du skifte over til selepude, når vægtgrænsen er nået eller dit barns hoved stikker over kanten på autostolen.

Når dit barn er mellem 4-10 år og vejer mellem 15-36 kg, skal barnet spændes fast på en selepude. Det sikreste er at gøre brug af en selepude med ryglæn, da den holder skråselen på plads og giver støtte til barnets hoved.

Det ikke et lovkrav, der er ryglæn på selepude,. Du må godt benytte en selepude uden ryglæn, hvis skråselen sidde korrekt på barnet.

Dit barn skal bruge selepude indtil hun/han er 135 cm højt. Derefter må barnet bruge bilens sele ligesom voksne.

Se hvordan du skal fastspænde dit barn her:

Hvilke autostol / selepuder har den bedste sikkerhedsvurdering i test?

FDM tester autostole to gange årligt. Her kan du holde dig opdateret på sikkerhed, deres brugervenlighed, ergonomi og indholdet af skadelige stoffer, så du kan finde en helt igennem sikker stol.

Læs meget mere her: https://fdm.dk/alt-om-biler/test-udstyr/autostol/autostoletest-2022

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.