Pris på serviceeftersyn Hyundai

Hvad koster det at få et serviceeftersyn til Hyundai?

En Hyundai, der kører fejlfrit, er nu engang den bedste køreoplevelse du kan give dig selv. Derfor skal du huske på, at få din bil serviceret med bestemte tidsintervaller.

Et serviceeftersyn af din Hyundai kan være med til at opdage problemer på bilen, før de opstår. Serviceeftersynet vil med andre ord sikre, at køreglæden er konstant, og at både komfort, køregenskaber, miljøhensyn og brændstoføkonomi er i top.

På Autobutler har vi hjulpet dig lidt og beregnet gennemsnitsprisen på et Hyundai-serviceeftersyn foretaget af værksteder tilknyttet vores værkstedsportal. Det er en pris beregnet på tværs af modeller og årgange, og derfor kan prisen på lige præcis din Hyundai godt afvige.

Prisen på et serviceeftersyn af din Hyundai vil i gennemsnit koste:

Spar i gennemsnit*
742 kr. / 23%

Når du skal have din Hyundai til service, så kan du med fordel benytte dig af Autobutler og få tilbud. Dermed kan du hurtigt vælge, om du foretrækker det billigste tilbud eller vurderer fx beliggenhed eller bedømmelser fra andre bilejere højest. Alle værkstederne på Autobutler tilbyder bilserviceeftersyn af høj kvalitet. Det gælder både de autoriserede og de ikke-autoriserede værksteder, og med mindre andet er aftalt, vil værkstederne altid følge servicehåndbogens anvisninger.

Bilservice – hold din Hyundai i form

Mest almindeligt er det, at et serviceeftersyn af din Hyundai foretages mellem hver 10.000-30.000 kørte kilometer. Hører du til de bilister, som ikke kører så mange kilometer, træder et årsinterval i kraft. Det skal forstås sådan, at din bil hvert eller hvert andet år skal en tur på værksted for at få foretaget et bileftersyn. Endelig skal du være opmærksom på, at har du garanti på bilen, er det vigtigt, at du overholder Hyundai’s krav omkring tidsintervaller for serviceeftersyn.

De fleste værksteder tilbyder flere typer af service, og når din Hyundai skal serviceres, så skal du vælge et værksted, hvor bilen kan serviceres ud fra specifikke serviceeftersynsskemaer, som passer til netop din model og dit kørselsmønster. Det kan alle værksteder tilknyttet Autobutler.

Er du i tvivl om serviceintervallet på din bil, så kan du finde mere information i dit servicehæfte eller ringe til vores dygtige support på 77 34 32 21, som kan hjælpe dig.

Serviceeftersyn – er det nu også nødvendigt?

En Hyundai kan formentlig godt køre i flere år uden at få foretaget et bilservice. Men gammel, brugt olie og manglende smøring af bilens bevægelige dele giver øget slitage og risiko for alvorlige nedbrud.

Et bilservice er en grundig kontrol af bilen, hvor værkstedet kontrollerer en række vigtige punkter, og hvor det sikres, at sikkerhedsniveauet er i orden – lige fra ABS-bremser til ophæng og tryk på støddæmperne.

Et serviceeftersyn gør altså, at du bedst muligt har sikret dig, at bilen kan reagere optimalt i en farlig situation.
Kører du din bil til et autoriseret Hyundai-værksted, så tilbydes du bl.a. det, som kaldes for et Hyundai Servicetjek 5+, hvilket er et service til den modne Hyundai. Har bilen rundet 5 år, så går værkstedet bilen igennem efter et særligt program og sikrer, at bilen præsterer, som den skal.

Kører du i stedet din bil på et uautoriseret værksted, så kan du med stor sandsynlighed finde en tilsvarende servicepakke. Den kaldes formentlig noget andet, men indholdet bør stort set være det samme.

Det eneste, som du skal være opmærksom på, er, at uanset valg af værksted, så er det vigtigt, at der altid benyttes originaleHyundai eller OEM-godkendte reservedele.

Og om du vælger det ene eller det andet værksted, så sørg for at nedenstående punkter er en del af servicepakken:

  • Skift af olie og oliefilter (motor og gearkasse)
  • Diverse filtre (pollenfilter, luftfilter) tjekkes og udskiftes om nødvendigt
  • Bremseklodser og bremseskiver efterses
  • Udstødning og ophæng kontrolleres
  • Belysning tjekkes
  • Styretøj, hjulophæng og støddæmper testes
  • Horn kontrolleres
  • Rustbeskyttelse efterses
  • Viskerblade kontrolleres
  • Dæk og dæktryk kontrolleres
  • Bilens forskellige væskeniveauer kontrolleres og efterfyldes
  • Kontrol af motortæthed og gearkasse
  • Udvendige drivremme kontrolleres
  • Diverse slanger og rør gennemses

Når du bestiller tid til service gennem Autobutler, er ovenstående som minimum en del af tilbuddet.

3 gode råd om bilservice:

  1. Inden du kører bilen til service, så er det en god ide, at du på forhånd har talt med værkstedet og sikret dig, at den afsluttende faktura er opgjort, så det fremgår, hvilke sliddele, olietyper, væsketyper, filtertyper m.m., der er blevet udskiftet. Sørg også for, at alle reservedele er påført oplysninger om fabrikat og typebetegnelse.

  2. Husk at gøre mekanikeren opmærksom på, at hvis han finder noget, som skal udskiftes eller repareres på bilen, så skal du kontaktes inden arbejdet går i gang. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser, når regningen skal betales.

  3. En korrekt udfyldt servicebog er vigtig. Det viser sig nemlig, at biler uden en opdateret servicebog taber mellem 5 og 7 pct. mere i værdi end biler med servicehistorikken i orden.

Mere om bilservice og reparation

Få tilbud og sammenlign priser på service og eftersyn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16389 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 196 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.