Pris på eftermontering af anhængertræk til Opel

Store udsving i prisen på anhængertræk til Opel

17 januar 2018, 13:14

Står du foran at skulle have eftermonteret et anhængertræk på din Opel, så skal du være opmærksom på, at der kan være store besparelser at hente, hvis du undersøger markedet grundigt.

Da vi ikke snakker om nogle få hundrede kroner, men derimod om flere tusinde kroner kan vi godt anbefale, at du ser dig godt for og helst indhenter flere tilbud, inden du vælger værksted.

Hvad et anhængertræk koster at få monteret afhænger bl.a. af, hvilken type træk, du vælger. Mange hælder mest til det klassiske fastmonterede anhængertræk, selvom et aftageligt træk nok må siges at være det mest elegante. Det er dog samtidig også den dyreste løsning.

Ved at oprette en opgave på Autobutler får du tilsendt skriftlige tilbud og kan på den måde nemt vælge det værksted, som du mener matcher dine præferencer, hvad angår pris og kvalitet.

På Autobutler har vi regnet os frem til en gennemsnitspris på, hvad det koster at få monteret et anhængertræk på en Opel. Prisen er beregnet ud fra alle de tilbud, som værkstederne har afgivet via vores værkstedsportal.

Spar i gennemsnit*
1.580 kr. / 19%

I prisberegningen er der ikke taget højde for, at prisen afhænger af, hvilket træk du vælger og hvilken Opel, du kører i. Sagt med andre ord, så kan din pris godt afvige fra den viste gennemsnitspris, men vores udregning giver dig dog en ide om, hvad det koster at få monteret en trækkrog.

På Autobutler kan du læse, hvordan andre brugere har anmeldt værkstederne. De mange anmeldelser skaber troværdighed og gør det nemt for dig at træffe et kvalificeret valg, når du skal vælge værksted.

Anhængertræk – Gør-det-selv

Lovgivningen herhjemme tillader, at du selv monterer anhængertrækket på din bil. På den måde kan du faktisk spare rigtig mange penge. Husk blot på, at gør du det selv, så skal bilen efterfølgende synes. Synsafgiften er dog så relativ beskeden, at den lille ekstra omkostning stadig betyder en stor besparelse ved selv at udføre arbejdet.

Autobutler finder du gode råd og tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge, hvilken type anhængertræk som du vil have monteret.

Køber du anhængertrækket online, så vær sikker på, at det er mærket korrekt, så det må bruges i Danmark.

Det lyder måske ret nemt bare sådan lige at montere et anhængertræk, men det kræver at du ved, hvad du foretager dig. Og det kræver, at du har det rigtige værktøj. Er du ikke gør-det-selv typen, så kan det faktisk bedst svare sig at bestille tilbud på Autobutler og få et godkendt værksted til at udføre opgaven.

Forsikring til biler med anhængertræk

Når du får monteret et anhængertræk på din Opel, skal du samtidig have en lovpligtig udvidet ansvarsforsikring. Forsikringen tegnes som en selvstændig forsikring på påhængskøretøjet.

Husk desuden at få bilen synet, hvis du har valgt selv at montere det nye anhængertræk.

Er anhængertrækket blevet monteret på et registreret værksted, så skal bilen kun synes, hvis den er ældre end 8 år, beregnet fra 1. registreringsdato. Er bilen yngre gælder i stedet reglen om synsfri sammenkobling.

Aftageligt eller fastmonteret – hvilken model skal jeg vælge?

Der findes forskellige slags anhængertræk – herunder aftageligt og fastmonteret. Men hvilke et skal du vælge?

Selvfølgelig skal du først og fremmest vælge en trækkrog, som overholder den gældende lovgivning både i Danmark, men hvis du har tænkt dig at køre på ferie med campingvognen skal du også tjekke EU-lovgivningen.

Du kan også vælge selv at købe anhængertrækket, og hvis du har hænderne skruet ordentligt på, så kan du også selv montere det – det er nemlig tilladt. Vi vil dog anbefale, at du handler hos en dansk forhandler (hvis du fx køber det online), da det er den bedste sikkerhed for, at anhængertrækket rent faktisk er godkendt til brug i Danmark.
Den mest brugte model i Danmark er den såkaldte svanemodel, som er godkendt af myndighederne og fås i henholdsvis en fastmonteret og en aftagelig model.

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Den aftagelige kan give et flottere udtryk bagpå, da du kan tage krogen af, når du ikke bruger den. Men hvis du glemmer at tage den af, risikerer du, at de aftagelige dele ruster og sætter sig fast.
Det fastmonterede er dermed oftest det foretrukne i Danmark, da det også samtidig er billigere.

7-polet eller 13-polet stik – hvad er forskellen?

Ud over at skulle vælge mellem fastmonteret og aftageligt, skal du også vælge mellem 7-polet og 13-polet. 7-polet kan bruges til mange ting, og var tidligere standarden, men 13-polet kan nutildags bruges til flere ting – dermed vil vi anbefale et anhængertræk med 13-polet stik, da det er mere fremtidsikret. Du vil fx kunne skulle skaffe en 7-13-adapter, hvis du har et anhængertræk med 7-polet stik, og du så skal leje en trailer.

Må alle biler køre med anhængertræk?

Kører du rundt i en minibil, eksempelvis Opel KARL, så husk på, at der er grænser for, hvor meget bilen må trække. Ofte må minibiler kun trække få hundrede kilo, og nogle modeller må slet ikke få monteret et anhængertræk.

Det er derfor en god ide at tjekke reglerne for træk på minibiler, inden du beslutter dig for, at få eftermonteret anhængertræk. Spørg på værkstedet eller hos bilforhandleren om de anbefaler, at der monteres et anhængertræk på din bil.

Husk på sikkerheden, når du kører med anhænger

Ulykker med anhængere sker som oftest, når der køres med en trailer. Som regel skyldes det, at traileren er for tungt eller forkert læsset. I de tilfælde, hvor ulykken er ude, er traileren i 9 ud af 10 tilfælde kommet i svingninger, og i værste fald ender det med, at den helt ryger af bilen under kørslen.

Undgå derfor at overlæsse din trailer og husk altid på at montere den lille wire, hver gang du kører med anhænger. Wireren sættes fast i ”øjet” på den faste del af anhængertrækket, som er monteret på bilen.

Inden du sætter dig ind i bilen for at starte, så gå en runde omkring anhængeren og tjek, at både nummerpladelys, blinklys og bremselys virker, som det skal. Er der fejl på lyset, kan det skabe alvorlige situationer og bliver du stoppet af politiet, vanker der en bøde.

Læs mere om anhængertræk

Få tilbud og sammenlign priser på anhængertræk

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.