Bilhånd med is på

Hvad kan du gøre ved en bildør, der binder?

26 oktober 2015, 13:28

Der kan være mange årsager til at en bildør binder eller sidder fast. Her får du nogle tips til hvad du kan gøre, hvis det sker for dig.

Det kan f.eks. være snavs eller is i låsen, så den skal lirkes op. Men det første du skal gøre er, at tjekke om det er din egen bil, du prøver at åbne, og ikke en anden der har en bil magen til din.

Hvis du får problemer, er det selvfølgelig lige på det mest ubelejligede tidspunkt, hvor du har travlt og ingen tid til overs, så det vil være møgirriterende.

Den gode nyhed er, at du ofte kan løse problemet selv i stedet for at skulle ringe efter en låsesmed eller en mekaniker.

Få tilbud på reparation

Frosset fast i kulden

Hvis det er frostvejr, er låsen sandsynligvis frosset, og så kan du bruge en hårtørrer eller en kop næsten kogende vand til at varme låsen op med. Hvis du bruger vand, er det en god ide at tørre låsen efterfølgende og bruge frostsikret olie til at smøre låsen!

Hvis det ikke virker, er der sandsynligvis noget mere alvorligt i vejen med låsen, og du må bruge nogle alternative metoder.

Først kan du prøve med noget låseolie i selve låsen, nogle gange er det blot enkelte stifter i låsen, der sidder fast i hinanden, hvor olien kan få dem til at glide forbi hinanden.

Olie på dåse, som VD-40, er en af de nemmeste måder at smøre låsen på, da du ganske enkelt kan sprøjte olien direkte ind i låsecylinderen, og herefter prøve om nøglen nu kan drejes i låsen.

Problemer med nøglen

Hvis det ikke virker, har du sikkert problemer med selve nøglen. Det kan være, at nøglen er slidt op, eller der måske endda er brækket noget af nøglen. Hvis nøglens tænder ikke er perfekte, kan den ikke lukke låsen op.

Hvis du har en reservenøgle, kan du prøve at bruge den, for at finde ud af om det er selve nøglen, der er noget galt med. Hvis det er nøglen, bør du ikke bruge den igen, da den kan ødelægge låsen. De fleste værksteder kan bestille en ny nøgle fra producenten af bilen, hvis du ikke kan få en hælebar til at lave en ny.

Få tilbud på fejlsøgning

Fjern dørpanelet

Hvis ingen af de førnævnte metoder hjælper, er det på tide at tage lidt mere drastiske metoder i brug.

Du bliver nødt til at fjerne selve dørpanelet på bilen for at kunne komme til at se på låsemekanismen indefra. Fjern alle skruer og clips, og fjern alt hvad der kan holde panelet fast til døren.

Derefter skal du bruge en lommelygte, så du kan se, om alle stifter sidder rigtigt i låsecylinderen.

Hvis du har centrallås, bør du kigge i motorrummet og sikre dig, at det ikke er en elektrisk fejl, der blokerer for at åbne døren. Du kan finde ud af det ved at frakoble motoren fra låsesystemet og derefter dreje nøglen i hullet.

Hvis det virker uden strøm til centrallåseenheden, er der ikke noget galt med selve låsen, men derimod det elektriske, og sikkert centrallåsens motor, der skal skiftes.

Ring til en ven

Hvis ingen af de nævnte metoder virker, er det tid til at ringe til en låsesmed! De har det rigtige udstyr til at fejlsøge og fixe låse, der ikke gider åbne så let, så du ikke står med samme problem, næste gang du skal ud og køre.

Få tilbud på bilservice

Andre gode råd til bilturen

Tips til din sommerferie

Tips til efterår, vinter og forår

Tips til vedligehold af bilen

Få tilbud og sammenlign priser på bilpleje

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.