Prisen på kølemiddel til aircondition stiger

Værkstederne advarer: Kølemiddel til din aircondition snart udsolgt

Hvis du har brug for at få kølet bilen, så risikerer du at blive ramt af nye EU-regler om at mindske udslip af drivhusgas. Priserne er steget til det firedobbelte, og kølemidlet R134a, som hovedparten af bilerne bruger, er nu ved at være udsolgt.

Din bils aircondition bidrager til den globale opvarmning. Derfor har EU besluttet at minimere udslip af kølegas med 37 procent frem til 2020. Det rammer bilejerne i form af prisstigninger og hos Autobutler, hvor vi formidler værkstedsjobs i hele Europa, må vi allerede nu sige nej til kunder i Tyskland, fordi man har opbrugt lagrene af kølemiddel.

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 51%* på aircondition service

"Også i Danmark er der begyndt at komme knaphed på kølemiddel, og hvis sommervarmen fortsætter, forventer vi, at mange flere bilejere med en varm bil vil opleve at blive afvist på værkstedet", fortæller analysechef Jan Sturm fra Autobutler.

Han kalder det for lovsjusk, når politikerne har tilladt en lov, der rammer bilejerne, uden at der er noget egentligt alternativ på plads.

"Hovedparten af bilerne på de danske veje bruger den gas, som man nu vil have fjernet. Problemet er, at du ikke har noget valg. Modsat fx et køleskab så kan du ikke bare udskifte bilens aircondition, og derfor stiger priserne. Allerede nu er det næsten fire gange dyrere end for et år siden, og vi frygter, at det bare er begyndelsen", siger Jan Sturm. Han opfordrer til, at man politisk indfører en længere overgangsordning i Danmark, så bilejerne kan nå at udskifte deres biler.

"Landets bilpark er i gennemsnit 8,8 år, og derfor bør man indføre en længere overgangsordning i Danmark som i højere grad giver sikkerhed for bilejerne".

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 51%* på aircondition service

Afgifterne skal få dig til at skifte bil

Når afgifterne stiger med mange hundrede procent nu, skyldes det først og fremmest, at EU ønsker at få dig til at skifte til en helt ny slags kølemiddel, som desværre kun kan bruges i enkelte helt nye biler, produceret efter 2017. Men selv hvis du skifter bil, så skal du ikke forvente lavere priser. Det nye kølemiddel, som gradvist indføres på helt nye biler, er nemlig dyrere i indkøbspris end det gamle. Det skyldes først og fremmest, at der kun findes ét firma i verden, som kan producere den særlige miljøvenlige gas.

"Vi er glade for klimaet - men den største vinder er det firma, der producerer den særlige gas. Det føles dybt urimeligt, at der indføres skyhøje afgifter på en gas, man ikke kan undgå uden at skifte hele bilen ud. Det tyder på, at de høje priser skyldes det faktum, at det kun er ét amerikansk monopolfirma, der producerer og sætter prisen på den pågældende gastype", siger Jan Sturm.

Priser:

Så meget koster det at få fyldt et tomt airconditionanlæg - pris for en komplet opfyldning af kølemiddel:

2016: 100 - 125 kroner
2017: 190 - 370 kroner
2018: 700 - 1.100 kroner

Baseret på et gennemsnit af 1.000 gennemførte jobs hos Autobutler.

FAKTA

Derfor stiger priserne på aircondition lige nu:

  • For at fremme udfasningen af drivhusgasser har man øget afgifterne på den gas (R134a), biler bruger i aircondition - det har fået gasproducenterne til at skære ned for leverancerne til Europa.
  • De varme sommertemperaturer giver høj efterspørgsel, som medfører mangel på kølemiddel og stigende priser.
  • Alle biler, der er produceret efter 1. januar 2017, skal bruge en klimavenlig gastype R1234yf som kølemiddel. Kun én virksomhed i verden, det amerikanske monopol Honeywell, producerer den klimavenlige gas, som derfor bliver solgt til skyhøje priser.

Sådan virker din bils aircondition
Kølingen i bilen sker rent teknisk ved at en kølevæske under tryk omdannes til gas. Det giver kulde, som fordeles med en blæser. Over tid forsvinder noget af gassen i anlægget. Anslået cirka 10 pct. eller omkring 50-70 gram om året. Endelig kan der være en slidt gummiring, eller et stenslag på kondensatoren som får anlægget til at dryppe og i værste fald miste al kølemiddel.

Baggrund
Loven om ændringer af gas i airconditionanlæg stammer fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF. Reglerne er trådt i kraft for biler produceret efter 1. januar 2017, derfor ser man først effekterne i form af øgede priser nu.

Læs mere om aircondition

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 51%* på aircondition service

Få tilbud og sammenlign priser på aircondition

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.