For at give dig den bedste oplevelse hos Autobutler bruger vi cookies. Ved at klikke rundt på sitet accepterer du brugen af cookies. Læs mere
Pris på skifte af olie og oliefilter til Mercedes-Benz

Husk olieskifte til din Mercedes – den er vigtig for din motor

28 december 2015, 07:21

Olien er en essentiel del af motorens smøringssystem, og Mercedes-biler har ofte et standardinterval på 15.000 km for hvert olieskifte, hvor der for det meste også skiftes oliefilter.

Her finder du prisen på et Mercedes-Benz-olieskifte, som vi har fundet ud fra gennemsnittet af de opgaver, som er udført på værksteder tilknyttet Autobutler.

Gennemsnitlig pris
1.385 kr.
Spar 21%

Priserne er baseret på alle tilbud givet via Autobutler, der dog kan indeholde fejl eller udsving. Opret en opgave, hvis du ønsker et specifikt tilbud til din bil.

For det meste skiftes olien ved et standard serviceeftersyn, men her er fundet en gennemsnitspris udelukkende for olieskift på alle Mercedes-modeller udført af værksteder tilknyttet Autobutler.

Hvis du ønsker at kende prisen for netop din Mercedes-Benz, kan du få 3 tilbud. Så kan du let sidde derhjemme og sammenligne dem og vælge ud fra enten pris, beliggenhed, beskrivelsen af opgaven eller andre bilejeres bedømmelser – eller måske en kombi heraf.

Hvad er indeholdt i prisen på et olieskifte?

Når du skal have skiftet olie, vil du ofte også foretrække at få skiftet oliefilter, hvilket er de eneste to dele, der skiftes. Det er en opgave, som værkstederne ofte laver og ikke en særlig kompliceret en af slagsen. Den største variation i dine tilbud vil højst sandsynligt være timeprisen på det enkelte værksted, men da opgaven ikke tager så forfærdelig længe, er det ikke sikkert, at der er så stor forskel i prisen på dine tilbud, som du vil opleve ved større opgaver.

Hvordan ved jeg, at min Mercedes skal have skiftet olie?

De fleste moderne biler har en motorlampe eller servicelampe i instrumentpanelet, der fortæller, når det er tid til serviceeftersyn, og dermed olieskifte. Du bør alligevel kontrollere oliestanden jævnligt, f.eks. en gang imellem, når du tanker.

Du kan se i servicebogen, hvor langt der må gå imellem hvert olieskifte, og de fleste modeller har et interval på 15.000 km. Grunden til olieskift er, at olien ikke må blive for gammel, da den så mister mange af sine gode egenskaber.

Mellem disse olieskift kan du dog risikere at skulle efterfylde olie, og hvis motorlampen lyser, bør du lige tjekke oliestanden og sikre, at det ikke er fordi, at den er for lav.

Ved for lav oliestand kommer den resterende olie på hårdere arbejde og selve olie bliver hurtigere ”slidt”, dvs. at den bliver hurtigere snavset af alt det skidt, den renser motoren for. Når olien er for fyldt af skidt, har den svært ved at rense motoren ordentligt.

Hvorfor skal motorolien i min Mercedes skiftes?

Motorolien smører alle de bevægelige dele i motoren, så de kan køre sammen uden gnidninger. Hvis ikke der er nok olie, eller hvis olien er gammel og beskidt, så smører den dårligere, og så kan der komme mere friktion mellem delene, som altså derfor bliver hurtigere slidt.

Du skal derfor have den rigtige mængde olie i din Mercedes – samtidig må den ikke være for gammel, og det skal være den rigtige slags. Du kan altid kigge i din servicebog og se, hvilken type olie der bliver anbefalet fra fabrikantens side, samt hvor ofte den skal skiftes.

Du kan sagtens købe ekstra motorolie online til at efterfylde. Webshops har som oftest en mulighed for, at man kan vælge hvilken slags bil man har, samt model, årgang, variant osv., og så fortæller den dig, hvilken motorolie du skal have.

Motorolie er desuden et sted, hvor det ikke kan betale sig at gå ned på kvalitet – en kvalitetsolie kan rent faktisk forlænge motorens levetid, og så er de ekstra penge godt givet ud.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvilken olie du skal købe til din Mercedes-Benz, så kan du kontakte vores dygtige support på 77 34 32 21, og så hjælper vi dig videre.

5 tips til olie til din Mercedes

  1. Husk at få tjekket oliestanden på din Mercedes, inden du kører af sted på en lang, dejlig bilferie. Lange køreture kan slide lidt ekstra på motorolien, og du har ikke lyst til at stå midt på en motorvej uden motorolie.
  2. I det tilfælde, at du ikke lige får tjekket oliestanden inden ferien, så er det en rigtig god idé at have en ekstra oliedunk med i bagagerummet, så du kan efterfylde, hvis oliestanden bliver lav.
  3. Hold dig til én slags olie, når du efterfylder olie på din Mercedes. Ved at blande to forskellige olier, så risikerer du, at du mister de gode egenskaber fra begge.
  4. Pas endelig godt på, hvis du efterfylder olie, så du ikke spilder motorolie i motorrummet. I værste fald kan det forårsage brand.
  5. Ved regelmæssigt at skifte olie, sikrer du, at olien korrekt smører alle de bevægelige dele korrekt. Olien renser også bedre motoren, så du får en motor, der kører mere gnidningsfrit.

Sådan kontrollerer du selv oliestanden på din Mercedes-Benz

Man kan ikke undgå, at ens bil bruger motorolie. Både nye og gamle biler forbruger olie, men gamle biler har blot en tendens til at bruge en del mere end nye biler. Men eftersom de alle sammen bruger af olien, så er det rigtig godt at få tjekket oliestanden indimellem. Vi har samlet en lille guide til, hvordan du selv tjekker oliestanden:

  1. Du skal parkere bilen på et fladt underlag
  2. Efter du har slukket motoren, skal du vente 5 minutter, så du er sikker på, at olien er faldet til bunds
  3. Åbn motorrummet og find oliepinden. Den har tit en top, der er gul, og ellers kan du tjekke bilens instruktionsbog, som beskriver, hvor den er henne.
  4. Tag oliepinden op og tør den af med enten en klud eller noget papir – sæt den på plads igen.
  5. Tag pinden op igen. Nu skal du se efter, hvor olien har afsat en markering på pinden. Mærket skal være mellem minimum- og maksimumstregen. Hvis den er meget tæt på minimumstregen, så kan du efterfylde ½-1 liter motorolie.
  6. Du må ikke blande to forskellige slags olie – så husk hvilken olie du har på din bil, og så efterfyld af samme slags. Alternativt er det nok en god idé at få værkstedet til at skifte olien, og så måske købe en ekstra dunk af dem, så du har til senere efterfyldning.
  7. Der findes forskellige type motorer, og de har også behov for forskellig slags olie, så husk at tjekke din instruktionsbog for at se, hvilken olie der bliver anbefalet til lige netop din bil.

Gider du ikke selv få olie på fingrene? Så få tre tilbud på olieskift her på siden, og lad nogle professionelle om arbejdet.

Kort om Mercedes-Benz

Lige fra Mercedes-Benz grundlæggelse i 1926 har bilfabrikanten markeret sig som en af de førende inden for produktion af luksusbiler i hele verden.

Mercedes tilbyder en bred vifte af modeller, lige fra deres terrængående terrængående SUV G-klasse, til deres A-klasse tre-dørs modeller.

Læs mere om Mercedes-Benz her

Når du skal have udført olieskifte på din Mercedes, kan du med fordel få 3 tilbud, nemt og bekvemt, så du hjemme kan beslutte, hvilket der er det bedste.

Du kan vælge ud fra prisen alene, men ofte vil det være en god ide at sammenligne værkstedernes beskrivelser også. Du kan også se værkstedernes bedømmelser fra andre bilejere, afstand til værkstedet, hvilke services de tilbyder, om de er med i en kæde samt meget mere, inden du beslutter dig.

Når du får et tilbud fra Autobutler har du samtidig aftalen på skrift, i din indbakke.

Priser på reparationer af Mercedes Benz

Mere om olieskifte og oliefilter

Få 3 tilbud og sammenlign priser på olieskifte

Få 3 tilbud » Få 3 tilbud »

Fordele med Autobutler

  • Få 3 tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar 20-40 %
  • 3 års fuld garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
God 8.5 / 11828 anmeldelser

Få 3 tilbud nær dig

Vi har 283 kvalitetsværksteder klar til at hjælpe.

Få 3 tilbud

Alle bilreparationer