Pris på skift af olie og oliefilter til Audi

Husk den rigtige motorolie til din Audi

28 december 2015, 11:45

Olien spiller en vigtig rolle i motoren, og den bør derfor skiftes med jævne mellemrum.

Hvis din Audi har behov for at få skiftet motorolie, vil du sikkert gerne vide, nogenlunde hvad det koster på forhånd, inden du kører bilen på værkstedet. Vi har fundet gennemsnitsprisen på et almindeligt olieskifte til en Audi.

Gns. pris Sammenlign og spar Potentiel besparelse i %
DKK 1.467 DKK 307 16 %
DKK 1.513 DKK 244 14 %

Prisen er beregnet ud fra alle de Audi-modeller der har fået foretaget olieskifte på værksteder, der er tilknyttet Autobutler.

Da det er et gennemsnit for alle modeller, på tværs af årgange, kan det variere for din model. Og da priserne samtidig kan variere fra værksted til værksted, kan du kun få en nøjagtig pris på, hvor meget det kan koste ved at bestille tilbud, til lige nøjagtig din model og årgang.

Hvad består prisen på olieskifte af?

Som med de fleste andre reparationer er prisen for et olieskifte præget af, hvor meget timeprisen for værkstedet er sat til.
Ofte udskiftes både olie og oliefilter, så du skal være opmærksom på tilbuddets beskrivelse og indhold, for at kunne sammenligne flere tilbud med hinanden.

Hvordan ved jeg, at det er tid til olieskifte?

Meget ofte udføres olieskifte i forbindelse med almindeligt serviceeftersyn, hvor intervallet for service nulstilles af værkstedet.

Alle biler har en motorlampe for olie i instrumentpanelet, og hvis den lyser, skal der straks påfyldes ekstra olie. Det er nu ikke en indikator for, at det er tid til olieskifte, blot at der mangler olie, og du har glemt at kontrollere oliestanden i god tid.

Når du skal have foretaget et olieskifte, vil det være en god idé at bestille flere tilbud, så du kan vælge det bedste, hvor du vælger enten ud fra prisen, de bedømmelser andre bilejere har givet værkstederne, eller ud fra beskrivelsen af de tilbud du har fået.

På den måde sikrer du dig, at du har aftalen på skrift i din indbakke, samt at du kan få udført værkstedsbesøg så nemt og bekvemt som muligt.

Hvornår skal motorolien i min Audi skiftes?

Når motorlampen for olie lyser i dit instrumentbræt, er det tegn på, at motoren virkelig mangler olie. Det skal helst ikke komme dertil, så det er godt at tjekke oliestanden indimellem.

Men derudover kan olie blive gammel, og derfor skal olien og oliefilteret skiftes med et hvis interval. De fleste Audi-modeller har et serviceinterval på 15.000 km, hvor der også skal skiftes olie og oliefilter. Hvis du følger det, er der sikkert kun påkrævet lidt ekstra påfyldning af olie mellem serviceeftersyn.

Oftest er olieskift og skift af oliefilter en del af de regelmæssige serviceeftersyn af bilen.

Hvis du har en ældre bil, kan det dog godt ske, at der skal efterfyldes olie imellem services – det er fordi, at ældre biler bruger mere af olien end nyere biler.

En for lav oliestand kan slide unødigt meget på din motor, og det er derfor vigtigt, at du tjekker oliestanden relativt ofte – mange bilfabrikanter anbefaler en generel tommelfingerregel, der siger, at du helst skal tjekke oliestanden en gang om ugen, eller for hver 2.000 kørte kilometer.

Hvis du ofte oplever at have lav oliestand, især i en nyere bil, kan det være en indikation på, at motoren bruger for meget olie, eller at der er utætheder, og så anbefaler vi, at du får det tjekket på et værksted.

Hvorfor skal motorolien skiftes?

Motorolien i bilen smører mange af motorens enkelte dele. Det betyder, at alle de bevægelige dele er smurt og kan arbejde uden gnidninger, og det kan derfor medføre større friktion, hvis der ikke er nok olie.

Hvis din Audi har en lav oliestand, så vil den resterende olie skulle ”arbejde hårdere”, og det kan risikere at skade vigtige dele i motoren.

For at undgå at motoren mangler olie, eller at olien har mistet sine smørende egenskaber, er det vigtigt, at du ofte kontrollerer oliestanden, og får skiftet motorolien efter producentens anbefalinger.

Af servicebogen fremgår det, hvilken type motorolie din bil kører på, og hvor ofte olien skal skiftes.

Du kan sagtens købe motorolien online. De fleste webshops har en funktion, hvor du kan vælge lige præcis din bil, model, årgang og måske variant, og så fortælle de dig præcis, hvilken olie du bør vælge.

Selve typen af olie er også vigtig, og her er det vigtigt at få efter kvalitet. Ved at bruge en kvalitetsolie forlænger du nemlig motorens levetid.

Er du i tvivl om, hvilken motorolie du skal vælge til din Audi, så kontakt vores dygtige support på 77 34 32 21, og så hjælper vi dig videre - eller bestil et olieskift med det samme:

5 gode råd om motorolie til din Audi

  1. Skal du på bilferie? Så er det altid anbefalelsesværdigt at få tjekket oliestanden inden. Meget lange køreture kan godt betyde et højere olieforbrug, og så er det så surt at starte ferien ud med en allerede lav oliestand.
  2. I forlængelse af ovenstående er det altid en god idé at have en ekstra dunk olie liggende i bilen, når I tager på lange bilferier.
  3. Du må ikke blande to forskellige slags olier. Det kan ødelægge effekten. Så husk hvilken motorolie, du bruger, til når du skal købe ekstra.
  4. Når du fylder olie på, så pas godt på med ikke at spilde. Hvis der er oliepletter i motorrummet, kan det medføre brand, da motoren bliver meget varm.
  5. Regelmæssige olieskift er med til at sikre, at de mekaniske dele i motoren bliver ordentligt smurt. Når du fylder nu olie på, er det også medvirkende til at gøre motoren ren og samle skiftet, som helt automatisk kommer ind i systemet. Når olien så har for meget snavs i sig, så falder oliens evner til at rense, og derfor bliver motoren mere slidt.

Kontrollér selv bilens oliestand

Både nye og gamle biler bruger af motorolien – gamle biler bruger en del, nye biler kun en smule. Netop derfor er det vigtigt, at oliestanden bliver kontrolleret jævnligt, så du ikke risikere at køre rundt med for lav oliestand.

Sådan tjekker du selv din bils oliestand:

  1. Parkér bilen, så den holder på et fladt underlag.
  2. Olien er faldet til bunds ca. 5 minutter efter, du har slukket motoren, så vent 5 minutter.
  3. I bilens instruktionsbog kan du tjekke efter, hvor oliepinden er i motorrummet. Toppen vil ofte være farvet, fx gult, så man let kan finde den.
  4. Hav en klud eller noget papir klar. Tag oliepinden op og tør den af – og sæt oliepinden på plads bagefter.
  5. Den første gang, du tager oliepinden op, måler du rent faktisk ikke olien, da olien jo har været ”skvulpet” rundt og afsat spor meget længere oppe på pinden, end oliestanden rent faktisk er. Derfor skal du nu tage oliepinden op igen, efter du har renset den i forrige punkt, og nu kan du reelt se oliestanden. Den skal være markeret pænt mellem minimum- og maksimumstregen. Hvis den er meget langt nede i nærheden i minimumsstregen, kan du efterfylde ½-1 liter motorolie.
  6. Når du efterfylder olie, er det vigtigt, at det er den samme olie, der kommer på. Dette gælder ikke, når du får udskiftet alt olien, kun når du efterfylder. Forskellige olier kan nemlig ødelægge oliens gode egenskaber.
  7. Det er også vigtigt, at du bruger en olie, der er egnet til netop din bil og motor. Du kan kigge i bilens instruktionsbog, som giver dig gode råd til valg af motorolie.

Hvis du ikke selv har lyst til at skifte eller efterfylde olie, så kan du let få tilbud her på Autobutler og så sammenligne dem og vælge ud fra, hvilke kriterier der er vigtige for dig.

Kort om Audi

Siden 1932 har Audi været i front med produktion af luksusbiler lige fra terrængående SUV’er til den klassiske A3, der er kendt for deres kvalitet og stabilitet i hele verden.

Læs mere om Audi her

Priser på reparationer af Audi

Mere om olieskifte og oliefilter

Få tilbud og sammenlign priser på olieskifte

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 184 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.