Olieskift på Citroën

Vælg rigtigt, når motorolien på din Citroën skal skiftes

08 november 2017, 09:23

Indeholder motoren på din Citroën ikke den rigtige mængde olie, kan den tage skade under kørsel. Derfor bør man som bilejer altid holde øje med, hvor meget olie, der er på motoren.

Normalt vil motorolien blive skiftet, når bilen er til service, men har du en bil af ældre dato, kan du komme ud for, at den bruger så meget olie, at du skal have foretaget et olieskift mellem to serviceeftersyn.

Når du skal have skiftet motorolie på din Citroën, så har vi hjulpet dig på vej og beregnet, hvad du kan forvente, at regningen bliver på.

Sammenlign og spar* Du sparer i gennemsnit*
DKK 843 51%

Den viste pris er en gennemsnitspris, som er beregnet ud fra alle de tilbud på et olieskift, som Citroën-ejere har modtaget fra værksteder tilknyttet vores værkstedsportal.

På Autobutler får du tilbud og kan ud fra disse selv bestemme, om du udelukkende vil gå efter den billigste pris, eller om du også vil læne dig op ad de mange brugeranmeldelser, som findes under hvert værksted.

Autobutler – vi har gjort det let for dig at finde det rigtige værksted til en god pris.

Hvorfor er motorolie vigtigt?

Motorolien har den effekt, at den smører og samtidig afkøler motorens enkelte dele. Og så er det motorolien, der er med til at sikre, at alle motoren bevægelige dele kan arbejde gnidningsfrit.

Men motorolie er ikke bare motorolie. Markedet flyder over af forskellige produkter med hver deres specifikationer. Som Citroën-ejer er det helt afgørende, at du vælger en motorolie, som passer til din bil.

Citroën anbefaler, at du anvender en motorolie fra Total, eftersom bilproducenten igennem 45 år har samarbejdet med Total, der meget naturligt har specialudviklet en motorolie til Citroën-motorer.

Men andre kendte kvalitetsmærker, som eksempelvis Mobil 1, kan også sagtens bruges. Bare du husker at vælge en semisyntetisk eller fuldsyntetisk (Longlife) motorolie med høj ydeevne og lang holdbarhed. Når du vælger en kvalitetsolie, forlænger du nemlig motorens levetid.

Spar penge på dit næste olieskift

Når motorolien skiftes, er det med til at fjerne urenheder, som stammer fra driften af motoren. Du kan sagtens opleve, at din Citroën over tid forbruger noget af motorolien, og derfor er det også vigtigt, at motoren ikke har for lav oliestand, da dette vil slide ekstra meget på motoren.

For at undgå at du kører rundt med for lidt olie på motoren, så anbefales det, at du løbende kontrollerer motorens oliestand. Mange bilproducenter anbefaler faktisk, at oliestanden tjekkes en gang om ugen eller for hver 2.000 kørte km.

Det skal helst fremgå af bilens servicehæfte, hvornår du næste gang skal have skiftet motorolien på din bil, men regn med, afhængig af model og årgang, at motorolien på din Citroën skal skiftes efter 15.000-30.000 kilometer.

Hvis ikke du har lyst til selv at give dig i kast med at skifte olie på din Citroën, kan du let få tilbud fra værksteder her på Autobutler, og så kan du i ro og mag sammenligne dem og dermed spare penge.

Kontrollerer selv oliestanden

Moderne motorer har i dag et begrænset olieforbrug, men du kan godt opleve, at motoren forbrænder små mængder olie. Især hvis du kører mange kilometer i din bil. Derfor er det en god ide, at du gør det til en vane regelmæssigt at kontrollere oliestanden. Har du ikke prøvet det før, så får du her vores tips til, hvordan du skal bære dig ad.

  1. Sørg for at parkere bilen på et jævnt og fladt underlag.
  2. Kontrollér oliestanden, mens olien er varm, men sørg for, at motoren har været slukket i mindst 5 minutter, så du er sikker på, at olien er ’faldet til bunds’.
  3. I motorrummet skal du kigge efter en gul top. Kan du ikke finde oliepinden, så kig eventuelt i bilens manual, hvor det vil fremgå, hvor i motorrummet oliepinden findes.
  4. Når du trækker oliepinden op, så sørg for at tørre den grundigt af med en klud eller et stykke papir. Sæt efterfølgende oliepinden ned på plads.
  5. Nu er du klar til at kontrollere oliestanden. Det gør du ved at hive oliepinden op. På oliepinden er der en minimumsstreg og en maksimumsstreg. Olien skal helst være midt imellem de to streger. Dækker olien kun lige op over minimumsstregen, skal du efterfylde motorolie. For at være på den sikre side anbefales det, at du påfylder en hel liter motorolie.
  6. Når du gør det, er det vigtigt, at du altid bruger den samme olie. Det ødelægger nemlig motoroliens egenskaber, hvis to typer af motorolie med forskellige specifikationer sammenblandes.

Sådan skifter du selv motorolien

Det kan godt lade sig gøre selv at skifte motorolien på din Citroën. Følg denne guide trin for trin, hvis du skal have skiftet motorolie.

Anskaf dig følgende ting:

  • Dunk til opsamling af brugt olie
  • En tragt til påfyldning af den nye motorolie
  • Værktøj til at løsne bundproppen
  • En motorolie som passer til din Citroën
  • Et par kraftige arbejdshandsker

Inden du går i gang, så start med at undersøge, hvilken type motorolie der passer til din bil. Det vil som regel fremgå af bilens service- eller instruktionsbog, men er du i tvivl, så er det en god ide at forhøre dig på dit lokale værksted. Køber du motorolien online, så findes der i dag webshops, hvor du blot skal indtaste bilens registreringsnummer, så får du automatisk tilsendt en motorolie med de rigtige specifikationer.

Olieskift: trin for trin

  1. Lad motoren stå i tomgang i nogle minutter.
  2. Sluk derefter motoren og skub opsamlingsdunken ind under bilen.
  3. Nu kan du løsne bundproppen ved hjælp af en topnøgle eller sekskantnøgle. Husk på, at olien er varm, så brug et par arbejdshandsker.
  4. Når den gamle olie er løbet ud, kan du igen skrue bundproppen på.
  5. Påfyld nu den nye motorolie. Brug en tragt, så olien ikke løber ud på motorblokken.
  6. Husk også at skifte oliefilteret.
  7. Start igen motoren og lad den stå i tomgang i nogle minutter. Imens kan du tjekke, at olien ikke siver ud nede ved bundproppen. Det kan være nødvendigt at efterspænde bundproppen.
  8. Aflevér den brugte olie på genbrugspladsen.

Vil du ikke selv skifte motorolien på din Citroën, så bestil tilbud på Autobutler og få skiftet motorolien på dit foretrukne værksted.

Mere om olieskifte og oliefilter

Få tilbud og sammenlign priser på olieskifte

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.