Mekaniker laver elarbejde på Honda

Indhent tilbud på elektrisk arbejde for din Honda

02 april 2020, 15:46

At få udført elektrisk arbejde på sin Honda kan betyde mange ting, og der er naturligvis stor forskel på, hvad opgaven går ud på. Samtidig kan prisen for et værkstedsbesøg også variere alt afhængig af, hvilket værksted man retter henvendelse til.

Nedenfor har vi beregnet gennemsnitprisen på et udvalg af reparationer af elektronisk udstyr til Honda. De viste reparationer er dem som flest Honda-ejere har forespurgt på, når de har brugt tilbudsfunktionen på Autobutler.

Husk på, at prisen på de enkelte reparationer kan variere i forhold til, hvilken model og årgang, der er tale om.

Spar i gennemsnit*
467 kr. / 22%

Bilelektronik i Honda-modeller

Når en Honda ruller ud fra fabrikkerne i Japan, er de i dag fyldt med innovative teknologier, der giver føreren maksimal komfort og sikkerhed.

Tag som eksempel det radarbaserede nødbremsesystem, Honda Collision Mitigation Braking System (CMBS), der fås som standardudstyr til visse modeller og som ekstra udstyr til andre. Ved hjælp af en radar i bilens forrude advarer systemet føreren om en foranstående kollision samtidig med at bilen automatisk begynder at bremse mens også selestrammermekanisme automatisk strammer forsædernes sikkerhedsseler.

I takt med at der kommer mere og mere elektronik ind i bilerne som airbags, hastigheds- og vognbaneassistent, automatiske fjernlyssystem og det nævnte CMBS-system, så øges risikoen for, at der opstår fejl på de elektriske systemer.

Det kan være en advarselslampe, der melder om en fejl på den hydrauliske pumpe eller det kan være en fejl i ledningsnettet, som eksempelvis påvirker, at benzinpumpen slår fra og får bilen til at gå i stå.

Den teknologiske udvikling har ændret værkstedernes måder at arbejde på. I dag er nye begreber som fejlsøgning og nulstilling af fejlkoder blevet det, som der tales om. For at kunne løse fejl på eksempelvis onlinelåsesystemet eller vejassistenten, så kræver det, at mekanikeren får koblet sit fejlsøgningsværktøj sammen med bilens computerenhed.

På den måde bliver mekanikeren i stand til at finde frem til, hvad fejlen består i.

Lysende advarselslamper – hvad er der galt?

Honda’s nye modeller har nogle af markedet mest avancerede teknologipakker, der både omfatter et kollisionsbegrænsende bremsesystem, vognbaneadvarselssystem, en udvidet vognbaneassistent, et system til registrering af trafikskilte samt både en intelligent fartbegrænser og en intelligent fartpilot.

Med de mange funktioner følger der også en lang række advarselslamper i instrumentbrættet. Advarselslamperne har til formål at fortælle bilejeren, hvis noget er galt med bilen.

Det behøver ikke være alvorligt blot fordi en advarselslampe lyser, men det kan blive alvorligt, hvis man ignorerer advarslen og kører videre uden at få undersøgt, hvad fejlen er.

Blandt de vigtigste advarselslamper er symbolerne for motortemperatur, motorolie og bremsesystem. Lyser en af disse skal man dog straks reagere og i mange tilfælde helst stoppe bilen, førend det er for sent.

Bilens advarselslamper kan enten lyse grønt, gult eller rødt. Nedenfor kan du se, hvordan du skal forholde dig til de forskellige advarsler.

Grøn: Bruges til informationer og kræver ingen handling.

Gul: Her er handling derimod påkrævet. Stop bilen og sluk motoren. Find ud af, hvad fejlen består i ved at kigge i instruktionsbogen – I de fleste tilfælde vil man kunne køre bilen hen til nærmeste værksted.

Rød: Hold ind til siden og sluk motoren. Den røde lampe indikerer, at der er en alvorlig fejl på bilen. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at tilkalde autohjælp.

Få tilbud og sammenlign priser på elektrisk arbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16446 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 194 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.