Mekaniker udfører diagnosticering af Opel's elektronik

Hvad koster elektrisk arbejde på en Opel?

29 juli 2019, 10:14

Moderne biler er i dag fyldt med elektriske komponenter, og svigter teknikken kræver det som regel at bilen kommer forbi et værksted.

Måske meldes der om fejl på bilens dæktryksovervågningssystem eller fejl på airbags. Eller også er der noget galt med navigationsanlægget.

En række bilmærker er også begyndt at udstyre visse modeller med både udvendige og indvendige kameraer, som er med til at øge trafiksikkerheden. Også her kan der opstå fejl.

På værkstedet kobles bilen op til en computer, hvorefter mekanikeren kan finde frem til, hvad fejlen består i. Det, som vi bilejere interesserer os for i den sammenhæng, er, hvad værkstedsregningen kommer til at lyde på.

Nedenfor har beregnet gennemsnitsprisen på en række forskellige elektriske reparationer til Opel. Samtlige prisudregninger er foretaget på baggrund af alle tilbud, som autoværkstederne, der er tilknyttet Autobutler, har givet til Opel-ejere.

Bruger du vores værkstedsportal til at indhente tilbud på dine bilreparationer, er du sikker på, at værkstederne leverer kvalitetsarbejde. Opret en opgave og få tilsendt tilbud. Så kan du nemt sammenligne indhold og pris fra de forskellige værksteder.

Husk på, at prisen på de enkelte reparationer kan variere i forhold til, hvilken model og årgang, der er tale om.

Spar i gennemsnit*
731 kr. / 22%

En Opel er spækket med avancerede sikkerhedssystemer

Ligesom en lang række øvrige bilmærker er Opel’s topmodeller spækket med forskelligt elektronisk sikkerhedsudstyr.

Blandt andet har Opel det, som kaldes for blindvinkelassistance, der er et advarselslys, der advarer mod trafikanter, som er gemt i bilens blinde vinkler.

Desuden findes der på visse modeller det, som hedder vognbaneassistent (Opel Eye). Systemet virker ved, at en anelse uopmærksomhed fra førerens side registreres af et kamera ved bakspejlet. Og kommer bilen eksempelvis for tæt på vejbanens hvide streger retter bilens automatisk vejpositionen op. Desuden hjælper funktionen med at holde afstanden til forankørende biler.

Endelig er mange af Opel’s modeller også udstyret med en kollisionsadvarsel - en radar, der registrerer eksempelvis krydsende fodgængere og automatisk bremser bilen, hvis ikke føreren selv reagerer.

Melder sikkerhedssystemet om fejl på en eller flere funktioner er man nødt til at køre bilen på værksted.

Her vil en hurtig fejlsøgning af mekanikeren vise, hvad som er galt, og værkstedet kan fortælle dig, hvad det koster at få problemet løst.

I fremtiden undgår man at køre bilen på værksted

Bilernes elektroniske sikkerheds- og styresystemer bliver til stadighed mere og mere avancerede. Udviklingen bevæger sig med lynets hast, og fremtidens intelligente bil er som en computer på hjul.

Bilindustrien har bl.a. stor fokus på udvikling af nye sikkerhedssystemer, og med de teknologiske muligheder, som findes i dag, er værkstederne i stand til løbende at opdatere bilerne med de nyeste softwareopdateringer af bilens computere.

De avancerede sikkerheds- og styresystemer er hjertet i bilens centrale computer. Mange bilproducenter arbejder på at etablere tætte samarbejder med værkstederne, og via hotlines gøre værkstederne i stand til at få hjælp til at løse selv komplicerede fejl i bilens elektroniske systemer.

De effektive fejlrettelsessystemer betyder, at kun de nødvendige reparationer bliver udført, og i sidste ende betyder det også, at udgifter til reservedele ikke bliver større end højst nødvendigt.

I fremtiden forventer eksperterne, at den trådløse teknologi vil betyde, at bilens computersystem automatisk indrapporterer fejl til værkstederne. Når mekanikeren modtager besked om en fejl på en kundes bil, vil fejlen formentlig i en lang række tilfælde kunne rettes ved at der kobles direkte op på bilens computer. Alt sammen uden at bilen behøver blive kørt på værkstedet.

For hobbymekanikeren betyder den teknologiske udvikling, at det bliver sværere og sværere selv at løse problemer, hvis teknikken svigter. Derfor vil langt størstedelen af alle bilejere i fremtiden være tvunget til at køre bilen på værksted for at få foretaget reparationer af bilens elektriske installationer.

Få tilbud og sammenlign priser på elektrisk arbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16450 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.