Jydekrog/anhængertræk til Kia

Få monteret et anhængertræk på Kia

07 august 2017, 11:37

En undersøgelse, som for et par år siden blev foretaget af analyseinstituttet YouGov, viste, at to ud af tre jyder køber bil med anhængertræk, mens det kun er tilfældet for hver anden sjællandske bilejer.

Jydekrogen er således ikke en myte, og i undersøgelsen svarede 85 pct. af jyderne, at trækkrogen bl.a. skulle bruges til, at køre traileren afsted med affald til genbrugspladsen.

For andre er det, at have et anhængertræk blot et spørgsmål om at kunne montere en cykelholder, mens andre igen nyder, at tilbringe sommerferien med en campingvogn hægtet bag på bilen.

Men selvom anhængertrækket har mange funktioner, og kan være rart at have på bilen, så er det de færreste biler, som forlader fabrikken med et monteret anhængertræk. Anhængertrækket eller jydekrogen, om man vil, er altså noget, som skal eftermonteres.

På Autobutler har vi undersøgt, hvad det koster at få monteret et anhængertræk på en Kia.

Prisen er udregnet som en gennemsnitspris, der dækker over alle monteringsopgaver, som de værksteder, der er tilknyttet vores værkstedsportal, har givet til brugerne.

Gns. pris Sammenlign og spar Potentiel besparelse i %
DKK 7.828 DKK 1.783 20 %
DKK 7.779 DKK 1.124 13 %

I udregningen er der ikke taget højde for, hverken bilmodel eller type af anhængertræk.

Ved at bruge Autobutler, kan der være store besparelser at hente. Klik nedenfor, og bestil tilbud fra vores værksteder.

Når du bruger vores værkstedsportal, er du blandt andet sikret FDM’s stikprøvekontrol, 3 års reparationsgaranti og samtlige aftaler på skrift.

Alle brugere får gennemsigtighed og tryghed, og du får hjælp til at finde det bedste værksted til prisen.

Montering af anhængertræk på din Kia – det skal du vide på forhånd

Inden du opretter en opgave og finder et værksted tæt på dig, så får du her nogle gode tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du vil have eftermonteret et anhængertræk på din Kia.

Ofte stillede spørgsmål om anhængertræk til Kia

  1. Skal jeg have nyt kørekort? - Nej, det skal du ikke. Alle bileejere må køre med trailer eller campingvogn på et almindeligt kørekort (B).

  2. Hvor meget må anhængeren veje? - Som udgangspunkt må anhængeren inkl. last maksimalt veje 750 kg., og samtidig må din Kia og anhænger ikke have en totalvægt på mere end 3.500 kg.

  3. Er der specielle regler, jeg skal være opmærksom på? Der kan være særlige regler for mindre biler (læs nedenfor), så er du i tvivl om, hvor meget vægt du må køre med, så forhør dig på dit lokale værksted, eller søg mere information på politiets hjemmeside.

Anhængertræk til små biler

Kører du rundt i en mini- eller mikrobil, som eksempelvis Kia Rio, så kan der gælde særlige regler for kørsel med anhænger. Nogle af de små biler er slet ikke godkendt til, at måtte få monteret et anhængertræk.

En række bilmærker har dog fået dispensation fra Trafikstyrelsen, men du skal være opmærksom på, at hvis ikke bilproducenten som udgangspunkt anbefaler, at bilen får monteret et anhængertræk, så kan det være forbundet med en vis risiko, hvis du alligevel vælger at gøre det.

Endelig kan du løbe ind i problemer med fabriksgarantien, hvis du kører med overlæs, og dermed beskadiger motoren.

Under alle omstændigheder kan mini- og mikrobilerne ikke klare særlig meget vægt, så det er begrænset, hvad du må køre med.

Overvej derfor en ekstra gang, inden du bestiller tid på værkstedet. Skal du kun bruge trækket til en cykelholder, så findes der forskellige cykelstativer, som kan monteres bag på bilen uden brug af trækkrog.

Anhængertræk – Flere modeller at vælge mellem

Som udgangspunkt findes der flere forskellige typer af anhængertræk, at vælge mellem. Det første, du skal sikre dig er, at det træk, som værkstedet anbefaler, er godkendt til at køre med i Danmark.

Vil du selv montere trækket, så køb det gennem en autoriseret forhandler.

Svanemodellen er den mest anvendte model i Danmark. Anhængertrækket fås både som et fastmonteret og et aftageligt anhængertræk, og begge træk er godkendt af myndighederne.

Den aftagelige krog kan umiddelbart virke, som den mest tillokkende løsning. Din Kia får nemlig en flottere bagende, når krogen kan tages af, og ikke sidder bagpå bilen hele tiden. Alligevel vælger de fleste bilejere en fastmonteret trækkrog.

Forklaringen er, at den fastmonterede krog er billigere i anskaffelse, og mens det aftagelige træk kan ruste og sætte sig fast, så undgår du den slags problemer med et træk, som sidder fastmonteret.

Når anhængeren har eget bremsesystem

Hvis din anhænger har en totalvægt på mere end 750 kg. skal den have sit eget bremsesystem, så traileren automatisk bremser, når bilen sænker farten. Har traileren eller campingvognen eget bremsesystem (påløbsbremse), er det vigtigt, at det fungerer korrekt.

Få dit lokale værksted til at kontrollere, at bremsesystemet virker, som det skal. Er bremsen defekt, kan det nemlig koste en bøde, og i værste fald resultere i alvorlige ulykker.

Anhængertræk kræver omregistrering af bilen

Du må gerne selv montere anhængertrækket på bilen, bare du husker, at bilen efterfølgende skal synes. Vil du slippe for besværet, både med montering og syn, så få et værksted til at montere anhængertrækket på din Kia.

Hvad enten du er gør-det-selv typen eller ej, så skal bilen omregistreres. Den sag klarer værkstedet for dig, og bilen skal kun forbi en synshal, hvis den er 8 år eller ældre.

Er bilen nyere end 8 år fra 1. registreringsdato, og er anhængertrækket monteret af et godkendt værksted, så får man en såkaldt ”Erklæring om synsfri sammenkobling”, som værkstedet har underskrevet og stemplet.

Korrekt kørsel med anhængertræk

Når du kobler anhængeren til bilen, så husk at fastgøre den såkaldte springwire. Den lille wireanordning skal sættes fast i øjet på anhængertrækket, så anhængeren ikke løber løbsk, hvis den skulle ryge af krogen under kørsel.

Endelig, så er det dit ansvar at kontrollere, at nummerpladelys, blinklys og bremselys virker som det skal, hver gang inden du kører.

Få tilbud og sammenlign priser på anhængertræk

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16431 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 192 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.