Overblik over motoren i en Volvo

Når bilen skal på værksted - motorreparationer til Volvo

06 maj 2020, 11:47

’Kør sikkert ind i det nye år med en ny Volvo’. Sådan kan man læse på Volvo Car Denmark’s hjemmeside.

Volvo er kendt for at fremstille biler med kraftige, stabile motorer med 5 eller 6 cylindre. Men selvom netop stabilitet og driftssikkerhed er noget af det, som de fleste forbinder med Volvo, så betyder det ikke, at der ikke kan opstå fejl på motoren. Fejl der betyder, at bilen må en tur på værkstedet for at få foretaget en fejlsøgning og fejlretning.

Motorreparationer på en moderne Volvo foregår i dag ved brug af computerudstyr, og derfor bliver bilreparationen hurtigt en opgave, som kun autoværkstederne kan løse.

Men en ting man som bilejer altid kan gøre er at holde øje med, at der ikke høres mislyde, når man kører i bilen. Samtidig må der hverken komme røg fra motorrummet eller observeres underlige lugte.

Typiske fejl på en motor kan være en utæt toppakning, en defekt EGR-ventil eller turbolader eller en fejl på indsugningsmanifoldet.

Har man bare den mindste mistanke om, at der er noget galt med motoren, så er det bedste man kan gøre, at køre bilen til mekanikeren og få det tjekket. Det kan nemlig være farligt at køre rundt i en bil med fejl på motoren og i visse tilfælde kan motoren endda tage alvorlig skade.

For at du kan få et hurtigt overblik over, hvad en motorreparation koster på en Volvo, så har autobutler.dk beregnet gennemsnitsprisen på de mest almindelige motorreparationer til en Volvo. Det gælder bl.a. udskiftning af defekt turbolader samt reparation af utæt toppakning.

Sådan er prisen udregnet: Nedenstående prisberegning er baseret på alle de tilbud, som vores mere end 300 samarbejdspartnere - værksteder over hele landet - har sendt til Volvo-ejere.

Husk på, at der er tale om en gennemsnitspris, som er beregnet på tværs af alle Volvo-modeller og årgange. De viste priser kan altså godt variere fra den pris, som du får oplyst, når du indhenter tilbud via vores ’Tilbudsfunktion’ her på siden.

Spar i gennemsnit*
2.378 kr. / 21%

Leder du efter et kvalitetsværksted, så kan du her på siden indhente tilbud. Efter at du har modtaget dine tilbud kan du i ro og mag sammenligne de enkelte tilbud og finde det værksted, der passer bedst til dig. Prisen på en motorreparation kan variere fra værksted til værksted, og derfor kan det være en god ide at undersøge forskellige priser, inden du takker ja til et tilbud.

Sådan undgår man, at der opstår fejl på bilens turbolader

Opstår der fejl på bilens motor, så kan der være tale om mange forskellige ting. Det kan både være en utæt toppakning eller en beskadiget turbolader.

Turboladere er standardudstyr i de fleste diesel- og benzinmotorer af en vis størrelse. Turboladeren øger ydelsen i den forbrændingsproces, som finder sted, når brændstof og luft blandes.

Det sker kun ganske sjældent, at turboladeren går i stykker. Og opstår der fejl på turboladeren, så hænger det ofte sammen med, at bilens serviceeftersyn ikke er blevet overholdt. Ved et serviceeftersyn sørger mekanikeren for at rense turbinen og kompressoren for skidt, så det ikke havner inde i turboladeren. Samtidig holder mekanikeren øje med, at de anbefalede olieskiftintervaller bliver overholdt. For kører man rundt med gammel motorolie, som er fyldt med skidt, så øger det chancen for, at skidtet samler sig inde i turboladeren, som dermed risikerer at blive beskadiget.

Når toppakningen skal udskiftes

En utæt toppakning er en anden af de fejl, som kan opstå på motoren.

Toppakningen er den pakning, som sidder mellem topstykket og selve motorblokken. Er toppakningen blevet utæt, så risikerer man, at olie eller kølervæske siver ind i motorens cylindre.

Har du mistanke om, at din Volvo’s toppakning er utæt, så kontroller følgende:

Oliestanden tjekkes. Er der tegn på, at niveauet er højere end normalt, så skyldes det formentlig, at motorolien er blevet blandet med kølervæske ind i motorblokken.

Motorolien vil få en gullig brun substans. Det vil bl.a. kunne ses på oliepinden, når oliestanden kontrolleres.

Kontroller også kølervæsken. Væsken skal have en grønlig farve og være ren og klar. Er væsken brunlig, så er det højst sandsynligt fordi, at der er trængt olie ud fra motoren, som er blevet blandet med kølervæsken.

Er bilens toppakning blevet utæt, så findes der særlige tætningsmidler (okså kaldet toppakning tætner), som i hvert fald for en periode kan tætne pakningen. Vælger du at tætne toppakningen, så er det vigtigt, at du følger anvisningen, som den er beskrevet på produktet.

Efter en tætning af toppakningen vil man dog nogle gange efter kort tid kunne konstatere, at pakningen igen er blevet utæt. I disse tilfælde vil en udskiftning af toppakningen være nødvendig. Det er imidlertid ikke nogen helt billig motorreparation. Motoren skal skilles ad, topstykket skal fjernes, og i visse tilfælde skal hele motorblokken faktisk pilles ud og kontaktfladen slibes sammen med topstykket.

I forbindelse med en udskiftning af bilens toppakning vil mekanikeren samtidig se efter, at ventilerne, knastakslen og tændrør er beskadiget.

Til sidst bliver motorblokken og topstykket samlet igen og afslutningsvis justeres ventiler, mens tandrem eller kilerem strammes. Når udstødningsmanifolden er kommet ordentligt på plads, er du klar til at køre fra værkstedet.

Kom godt i gang - har din bil brug for at få repareret motoren på din Volvo, så indhent tilbud på autobutler.dk.

Få tilbud og sammenlign priser på motorarbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16446 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 195 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.