Sådan maler du bremsekaliberen

12 maj 2015, 09:08

Bremser, bremseklodser og bremseskiver

Hvis du elsker at din bil er ren og pæn er det altid en katastrofe at se bremsekaliberen er snavset og rusten. Det spolerer det polerede look af den perfekte bil.

Når du skal have nye fine dæk og fælge, vil du også gerne have at resten af bilen kan se lige så godt ud.

Det er forbavsende nemt at få bremsekaliberen til at se skinnende nye ud, så de ikke spolerer helhedsindtrykket.

Der er nogle der hævder, at det er nødvendigt at fjerne alle bremsekalibrene, hvilket gør det til et meget besværligt job. Men så længe du er omhyggelig med at beskytte de andre områder af bremserne, er der ingen grund til at fjerne dem helt.

Denne guide får dig sikkert igennem rensning og maling af dine bremsekalibre, i nemme og overskuelige punkter.

  1. Du skal først gøre klar til operationen, ved at samle de rigtige ting sammen. For at ordne bremsekalibre skal du bruge:
*   1 stort ark kraftig pap/karton.
*   2 dåser af emalje spraymaling.
*   En del plastikposer, eller en rulle afdækningsplast.
*   En stiv tandbørste.
*   1 dåse bremserens.
*   Afdækningstape.
*   Lift eller opklodsningsbukke.  
  1. Løsn alle hjulbolte/møtrikker på alle fire dæk, så de kun lige er løse.

  2. Løft bilen op, eller løft forenden først, eller et hjul ad gangen, afhængig af hvilket udstyr du har.

  3. Fjern bolte/møtrikker på det eller de hjul der er løftet. Vær sikker på du opbevarer delene et sikkert sted, så du ikke mister dem før du skal bruge dem igen.

  4. Når hjulet er fjernet, kan du se hvor snavsede, og sikkert også rustne, dine bremsekalibre er.

Bremser, bremseklodser og bremseskiver

  1. Brug tandbørsten og bremserens til at skrubbe kalibrene. De skal sikkert have flere gange for at blive tilstrækkeligt rene. Hvis det er en spray, så undlad at sprøjte direkte på bremsekaliberen, men sprøjt i stedet på tandbørsten.

  2. Det tager tid, og jo renere du sørger for de er, des bedre bliver resultatet i den sidste ende.

  3. Når kaliberen er ren, skal du fjerne den forreste clips, og dække ventilen til med afdækningstape. Vær grundig, og sørg for ventilen er helt dækket. Gør det samme med bremseslangen, så du beskytter begge dele når du maler bremsekaliberen.

  4. Skær eller klip et stykke pap/karton til et L. Det sættes på beslaget der holder kaliberen, og skal være stort nok til at det kan beskytte alle dele bagved kaliberen.

  5. Tag en plastikpose eller et stykke plastik og dæk bremseskiven. Du bliver sikkert nødt til at dreje skiven for at få plastik til at dække hele skiven. Alt skal være dækket, ellers risikere du at bremseskive og bremseklodser bliver “limet” sammen. Du skal sikkert også bruge noget afdækningstape for at holde plastikken på plads.

  6. Spraymal kaliberen. Giv dig god tid, og mal i rolige strøg for at få det bedste resultat. Det gør ikke noget hvis der kommer maling på siden af bremseklodsen, men vær opmærksom på ikke at få maling mellem bremseklodsen og bremseskivern (der jo er afdækket). Fordelen ved at skille bremserne helt ad er, at du ikke skal være så påpasselig, men hvis blot du har afdækket ordentligt, er det ikke noget problem.

  7. Lad malingen tørre inden du fjerne plastikpose og afdækningstape samt pap/karton.

  8. Hvis du ikke bruger en lift, vil du være nødt til at løfte de forskellige hjul på skift. Sørg for at malingen er tør inden du gør noget.

Når du har malet alle fire bremsekalibre, skal du køre en tur med bilen, og afprøve bremserne. Hvis de ikke fungerer korrekt, har du sikkert fået sprøjtet maling på en bremseskive, eller under en bremseklods, og så må du igang med at skille bilen ad igen, så sørg for at være grundig med afdækning og maling.

Alt om bilens bremser

Få tilbud og sammenlign priser på autolakering

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.