Køler på bil foran

Sådan lapper du bilens køler/radiator

09 oktober 2015, 14:38

Køleren på bilen sørger for at køle motoren ned, så den ikke overopheder og ødelægger vitale dele.

Den er en integreret del af kølersystemet og den vigtigste komponent til at komme af med overskudsvarmen.

Kølervæsken løber gennem systemet og bliver varmet op gennem motoren, mens det bliver kølet ned gennem radiatoren. Når det fejler, er det som regel altid pga. en utæthed, så der er for lidt væske til at køle motoren.

Utæt køler/radiator

Du opdager oftest at køleren er utæt ved at der samles en lille pøl vand under bilen foran eller bilen bliver varmere end normalt.

Når det sker, bør du først kontrollere kølervæskestanden, og hvis den er faldet skal du se om du kan finde lækagen.

Hvad indeholder et kølesystemkontrol?

Når du kontrollerer kølersystemet, skal du ikke kun kontrollere køleren. Der kan være andre dele, der er problemer med, som løse spændebånd, slanger der er møre og utætte samlinger.

Det vil være ærgerligt at spare tid på at kontrollere kølersystemet for så at finde ud af efter kort tid, at noget andet er blevet utæt, så du skal til det igen.

Når du kontrollerer køleren, skal du ikke kun kigge på finnerne, om de er revnede, men også om der er risiko for snarligt brud, for så kan du få systemet tryktestet, så du er sikker på, det kan holde til de varmegrader med trykudvidelser, der kommer helt naturligt.

Reparation af bilens køler/radiator

Hvis køleren er gået i stykker, er det muligvis en opgave, du bør tage på et værksted med, da det kan være en omfattende opgave at reparere eller udskifte.

Hvis det kun er en mindre lækage, kan du selv reparere den midlertidigt, men bør spare sammen til en udskiftning, da holdbarheden af en reparation er begrænset.

Der findes forskellige udgaver af kølerforsegling, som oftest er flydende eller pulverbaseret. Det tilsættes, mens motoren er kold, men med bilen i tomgang. Hvis der er utætheder, samles der noget tætningsmasse i åbningen, der lapper hullet.

Når motoren så er slukket, og køleren bliver kold, hærder tætningsmassen i hullet til en semi-permanent forsegling.

Hvad hvis kølervæsken løber?

Hvis du oplever, at kølervæsken løber ud af radiatoren i stedet for at dryppe, er skaden sandsynligvis større, end en reparation kan klare.

Du bliver nødt til at lave en grundigere undersøgelse af kølersystemet og køleren for at fastslå kilden til lækagen, og om det er en skade på en slange, i reservoiret eller en løs bundprop.

Hvis du finder ud af, at utætheden kommer fra køleren, kan du begynde at overveje, om det kan repareres.

Det er en god ide løbende at holde øje med temperaturmåleren, både sommer og vinter, så du ved, hvordan den skal være normalt, og du nemmere kan lægge mærke til, hvis den pludselig er unaturlig.

Få tilbud på reparation af køler

Mere om motoren

Få tilbud og sammenlign priser på motorarbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16828 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 273 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.