Husk at fylde og skifte bremsevæske på din bil

Sådan skifter du bremsevæske

24 marts 2015, 16:23

Bremsevæske er en vital del af dine bremser, som igen er en af de vigtigste dele af bilens sikkerhed. Hvis bremserne fejler, går det helt galt, så derfor er det vigtigt, at bremsevæskestanden er som den skal være, og at den skiftes regelmæssigt.

Du kan se i servicehåndbogen, hvor tit din bil skal have skiftet bremsevæske.

Sådan skifter du bremsevæske

Når du skifter bremsevæske, er første punkt at tømme systemet for gammel bremsevæske. Der er grundlæggende to måder at gøre det på:

  • To mand m/k hvor den ene træder på bremsepedalen, mens den anden udlufter bremserne
  • Med en bremseudlufter, der suger væsken ud i en beholder

Derudover skal du beslutte, om systemet skal tømmes helt og fyldes igen bagefter, eller om du vil bruge tricket med løbende at påfylde ny bremsevæske, så du helt undgår at skulle tænke på luftbobler i bremserørene. Her antager vi, at du vælger løbende at påfylde bremsevæske.

Forberedelse til udluftning af bremser

  • Sørg for at have det rette udstyr, og den korrekte bremsevæske i rigelige mængder. Når først reparationen er gået i gang, kommer bilen ingen vejene, før du er færdig, så det er vigtigt du ikke lige står og mangler noget midt i det hele. Hvis du er alene, kan du købe en bremseudlufter til 150,-. Det kræver dog også et trykluftanlæg (en kompressor fra ca. 350,-).
  • Løsn boltene på alle fire dæk. De skal ikke pilles af endnu.
  • Hejs bilen op med lift, eller brug donkraft og løft et hjul ad gangen, eller klods bilen op, så den hænger med alle fire hjul i luften. Nu er du klar.
  • Udluftningsrækkefølgen er: højre baghjul, venstre baghjul, højre forhjul, venstre forhjul.

Udskiftning af bremsevæske to mand

  • Find en beholder til bremsevæsken. Det bedste er at have en gennemsigtig slange, der monteres, der hvor udluftningsskruen skrues af.
  • Start med et af baghjulene. Sørg for, at området omkring udluftningsskruen er rent, inden den skrues af.
  • Bremsepedalen pumpes, til der kommer tryk på igen, hvorefter det samme gentages, indtil bremsevæsken er klar og uden luftbobler.
  • Dette gentages for alle fire hjul.
  • Der påfyldes løbende ny bremsevæske, så systemet ikke løber tør.

Udskiftning af bremsevæske en person med bremseudlufter

  • Start med et af baghjulene, sørg for at området omkring udluftningsskruen er renset.
  • Skru udluftningsskruen af.
  • Sæt bremseudlufteren til udluftningsdysen, tænd for kompressoren, og sug bremsevæsken ud, indtil den er klar og uden luftbobler (kun hvis bremsevæsken har været drænet helt af).
  • Hold øje med bremsevæskebeholderen og sørg for, at den ikke løber tør for væske ved at genopfylde løbende.
  • Når væsken ikke er brun og grumset længere, skrues udluftningsskruen i igen.
  • Dette gentages for alle fire hjul.

Når du har ordnet alle fire hjul, skal du pumpe nogle gange på bremsepedalen for at være sikker på, at der er olie over det hele, og du kan mærke, om den bliver hård. Hvis der er en utæthed, vil du kunne træde bremsen ned.

Kontroller til sidst, at der er nok bremsevæske i beholderen.

Sæt alle fire hjul på igen, og spænd dem godt fast, inden du er klar til en prøvekørsel med ny bremsevæske i bremsesystemet.

Hvorfor er det vigtigt at skifte bremsevæske?

Du kan se i servicehåndbogen, hvor tit du skal have skiftet bremsevæske. En tommelfingerregel siger minimum hvert andet år.

Bremsevæsken klemmer bremseklodserne sammen i bremsekaliberen, og den friktion, der er mellem bremseklodser og bremseskive, udvikler meget varme. Bremsevæsken bliver nedbrudt eller defekt af varmen, så det er en af årsagerne til at skifte bremsevæske.

En anden årsag er vand i bremsevæsken. Når der er temperatursvingninger, vil der opstå kondensvand, der bliver blandet med bremsevæsken. Men vand i bremsevæsken sænker kogepunktet, så du risikerer, at bremserne fejler. Samtidig kan vand ikke klare det samme tryk som bremseolien, så bremsen vil virke svampet med for meget vand i olien.

En nem opgave, men tidskrævende og snavset

Det er forholdsvis simpelt at skifte bremsevæske, men det tager selvfølgelig noget tid, og så skal du føle dig tryg ved at gøre det selv.

Hvis du ikke har tiden til det selv, eller bare ikke gider rode med det snavsede arbejde, kan du få tilbud på udskiftning af bremsevæske fra nogle af de bedste værksteder i Danmark. Bruger-ratings og stikprovekontrol, samt prismatch og FDM's reparationsaftale garanterer en ordentlig reparation.

Alt om bilens bremser

Få tilbud og sammenlign priser på bremser

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.