Bremseskift Skoda

Få skiftet bremser på din Škoda

16 august 2017, 11:15

Er du ikke gør-det-selv typen, så brug i stedet vores værkstedsportal til at få tilbud. På Autobutler har vi udregnet, hvad det koster at få ordnet bremser på en Škoda.

Prisen er en gennemsnitspris, og dækker over alle tilbud, som værkstederne har afgivet på tværs af samtlige Škoda-modeller.

Du får tilbud, hvor det på skrift tydeligt fremgår, hvad prisen dækker over. Det vil typisk være arbejdstid plus reservedele. Husk at tjekke, om prisen også inkluderer bremseskiver.

Gns. pris Sammenlign og spar Potentiel besparelse i %

Når du har haft din bil på værksted og har benyttet Autobutler, kan du hjælpe andre bilejere ved at skrive en bedømmelse af værkstedet. Du kan se, hvad andre bilejere har skrevet om os, ved at klikke her.

Udskiftning af bremser på Skoda

Når bilen skal have foretaget et bremseskifte, kører de fleste bilejere til mekanikeren, for at få arbejdet udført. Men er du lidt fiks på fingrene, og i besiddelse af det rigtige værktøj, kan det faktisk godt lade sig gøre, selv at skifte bremseklodserne.

Husk på, at bilens bremser er noget af det vigtigste sikkerhedsudstyr, og derfor er det selvfølgelig afgørende, at du præcist ved, hvad du skal gøre, når du begynder at skille bremserne ad. Ellers kan det få katastrofale følger.

Har du ikke prøvet det før, eller er du usikker på opgaven, så anbefaler vi, at du i stedet kører bilen på værksted.

Herunder har vi udarbejdet en miniguide til, hvordan bremseklodserne skiftes på din Škoda. Er klodserne slidt helt ned, kan det have forårsaget skader på selve bremseskiverne, hvorfor disse også bør udskiftes.

Sådan skiftes bremseklodserne

Når bremseklodser skal skiftes, skal det altid ske i sæt, det vil sige enten begge forhjul eller baghjul, eller alle fire hjul på samme tid. Det er lettest at arbejde med bremserne, hvis bilen er klodset op, eller hænger på en lift.

Start med, at løsne alle hjulboltene, inden bilen løftes.

Når bilen er løftet, skrues hjulboltene helt ud, og du kan nu løfte hjulene af, så du får direkte adgang til bremsesystemet.

Løsn dernæst de bolte, som holder bremsekaliberen.

Nu har du direkte adgang til bremseklodserne, og du har let ved at se, hvor slidte de er. Er klodserne slidt skævt, skal de skiftes, og du bør nok samtidig overveje, hvorfor de er slidt skæve.

Er du usikker på hvorfor, så sæt de nye klodser på og kør bilen hen til dit lokale værksted, som kan opmåle bilens bremsesystem, og identificere fejlen.

På selve bremseklodserne sidder der en clips, som skal fjernes, for at du kan få klodserne løsnet og afmonteret.
Nu er du klar til at påsætte de nye bremseklodser. Brug altid de nye clips, som medfølger.

Pres stemplerne lidt tilbage, for at få plads til de nye klodser, som højst sandsynligt er tykkere end de gamle, og derfor kræver mere plads i forhold til skiven.

Nu kan du sætte hjulene på igen, og ved at pumpe nogle gange på bremsepedalen, kan du tjekke, at bremserne virker, som de skal. Pedalen skal virke hård, og må ikke kunne trædes helt i bund. Kontroller samtidig bremsevæsken i bremsebeholderen.

Inden du nu for alvor begynder at køre i bilen, er det altid en god ide, at teste bremserne ved en test-kørsel. Det kan du gøre ved lav hastighed på en vej, hvor du ikke er til fare for dig selv eller andre billister.

Hvordan opdager man, at det er tid til at få skiftet bremser?

Bremserne på din Škoda består af en roterende skive. På hver side af skiven sidder bremseklodserne.

Bilen bremses ved, at en kaliber klemmer bremseklodserne ind mod skiven, når du aktiverer bilens bremsepedal. Når bremseklodsernes presses ind mod begge sider af skiven, vil det få bilen til at standse.

Over tid slides belægningen på klodserne, og derfor skal de udskiftes.

Du opdager, at bilens bremseklodser er slidte ved, at bilen bremser ujævnt, og at selve opbremsningen føles ustabil. Samtidig vil du kunne opleve, at bremserne hyler.

Med nye bremser skal opbremsningen altså helst være lydløs og effektiv. I sjældne tilfælde kan bremserne dog godt hyle en smule, hvis bremseklodserne er lavet af et særligt materiale.

I bilens servicehåndbog kan du se, hvornår bilen skal til service, og her vil din mekaniker også kontrollere bremserne.

Slidte bremser – det skal du være opmærksom på

Sørger man ikke for, at få bremserne efterset med jævne mellemrum, risikerer man, at det går ud over trafiksikkerheden. For bremserne skal klare 60 pct. af bremseeffekten, og det vil typisk være ved en katastrofeopbremsning, hvor belastningen bliver for stor, at ikke vedligeholdte bremser kan risikere at svigte.

Nedenfor har vi oplistet 3 forhold, som fortæller dig, at dine bremser formentlig trænger til et eftersyn, og måske en udskiftning.

  1. Bilen reagerer ustabilt og ’sejler’ frem og tilbage, når du træder på bremsepedalen. Formentlig betyder det, at bilens klodser slides skævt.
  2. Når du bremser, kommer der en skurrende lyd. Ofte vil det skyldes, at enten bremseklodser eller skiver er slidte. Det kan også godt være, at der bare er lidt rust på skiverne, men så vil lyden forsvinde efter et par opbremsninger.
  3. Kan du træde bremsepedalen næsten helt i bund, og virker pedalen al for blød, så er det måske fordi, at bremsesystemet mangler væske.

Inden du påfylder ny væske, og kører videre, som om ingenting var hændt, så få et værksted til at kontrollere, at den manglende væske ikke skyldes alvorlige utætheder i bremsesystemet.

Alt om bilens bremser

Få tilbud og sammenlign priser på bremser

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16443 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 194 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.