Bildæk på snedækket vej

Er bilen klar til vinterferie?

29 januar 2019, 10:42

Det er vigtigt at forberede din bil til vinterens udflugter og ferier. Derfor anbefaler vi dig at få kontrolleret de mest gængse ting på bilen.

Olie og oliefilter: Olien på bilen sørger for, at motoren bliver smurt korrekt for at undgå, at motoren brænder sammen. Derfor er det vigtigt at sikre, at der er den rette mængde olie på, og at den ikke er gammel. Hvis du skifter olien, bør du også skifte oliefilter. Læs mere om olieskift og skift af oliefilter, eller bestil tilbud fra dine nærmeste mekanikere.

Dæk: Mange kilometer på vejene slider på dækkene, derfor er det vigtigt at sikre, at dækkene ikke er slidte og har det korrekte dæktryk. Husk også at have et reservedæk og reparationsgrej med i bilen, hvis uheldet skulle være ude. Få skiftet til vinterdæk her, hvis du stadig ikke har nået det.

I bilens servicebog eller ved dørstolpen vil der stå, hvorledes dæktrykket skal være, afhængigt af hvordan bilen er læsset. Kontroller at dæktrykket er korrekt, også når bilen er fuldt læsset. Dette sparer dig i brændstof og sikrer, at dækkene slides jævnt. Husk at tjekke de individuelle regler for dækmønster og brug af vinterdæk i de forskellige lande hvis du skal på kør-selv-ferie. Læs mere om dæk og dækskifte.

Lys og lygter: Tjek at alle lygter lyser, som de skal. Når du fylder bagagerummet, og på den måde løfter fronten, skal du sikre, at du ikke blænder andre med dine lygter. Nogle biler har ikke selvnivellerende (Automat-indstillede) lygter, og her kan et lokalt værksted hurtigt hjælpe dig med at få indstillet dine lygter korrekt.

Bremser: Overvejer du en tur til udlandet, er det ekstra vigtigt, at bilens bremser er i orden. Bremserne skal kunne klare en større belastning, hvis du skal køre i områder med andre stigninger end dem i Danmark. Samt sne- og isglatte veje skal de også kunne klare. For at sikre at du ikke slider for meget på dine bremser, anbefaler vi dig at huske tommelfingerreglen: ”Kør altid ned ad bjerget i samme gear, som du ville have kørt op ad bjerget i”. På den måde risikerer du ikke, at dine bremser er overophedede, og derfor ikke formår at standse bilen. Læs mere om bremser.

Viskerblade: Igennem vinteren er det især vigtigt, at viskerbladene er i orden. Det er vigtigt, at dit udsyn i bilen er i orden under sne- og regnfulde dage.

Batteri: Om vinteren er der et øget behov for energi, når bilens motor startes. Det er vigtigt at få tjekket, om batteriet har tilstrækkelig kapacitet – ellers kan bilen ikke starte.

AC/Klima: Få kontrolleret dit AC/klimaanlæg. Mange billister glemmer desværre, at de også skal bruge deres klimaanlæg eller AC om vinteren. Få derfor kontrolleret om det virker, som det skal og få eventuelt fyldt kølemiddel på. Læs mere om aircondition, eller få tilbud fra dine nærmeste mekanikere.

Tandrem: Vær opmærksom på, at bilens tandrem ikke er mør, slidt eller revnet. Dette kan medføre store skader på bilens motor. Se i din servicebog, om producenten anbefaler udskiftning af din vandpumpe ved tandremsskift. Du kan ikke selv kontrollere tandremmen, så det vil altid være en god ide, at få lavet et kontroleftersyn inden du skal køre langt i flere dage. Læs mere om tandrem og tandremsskift.

Alt om bilens bremser

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16828 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 273 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.