Beskidt røg kommer ud af bils udstødning

Sådan fejlfinder du udstødningen

12 juni 2015, 16:06

Det kan være en bekostelig affære at få udskiftet udstødningen, der er en udsat del af bilen. Til gengæld kan den også repareres i rigtig mange situationer, så det kan være en god ide at få tjekket dens tilstand regelmæssigt.

Som regel opdager du ikke, at der er noget galt, før du kan høre det, og så er det for sent. Det er som regel nemmere, og billigere, at gøre noget ved den, før den går helt i stykker.

En defekt udstødning kan i værste fald forårsage yderligere problemer andre steder i motoren. Udstødningen er en vital del af bilens ydelse og arbejdsprocess, hvilket betyder, at den ikke bare dæmper støjen fra din motor, men også sørger for at den brandvarme luft ikke kommer i nærheden af brændstoffet, og at de giftige gasser holdes langt væk fra kabinen.

Samtidig er en korrekt udstødning også med til at holde motorens ydelse i top med bedst mulig brændstoføkonomi og reducerer mængden af skadelige stoffer.

Her er nogle af de ting, du skal holde øje med, der kan indikere, at der er noget galt med udstødningen:

Motorstøj

En af de indlysende måder at finde ud af, at der er noget galt med udstødningen, er, når den larmer med en kraftig rumlende lyd fra motoren. Hvis motorlyden ændrer sig drastisk, bør du undersøge, hvad det er, da det kan være mere alvorligt end blot en defekt udstødning.

Raslende larm

Hvis du hører en vedholdende raslende larm fra udstødningen, når motoren kører, er det en indikator på, at din katalysator svigter. Dette er en af de dyreste komponenter i udstødningssystemet og skal udskiftes med det samme, da det både er en belastning for miljøet, men også for motorens ydeevne og benzinøkonomien.

Utætheder

Hvis du kan mærke nogle vibrationer, når du giver gas, altså mere end normalt, kan det være tegn på en utæthed i udstødningssystemet. Hvis der er rigtigt hul, og ikke bare en revne, vil du også kunne høre en lav rumlen.

Udstødning

Få tilbud på en ny udstødning

Visuel kontrol

Nogle problemer er rimeligt nemme at finde ved blot at se på udstødningen. Hvis der er synligt meget rust på ydersiden, kan det være lige så alvorligt som på andre dele af motoren, da det påvirker din motors ydeevne. Hvis du kan se rust på udstødningsrøret, vil det være en god ide at læse om, hvordan du fjerner rust fra udstødningsrøret, og hvis der er direkte hul eller revner i udstødningen, kan du få hjælp til at reparere en utæt udstødning.

Hvis du ikke kan selv, bør du få en professionel til at kigge på bilens udstødningssystem.

Brændstoføkonomi

Hvis du pludselig oplever, at du skal fylde benzin på oftere, end du plejer, kan det selvfølgelig være dig selv, der er begyndt at køre anderledes, men hvis du ikke har ændret kørevaner, kan det være problemer med udstødningssystemet. Hvis udstødningsrøret er utæt, er der risiko for, at motoren skal arbejde mere for at opnå samme ydelse.

Hvis du opdager nogle af de nævnte tendenser, er det vigtigt, at du straks får undersøgt, hvad der er galt. Det er ikke nødvendigvis din udstødning, men det indikerer, at der er noget galt i forbindelse med din motor, og det kræver øjeblikkelig opmærksomhed og reparation.

Alt om udstødningsrør og katalysator

Katalysator

Dieselpartikelfilter

Få tilbud på reparation

Få tilbud og sammenlign priser på udstødningen

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.