Bilejerne ser mest på værkstedsudgifterne

Halvdelen af de danske bilejere ser mest på værkstedsudgifterne, når de køber bil. Det vigtigste for bilkøbet er, at bilen er billig i drift og vedligeholdelse, viser en helt ny undersøgelse fra Bilbasen. De går også oftere på nettet for at finde de billige værkstedsydelser. Antallet af forespørgsler fra bilejerne til værkstederne på Autobutler er firedoblet i år i forhold til 2011.

Flest kører i Peugeot

De fleste danskere kører i en brugt bil, og det er mærkerne Peugeot og VW, som er de mest foretrukne, viser en ny undersøgelse foretaget af BilBasen og YouGov. Ejere af Peugeot-biler er også da også de mest flittige til at bruge Autobutler, der oftest i undersøgelsen svarer 56 pct. af samtlige adspurgte, at de kører i en bil, der er købt brugt.

Ud af i alt 32 forskellige mærker, svarer flest, at de kører Peugeot, mens næstflest kører VW. Ford og Toyota er med en tredje- og fjerdeplads også populære brugtbilvalg.

»Selvom danskerne køber nye biler som aldrig før, er der ikke overraskende flest, der køber brugt. Det er ofte billigere, i forhold til hvor meget bil man får for pengene, og så har man som bilkøber flere muligheder, hvis man ønsker motorkraft, rummelighed og udstyr,« mener direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

Med 67 pct. er danskernes foretrukne drivmiddel benzin, mens 31 pct. kører diesel.

Få tilbud på reparation

Helst billig i drift og forsikring

Selvom mærket har betydning for danskernes bilkøb, er drift og vedligeholdelse mindst lige så afgørende. Faktisk svarer halvdelen, at det vigtigste for bilkøbet er, at bilen er billig i drift og vedligeholdelse.

Vigtigheden i et billigt bilbudget viser sig også i, at 74 pct. forsøger at spare på bilbudgettet. Herunder forsøger 51 pct. at spare ved at køre langt på literen, mens 50 pct. sparer ved at købe en billig bilforsikring.

»Bilen som forbrugsgode er en væsentlig udgiftspost for danskerne, der betaler den højeste beskatning på biler i verden. Det gælder om at spare, hvor man kan, og hvor der er flest penge at spare, som ved netop forsikring og udgifter til brændstof,« forklarer Morten Heuing.

Snusfornuften råder

Jesper Nyholm, der er økonom hos Spar Nord bank, støtter op omkring danskernes sparementalitet og siger:

»Jeg tror, at udviklingen er et udtryk for, at snusfornuften – både af lyst og af nød – er vendt tilbage til de danske husholdninger oven på den forbrugsbonanza, der kendetegnede perioden op til finanskrisen. Både beskæftigelsen og reallønnen er faldet oven på finanskrisen, og købekraften er simpelthen blevet mindre,« forklarer han.

Få tilbud på reparation

Glade bilejere

Selvom det er dyrt at have bil, og op mod 54 pct. af danskerne ikke mener, at de kører rundt i drømmebilen, fortæller hele 89 pct. stadig, at de er glade og tilfredse med deres bil. Faktisk vil 78 pct. anbefale andre at købe samme bil.

Ifølge Jesper Nyholm, er stoltheden et udtryk for, at mange danskere ser en stor signalværdi i deres bil, og den pris de betaler for den – især krisen taget i betragtning:

”Biler er ekstremt dyre i Danmark, men er samtidig også et statussymbol, der viser, at man har styr på sin økonomi. Og lige nu er det måske særligt vigtigt at vise pga. den økonomiske krise”, slutter Jesper Nyholm.

Fakta om undersøgelsen

»Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.017 CAWI-interview med danske bilejere i alderen 18-74 år, i august/september 2012«.

  • Drift og vedligeholdelse vigtigst ved køb af bil: 50 pct.
  • Forsøger at spare på bilbudget: 74 pct.
  • Købte sidste bil brugt: 56 pct.
  • Glade og tilfredse bilejere: 89 pct.
  • Anbefaler at købe samme bil: 78 pct.
  • Drivmiddel: 67 pct. benzin, 31 pct. diesel
  • Kører ikke drømmebilen: 54 pct.
  • Køber billig forsikring: 50 pct.

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.