For at give dig den bedste oplevelse hos Autobutler bruger vi cookies. Ved at klikke rundt på sitet accepterer du brugen af cookies. Læs mere
Pris på airconditionservice Toyota

Airconditionservice til Toyota - se prisen her

09 juni 2017, 09:31

Et aircondition- eller klimaanlæg taber årligt ca. 8-10 pct. kølemiddel, og derfor anbefales det, at du får anlægget serviceret mindst én gang hvert andet år. Prisen for et airconditionservice afhænger af, hvilken bilmodel du kører rundt i.

Autobutler har på baggrund af alle de tilbud, som er givet til Toyota-ejere via vores værkstedsportal, undersøgt gennemsnitsprisen for at få serviceret et airconditionanlæg på en Toyota.

Gennemsnitlig pris
539 kr.
Spar 5%

Priserne er baseret på alle tilbud givet via Autobutler, der dog kan indeholde fejl eller udsving. Opret en opgave, hvis du ønsker et specifikt tilbud til din bil.

På Autobutler kan du få tilsendt tre tilbud på et service af dit airconditionsystem. Alle tilbud fås på skrift, så du nemt kan sammenligne pris og indhold fra de enkelte værksteder. Så brug Autobutler – vi hjælper dig med at finde et godt værksted til prisen.

Guide: Brug dit klimaanlæg eller aircon med omtanke

De fleste moderne biler har i dag enten et airconditionanlæg eller et klimaanlæg.

Et fuldautomatisk klimaanlæg styrer temperaturen inde i bilens kabine. Stilles temperaturen på 22 grader vil anlægget sørge for, at justere temperaturen, så den ønskede temperatur konstant opretholdes. Det sker ved konstant at blæse enten varm eller kold luft ind i kabinen.

2-zoners klimaanlæg fungerer på samme måde, blot med den ekstra finesse, at temperaturen kan styres individuelt i henholdsvis førersiden og passagersiden. Nogle systemer har sågar mulighed for at justerer temperaturen særskilt for og bag i bilen.

Tages klimaanlægget helt ud i ekstremerne, så findes der faktisk luksusudgaver, hvor et særligt ventilationssystem blæser affugtet luft ud gennem sædet, så ikke skjorten eller kjolen på en varm sommerdag klistrer til kroppen.

Endelig findes der det traditionelle airconditionsanlæg (A/C), som er en basisløsning, der styres manuelt. A/C-anlægget sørger for en bestemt temperatur i bilen, og vil man ændre på den sker det ved at skrue op og ned for temperaturen på blæseren.

Både det fuldautomatiske klimaanlæg og 2-zoners klimaanlægget virker for de fleste nok mest attraktiv, men det er også det dyreste.

Brug aircondition hele året

Både et et aircondition- og et klimaanlæg er en behagelig opfindelse, som fungerer ved, at en kompressor nedkøler og tørrer luften, som efterfølgende cirkuleres rundt i bilens kabine. Sørger man for at holde vinduerne og eventuelt soltag lukket under kørsel, så holdes bilens kabine veltempereret under hele køreturen.

Modsat hvad mange tror, så kan og skal anlægget helst bruges hele året rundt. Anlægget består af et lukket system med slanger og pakninger. Inde i slangerne flyder et kølemiddel og en olie. Over tid vil kølemidlet fordampe, og anlægget vil altså miste væske. Får man ikke efterfyldt kølemiddel tids nok vil systemet langsomt udtørrer og klimakompressor, pakninger, filter vil blive ødelagt. Sker det kommer værkstedsregningen nemt til at lyde på mange tusinde kroner.

Overblik: Sådan udføres et airconditionservice

  1. Værkstedet tømmer anlægget for kølemiddel og påfylder nyt kølemiddel.
  2. Samtidig udskiftes den olie, der virker som smøremiddel og som gør, at pakningen i kompressoren ikke tørrer ud eller slides uforholdsmæssigt meget.
  3. Systemets tørrefilter, der udtrækker fugt og snavs fra det cirkulerende kølemiddel, efterses.
  4. Pollenfilteret udskiftes.
  5. For at fjerne evt. dårlig lugt renses luftkanalerne.

Airconditionservice: Gør-det-selv-modellen

Bruges bilens aircondition ikke korrekt eller tilstrækkeligt kan det give ubehagelige lugtgener inde i kabinen.

Årsagen er, at der samles vand i systemet, og at der derfor udvikler sig bakterier.

Løsningen er en grundig rengøring af hele systemet på din Toyota. Vælger du selv at gøre det, er der to måder, det kan gøres på.

Løsning 1:
Du bruger en specialspray, som sprøjtes direkte på A/C-anlæggets fordamper.

Afmonter pollenfilteret – det sidder typisk under instrumentbordet – og start så motoren samtidig med, at du skruer op for kabineblæseren. Herefter tømmer du dåsen med rensespray ind i hullet, hvor pollenfilteret har siddet.

Forlad nu bilen og lad alle ventilationsdyser stå åbne, mens ventilationsanlægget sættes til at recirkulere.
Efter en halv time er systemet renset igennem, og du kan montere et nyt pollenfilter.

Løsning 2:
Synes du ovenstående lyder lidt for besværligt, og er dit anlæg kun lidt ’angrebet’ af bakterier, så kan du også vælge løsningen med at bruge en såkaldt ’granat’.

Igen skal du afmontere pollenfilteret og som ved den anden fremgangsmetode starte motoren og tænde for kabineblæseren.

Stil anlægget på recirkulation og aktiver spray-granaten, som nu sprøjter rensemidlet ud i kabinen.

Alle døre og vinduer holdes lukket, og kabinen fyldes med en tåge af rensemiddel.

Efter en halv time er processen overstået, og du kan montere et nyt pollenfilter og glæde dig over den friske lugt i bilen.

3 gode råd om aircondition

  1. Køler bilens airconditionanlæg ikke, når det er aktiveret, så bør du straks kontakte et værksted, der ved at tilslutte en a/c-maskine hurtigt kan identificere fejlen.

  2. Du kan mindske risikoen for bakteriedannelser i a/c-systemet ved at slukke for anlægget 10-15 min før du skal parkere bilen. Når anlægget slukkes vil varmen både fra motoren og fra luften tørrer kanalerne ud, så der ikke er noget vand i systemet, der kan kondensere.

  3. Det kølemiddel som benyttes til et airconditionsystem er ikke helt billigt og slet ikke, hvis der bruges et miljøvenligt kølemiddel. Når du skal have serviceret dit airconditionanlæg er det derfor en god ide at tjekke om den oplyste pris inkluderer udskiftning af kølevæske eller om der er et tillæg for dette.

Mere om aircondition og klimaanlæg

Få 3 tilbud og sammenlign priser på aircondition

Få 3 tilbud » Få 3 tilbud »

Fordele med Autobutler

  • Få 3 tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar 20-40 %
  • 3 års fuld garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
God 8.5 / 11827 anmeldelser

Få 3 tilbud nær dig

Vi har 283 kvalitetsværksteder klar til at hjælpe.

Få 3 tilbud

Alle bilreparationer