Stenslag på en VW

Hvad koster skift af forrude i en VW?

28 november 2019, 09:02

Har uheldet været ude og du har fået et stenslag i bilens forrude, så er der typisk to ting, som du skal forholde dig til.
Kan stenslaget repareres eller er skaden så stor, at forruden skal udskiftes?

Nedenfor har vi beregnet gennemsnitsprisen på, hvad det koster at få skiftet forruden på en VW.

Den viste pris dækker over alle de tilbud, som værkstederne tidligere har sendt til VW-ejere, uanset model og årgang. Din pris på udskiftning af forrude kan variere fra den viste pris, hvis forruden eksempelvis har regnsensor, hvis der er varme i forruden eller ruden har en særlig støjdæmpningsfunktion.

Spar i gennemsnit*
1.308 kr. / 22%

Hos Autobutler finder du nemt et værksted, som enten kan reparere stenslaget i forruden eller hjælpe dig med at få udskiftet forruden til en god pris. Brug tilbudsfunktionen og få tilbud fra forskellige autoværksteder.

Lille eller stor glasskade

Er du heldig, så kan skaden repareres. Det er klart det billigste, men er stenslaget blevet til en lang revne hen over forruden, så er der ingen vej udenom. Så skal din VW på værksted og have skiftet forruden.

Det er generelt ganske nemt at få repareret stenslag i ruden. De fleste specialiserede værksteder, der laver den slags service, kommer hjem til din bopæl eller arbejdsplads med deres mobile værksted og skifter ruden på stedet.

Prisen på reparation af stenslag er normalt ikke særlig høj. Det klares af en mekaniker på kort tid, netop fordi det er en mindre skade.

Har du en kaskoforsikring eller forsikring med glasskade, så dækkes udgifterne normalt til den slags reparationer.

Skal forruden skiftes, så er du muligvis også dækket af din forsikring, men der vil som regel være en selvrisiko, som skal betales.

Stenslag - når først skaden er sket

Er der kommet et stenslag i bilens forrude er det vigtigt, at du hurtigt forholder dig til, hvad der er nødvendigt at gøre.
Er du så heldig, at der kun er kommet et lille mærke, så kan det formentlig repareres, men det skal gøres hurtigst muligt.

Sørg for at afdække stenslaget bedst muligt, så snart du opdager skaden.

Jo længere tid du venter, jo større er risikoen for, at ruden revner, og så kan skaden ikke længere repareres, men kræver i stedet en udskiftning af forruden.

Stenslaget dækkes bedst ved brug af et særligt stykke vandtæt tape eller lignende, indtil du får bilen på værksted.

Ved at tape stenslaget til undgår du, at der kommer fugt i mærket. På den måde kan du være heldig at få stenslaget repareret uden det kan ses bagefter. Trænger der først vand eller fugt ind i hullet, så vil der komme en grålig skygge efter operationen, hvis det overhovedet kan laves.

Sker skaden om vinteren, så risikerer du at vandet, som er sivet ind i hullet, fryser til is og udvider sig. Det vil højst sandsynligt få ruden til at revne, og så er der kun en ting at gøre, og det er at få udskiftet hele ruden.

Hvornår kan et stenslag repareres?

  • Når området for stenslaget er mindre end en 2-krone
  • Hvis stenslaget sidder længere end 5 cm væk fra forrudens kant
  • Hvis revnen ikke løber længere væk end 2 cm fra selve stenslaget

Det vigtigste er, at du hurtigt får stenslaget undersøgt, så risikoen for, at det breder sig, mindskes.

Få tilbud og sammenlign priser på stenslagsopgaver

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16446 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 195 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.