Biltilbehør der fylder bagagerum

Hvad bør du have i dit bagagerum?

10 maj 2019, 15:34

Jo mere ekstraudstyr, jo bedre! Men skal du vælge, er der naturligvis noget biltilbehør, der er en fordel at have bag i bilen.

Noget biludstyr er lovpligtigt, andet er rart at have med sig af forskellige årsager - men man skal ikke gå ned på udstyr. Og der findes et stort udvalg af biltilbehør, som det godt kan betale sig at anskaffe.

Så vi har hos Autobutler strikket en liste sammen over meget af det autoudstyr, der gør livet lettere for dig som bilejer, som du kan have i bagagerummet. Vi kalder det en bagagerums-wiki.

Førstehjælpskasse

Det er altid godt at have en førstehjælpskasse ved hånden. Både til de små skader, eller hvis du kommer ud for noget, der kræver behandling på stedet. En førstehjælpstaske til bilen fås i forskellige størrelser, men indeholder gerne plastre, bandage, handsker, absorberende forbinding, tape, sakse og et aluminiumstæppe. Og hvis du alligevel er ude at købe en førstehjælpsbox, så kan det være en god ide at købe en mindre brandslukker eller pulverslukker, som du kan have i bilen i nødstilfælde.

Snekæder

Er du på vej nordpå til f.eks. en skiferie, eller kan du se på vejrudsigten, at vinteren er på vej, så er det en god ide at investere i et par snekæder og lægge dem bag i bilen. Så undgår du at sidde fast i sneen på skrænter og bakker, og du kan bevæge din bil sikkert ud i vintervejret. Husk dog, at snekæder kun er tilladt at køre med i Danmark, når de ikke ødelægger vejen. Og så er reglerne for snekæder - og vinterdæk! - forskellige på tværs af lande, så undersøg kravene inden du kører ud.

Benzindunk

Skulle uheldet være ude, og du løber tør for benzin, så er en tom benzindunk din redning. Dunken kan fås i plastik med en tragt med plads til fem liter, men skal det være en lidt større maskine, du skal redde fra benzintørken, bør du anskaffe en jerry can, som det kaldes. Den indeholder 20 liter og er i metal. Begge dele kan tages med til den nærmeste tankstation , hvor du kan fylde den op - og igen få bilen kørende.

Advarselstrekant

En advarselstrekant er påkrævet, hvis du er ude for et uheld eller må standse bilen af andre årsager et sted, hvor du kan udgøre fare eller ulempe for andre. Den skal sættes op, medmindre du kan få dit køretøj fjernet hurtigt. Loven siger 50 meter fra din bil med reflekssiden pengende mod trafikken, og 100 meter hvis det er på motorvej.

Advarselstrekant på sneklædt vej

Ratlås

Man kan sikre sin bil på mange måder. En ratlås, som du monterer på rattet, er én af dem. Hvor tændingslåsen kan manipuleres med af eventuelle indbrudstyve, er en ratlås monteret på rattet en garanti for, at bilen ikke kan tages uretmæssigt i brug. Du kan anskaffe dig en ratlås og have i bagagerummet, hvis du har grund til at være bekymret for, at din bil udsættes for tyveri.

Bagagerumsbakke

Hvis du ofte har ting med i bagagerummet, som er snavsede, våde eller kræver særlig håndtering, så kan du have gavn af at købe en bagagerumsbakke. Bakken er lavet af plastik og beskytter underlaget i bagagerummet mod fugt, jord og andre ting, der kan skade det - og er også god, hvis du ofte transporterer en hund. Et fint alternativ er en bilmåtte, der også kan lægges som beskyttende underlag.

Hundegitter

Har du hund? Så er et hundegitter til bilen en rigtig god måde at holde styr på hunden i bagagerummet på. Det findes i mange forskellige størrelser og kommer helt an på, hvilken bil og hvilken hund, du har. Du bør desuden huske på, at der kan være sikkerhedsrisiko forbundet med at køre med en hund, der ikke er spændt fast, hvis du kører galt. Her kan en sikkerhedssele til hunden også være en mulighed. Læs mere i vores blogpost om, hvordan du kører sikkert med hund i bilen.

Solskærm

Når solen skinner ind gennem ruden, er især børn udsatte i varmen og lyset. Læg derfor gerne et par solskærme i bilen, så du hurtigt kan sætte dem op. Du kan både få solskærme med Disney-motiver og de klassiske sorte - det er op til dig. På den måde får alle passagerer en mere behagelig køretur.

Køleboks

Står sommeren for døren, kan du sikre point hos vennerne med en køleboks i bagagerummet. En køletaske til bilen kan have vand, mad og andre gode sager med, som kan holde sig kolde længere. Skal du på en længere campingtur, kan du også få fat i den helt store køletaske 12V med 25 liter. En køleboks til bilen går man aldrig galt i byen med.

Trailerlås

Vil du sikre din trailer mod tyveri, så er en trailerlås det sikre valg. Der findes mange forskellige låse, blandt andet en hjullås, kuglekoblingslås, eller en koblingslås. Du kan også finde systemer med hængelås. Man kan også sagtens anskaffe sig en trailerlås til campingvognen. Husk at sørge for, at låsen er forsikringsgodkendt, så du kan få skaden dækket, hvis uheldet er ude. Sørg også for, at låsen passer med størrelsen på kuglekoblingen. Læs mere om reglerne for at køre med trailer i vores blogpost.

Velcro-tape

Med en rulle velcrotape kan man montere alt, hvad det skal være. Burrebånd fungerer ved at klæbe på den ene side og have stærk velcro på den anden, så du kan hænge ting op eller sætte dem fast i bilen. Velcrobånd fås i forskellige bredder.

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16761 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 270 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.