Husk at køre med de rigtige dæk efter forholdene

Kører du med de rigtige dæk?

31 marts 2016, 14:20

Alt for mange bilejere kører med forkerte dæktyper. Værkstedsportalen Autobutler vil gøre det lettere at få skiftet til sommerhjul.

Få skiftet dæk professionelt og sikkert

Værkstedsportalen Autobutler går ind for, flere bilejere skal til at køre med de rigtige dæk. En stor gruppe bilister glemmer nemlig det vigtige dækskifte og kører videre med dæk, som ikke er sikre nok på sommervejene.

Over en million biler skal den næste måned have skiftet dæk. Derfor kommer værkstedsportalen Autobutler nu med en fordelagtig pris, hvor bilejere kan spare 51%* i gennemsnit på hjulskifte

"Vores mekanikere melder tilbage, at mange bilejere på værkstederne ikke er klar over, om de kører med de rigtige dæk. Vi vil derfor gerne gøre vores indsats for trafiksikkerheden og tilbyder, at man via internetet kan bestille et dækskifte på et af vores bilværksteder", siger partner Peter Zigler fra Autobutler.

Der er i Danmark ikke noget lovkrav om hvilken dæktype, du kører med. Men det har stor betydning for bilens bremselængde, hvis du kører med forkerte dæk. Mange tror fejlagtigt, at de kan køre risikofrit med vinterdæk om sommeren. Men det er forkert. For på en varm eller våd vej kan vinterdæk ikke bremse lige så godt som sommerdæk. Ud over sikkerheden bliver vinterdæk slidt meget hurtigere end sommerdæk, og din bil bruger mere benzin, når den kører med vinterdæk.

Få tilbud på dæk- eller hjulskifte

"Det er vigtigt for trafiksikkerheden at køre med rigtige dæk. Hvert år sker der uheld, også her i området, hvor forkerte dæk har været medvirkende til trafikuheldet. Da det er en simpel opgave for værkstedet at skifte dine hjul, vi vil slå et slag for at flere bilejere får det gjort i tide", forklarer Peter Zigler. Han håber, at opfordringen kan gøre det mere sikkert at færdes i trafikken i Danmark.

Fire skruer og en momentnøgle, så sidder hjulene fast

Det er ikke svært at skifte fra vinter- til sommerdæk på din bil. Det kræver blot, at du har de fire sommerdæk monteret på fælge (hvilket næsten alle bilejer har) - og en donkraft og momentnøgle. Opgaven med at skrue de gamle hjul af og montere nye er hurtigt overstået. Du skal blot sikre dig, at selve momentnøglen strammer tilstrækkeligt - og tjekke dæktrykket, når hjulene er monteret.

Tips til dækskifte

Mekanikerne hos Autobutler har samlet deres bedste råd til dækskiftet.

  1. Skift til sommerdæk når nattefrosten er væk. Det er nu slut med den værste nattefrost. Derfor er der ikke længere nogen grund til at køre med vinterdæk, som bremser dårligt på varm og våd asfalt.
  2. Bestil tid til dækskifte nu. Hvert forår er der mange, som forgæves forsøger at få tid på værksteder og dækcentre. Selv om du måske først har tid til at skifte dæk om et par uger, bør du allerede nu reservere tiden, så du er sikker på at komme til. Bestiller du dækskiftet gennem en værkstedsportal, kan du ofte springe køen over, da der kun bydes på opgaven fra værksteder, der har tid. Skifter du selv dæk, har du dog ikke de bekymringer.
  3. Rengøring. Skifter du selv dæk, er det vigtigt, at du får vasket bolte og møtrikker grundigt, da det minimerer risikoen for defekter.
  4. Kontrollér mønsterdybden. Mål om mønsterdybden overholder lovkravet på minimum 1,6 mm. For at få det bedste vejgreb bør du ikke køre med dæk, der har en mønsterdybde under 3-4 mm afhængig af blandt andet dækbredde.
  5. Undersøg slidmønsteret på dækket. Er der ujævn slitage, bør du købe nye dæk. Alternativt skal du sørge for, at de mindst slidte dæk sidder bagerst.
  6. Tjek dæktrykket. Når dækkene er skiftet, skal du måle dæktrykket.
  7. Få afbalanceret dækkene. Uanset om du skifter selv, eller får det gjort hos en fagmand, bør du få afbalanceret dækkene minimum hvert andet år. Det sikrer, at hjulene sidder helt lige. Hvis du oplever rystelser i rattet, eller at bilen trækker til den ene side, kan det skyldes forkert afbalancerede dæk.
  8. Opbevar dækkene korrekt. Det er ikke uvæsentligt, hvordan du opbevarer det sæt hjul, du ikke kører på. Er dækkene monteret på fælge og fyldt med luft, skal dækkene hænges op i fælgene eller stables - gerne i dækposer men helst på et dækstativ.
  9. Byt rundt på dækkene. For at undgå for hurtig slitage kan det være en god idé at bytte rundt på dækkene. Som udgangspunkt kan det gøres, når bilen alligevel er til service. Spørg mekanikeren om dine dæk har de rette egenskaber til, at der kan byttes rundt på dem.

Få tilbud på dæk- eller hjulskifte

Få tilbud og sammenlign priser på dækskifte

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.