kobling Honda

Vær opmærksom på koblingen på din Honda

02 februar 2018, 13:45

Det er ikke sådan, at du skal gå og bekymre dig om bilens kobling. De fleste biler kan køre flere hundrede tusinde kilometer, førend koblingen skal udskiftes. Det gælder også for Honda.

Men er din Honda af ældre årgang, og har den aldrig tidligere fået skiftet koblingen, så skal du selvfølgelig være lidt ekstra opmærksom på, om du oplever nogle af de symptomer, som er beskrevet nedenfor.

Er det kommet dertil, at koblingen på din Honda skal skiftes, så kan det jo være rart, at du på forhånd har en ide om, hvad regningen kommer til at lyde på.

Derfor har Autobutler undersøgt prislejet på alle de tilbud, som værkstederne har afgivet til Honda-ejere, som har skullet have udskiftet koblingen.

På baggrund af de afgivne tilbud er gennemsnitsprisen på et koblingsskift til Honda beregnet til:

Spar i gennemsnit*
1.975 kr. / 27%

Da prisen er beregnet på tværs af modeller og årgange, kan tilbuddene til netop din bil godt afvige fra ovenstående.

Modtag tilbud gennem Autobutler. Når du bruger vores værkstedsportal er du blandt andet sikret FDM’s stikprøvekontrol, 24 måneders reparationsgaranti og aftaler på skrift. Autobutler skaber gennemsigtighed og gør det let for dig at foretage det rigtige værkstedsvalg.

Hvornår skal koblingen i din Honda udskiftes?

For at du gnidningsfrit kan skifte gear, skal koblingen i din Honda være 100 pct. i orden.

Det er koblingen, som danner bro mellem motor og gearkasse. Koblingen sørger for, at to plader presses ind mod hinanden samtidig med, at disse snurrer synkront sammen. Når du træder på koblingen, fjernes de to plader/tandhjul fra hinanden.

Nu er der ikke længere forbindelse til gearkassen, og du kan let skifte gear. Ved at flytte gearstangen til et nyt gear, presses en statisk skiftemekanisme inde i gearkassen op af et roterende tandhjul, som derefter klikker sig sammen med det gear, som du har valgt.

Du bruger hele tiden koblingen under kørsel. Det gælder især ved bykørsel, eller hvis du holder i kø på motorvejen, og hver gang du aktiverer koblingspedalen, så slides koblingens enkelte dele.

Når koblingen bliver slidt tilstrækkeligt, skal den udskiftes. En slidt kobling mærker du for eksempel ved, at koblingen laver små ryk, når du træder på pedalen, eller du oplever det ved, at der kommer en skurrende lyd, hver gang du skifter gear. Begge dele er tegn på, at koblingen er ved at være defekt og skal udskiftes.

Lad værkstedet skifte koblingen i din Honda

Her på sitet under vores blogindlæg har du tidligere kunnet læse, hvordan man selv kan skifte koblingen på en bil.

Det er dog en tidskrævende opgave, da dele af motoren skal skilles ad, og derfor vælger de fleste da også at køre bilen på værksted, når koblingen skal skiftes.

Er du i tvivl om, hvilket værksted der er det rigtige at bruge, så er der heldigvis hjælp at hente. På Autobutler kan du læse, hvordan brugerne har anmeldt værkstederne. Klik på bedømmelser i menuen i venstre hjørne og læs de mange værkstedsanmeldelser.

3 sikre tegn på at koblingen er slidt

  • Farten stiger ikke, når du forsøger at accelerere bilen. I stedet kan du både høre og føle, hvordan koblingen ’fedter’ uden rigtigt at tage fat.

  • Når du træder på koblingspedalen, hører du en mislyd. Hvis det lyder som om, at gearkassen ’skærer tænder’, er det et tydeligt tegn på, at bilen skal på værksted, så koblingen kan blive efterset.

  • Oplever du, at det er svært at træde koblingen i bund, når du skal skifte gear, så bør du også køre bilen på værksted.

Sådan undgås unødigt slid på koblingen

Alle bilister har deres egne kørevaner. Nogle vaner er bedre end andre, og nogle vaner slider ligefrem mere på koblingen, end godt er. Vil du skåne bilens gearkasse mest muligt, så får du her nogle råd til, hvad du skal undgå at gøre.

  • Hver gang du holder for rødt lys, kan du med fordel sætte bilen i frigear, frem for at holde i 1. gear med koblingen i bund. Det slider nemlig mindre på koblingens såkaldte udtrykkerleje. Måske det lyder lidt nørdet, men budskabet er til gengæld klart. Sæt bilen i frigear og slip koblingen, hvis du vil slide mindst muligt på koblingssystemet, når du holder for rødt lys.

  • Fil ikke på koblingen. Start i stedet altid i laveste gear og undgå at bruge koblingen som ’hjælpespeeder’.

  • Er du typen, der glemmer at flytte hånden fra gearstangen, når du har skiftet gear, så risikerer du at udsætte skiftemekanismen i det manuelle gear for unødvendigt meget slid, da de mekaniske dele inde i gearkassen vil blive ved med at presse op mod det roterende tandhjul.

  • Når du skal parkere bilen, så træk håndbremsen og sæt bilen i frigear. Dermed undgår du, at koblingssystemet står spændt. Det slider nemlig på koblingen, når det blæser, og bilen kommer til at stå og rokke en smule frem og tilbage.

  • Når du skal skifte gear, så gør det med omtanke. Skift ikke gear, lige før trafikken stopper længere fremme. Kobl i stedet ud og rul frem mod stop.

Mere om bilens kobling

Få tilbud og sammenlign priser på koblingsarbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16450 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.