Pris på airconditionservice til Volvo

Et airconditionservice af din Volvo er med til at sikre godt indeklima

Når du køber en ny Volvo, er den i dag udstyret med enten et klima- eller et airconditionanlæg. Der er forskel på måden, som de to anlæg fungerer, men begge anlæg har to formål, nemlig at køle og affugte luften.

Hvad enten du har det ene eller det andet, er det dog vigtigt at få anlægget i din Volvo serviceret regelmæssigt. Det koster ikke alverden at få klima- eller A/C-anlægget serviceret. Det fremgår af beregninger, som Autobutler har foretaget. Når du som bilejer vælger at få tilbud kan du tilmed vælge det tilbud, som passer bedst til dig, uanset om du udelukkende kigger på pris eller også skeler til eksempelvis afstand til værkstedet.

Aircondition service til rekord-pris

Din Volvo aircondition taber løbende kølemiddel. Hvis der er for lidt kølemiddel, risikerer du at anlægget bliver nedslidt, eller går i stykker. Få aircondition service til rekord-pris.

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 51%* på aircondition service

Bestil tilbud. Du får alle tilbud på skrift, så det er nemt at sammenligne pris og indhold fra hvert enkelt værksted. Brug Autobutler – vi gør det nemt at finde det bedste værksted til prisen.

Forskellen på et aircondition- og et klimaanlæg

Et fuldautomatisk klimaanlæg sikrer, at der kan holdes en konstant temperatur inde i bilens kabine. Indstilles temperaturen til eksempelvis 19 grader, så sørger klimaanlægget for, at den ønskede temperatur er konstant. Det sker ved hjælp af små følere, som registrerer temperaturændringer. Når eller hvis temperaturen ændrer sig, reagerer anlægget automatisk ved at justere mængden af kold eller varm luft, som blæses ind i kabinen.

Klimaanlægget, der fås i flere varianter, kan være opdelt i zoner, så temperaturen kan styres særskilt, eksempelvis for og bag i kabinen.

Et airconditionanlæg (A/C) er knap så avanceret. Anlægget køler blot luften, og temperaturen styres manuelt. Vil man have ændret på temperaturen, sker det enten ved, at der skrues op eller ned for blæser, eller der justeres på varmeknappen.

Husk at få serviceret airconditionanlægget

Et airconditionanlæg er et lukket system, som indeholder et flydende kølemiddel og en olie. Systemets kompressor sørger for at cirkulere olien, og når kompressoren ikke kører, vil olien ’ligge stille’ inde i systemet. Smørelsen ved hjælp af olien sker altså udelukkende, når kompressoren kører, dvs. når anlægget er slået til, og når du ikke bruger anlægget tilstrækkeligt, så vil den manglende smøring over tid medføre udtørrede pakninger og deraf følgende utætheder i systemet.

For at undgå at pakningerne bliver ødelagt, er det derfor vigtigt, at airconditionanlæg bruges året rundt.

Når det så er sagt, så er det ikke nødvendigvis godt konstant at bruge anlægget under kørsel.

Den tørre luft, som sendes ind i kabinen, kan nemlig være med til at udtørre dine slimhinder, og samtidig bruger din bil lidt mere brændstof, når anlægget kører.

Selv når airconditionanlægget bruges efter retningslinjerne, så taber det kølemiddel. Op til 10 pct. årligt, plejer man at sige. Når kølemidlet forsvinder, så betyder det, at kompressoren skal arbejde ekstra hårdt for at opnå den ønskede temperatur, og det slider på systemet.

For at aircondition- eller klimaanlægget køler og affugter optimalt, skal det med andre ord serviceres med faste intervaller. De fleste fabrikanter anbefaler derfor også, at anlægget bliver efterset én gang om året og serviceret en gang hvert andet år.

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 51%* på aircondition service

Service af aircondition- og klimaanlæg

Et komplet airconditionservice er ikke noget, som du selv kan foretage.

Lovkravene dikterer nemlig, at der kræves særlige kvalifikationer for at håndtere kølemidlet miljømæssigt forsvarligt.

Siden 2010 har alle værksteder, som tilbyder service af A/C-anlæg og klimaanlæg, været forpligtet til at give mekanikerne en særlig uddannelse. Myndighedernes krav skal ses i lyset af, at kølemidlet til et airconditionanlæg forurener mere end eksempelvis CO2.

At der findes sådanne krav, betyder ikke, at du ikke selv kan rense bilens køleanlæg. Det kræver blot, at du anskaffer dig et rensemiddel og følger anvisningen. Til trods for, at man altså selv kan gøre noget for at vedligeholde airconditionanlægget, så vælger de fleste bilejere faktisk at køre bilen på værksted, når anlægget skal serviceres.

Når du bestiller et A/C-service vil værkstedet foretage følgende:

  • Mekanikeren ser efter, at alle anlæggets forskellige funktioner virker, som de skal.
  • Diverse filtre udskiftes. Airconditionfilteret filtrerer støvbakterier og pollen fra luften. Med tiden bliver filteret fyldt med skidt og skal udskiftes. Et tilstoppet filter risikerer at ødelægge kompressoren, og derfor er det vigtigt at få det skiftet.
  • Hele systemet rengøres og desinficeres, hvorefter der foretages en vakuumtest af fordamperen. Alt sammen er det med til at fjerne dårligt lugt, mug, skimmelsvamp og andre bakterier.
  • Nu tømmes anlægget for brugt kompressorolie og ny olie påfyldes.
  • Inden der hældes nyt kølemiddel på anlægget tryktestes det for at opdage eventuelle utætheder.

Sådan undgår du bakterier i bilens airconditionanlæg

Når det er varmt udenfor, sørger bilens airconditionanlæg for, at der er en behagelig temperatur inde i kabinen. Kompressoren trækker luft ind i bilen og nedkøler det, inden det cirkuleres rundt i kabinen.

Når bilen standses, og motoren slukkes, vil alle rør i airconditionanlægget blive kolde. På varme sommerdage vil der opstå kondensvand inde i rørene.

Kondensvandet samler sig i små bassiner i systemet, hvor der udvikles bakterier og mikroorganismer. Over tid vil du opdage, at der opstår lugtgenerne, når du tænder for A/C-anlægget. Dette skyldes bakteriedannelsen i ventilationsanlægget.

Sådanne lugtgener er selvfølgelig ubehagelige, men værre er det, at bakterierne kan føre til luftvejsgener, øjenirritation, træthed, og hovedpine.

Der er flere måder, hvorpå du kan undgå disse gener. Først og fremmest, så kan du sørge for at få bilens airconditionanlæg serviceret, som beskrevet ovenfor. Når luftkanalerne renses, fjernes både bakterier og den dårlige lugt.

Men du kan også selv gøre noget under den daglige kørsel. Hver gang du kører i bilen med anlægget tændt, kan du med fordel slukke for det mindst 15 minutter, førend turen er planlagt til at slutte.

Den udefrakommende varme vil så få kondensvandet til at fordampe inde i slangerne og dermed dannes der ingen, eller i hvert fald langt færre, bakterier i systemet.

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 51%* på aircondition service

Mere om aircondition og klimaanlæg

Få tilbud og sammenlign priser på aircondition

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16450 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 182 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.