Hvad koster det at få udskiftet støddæmperne på en Škoda?

Sørg for at holde øje med din Škodas støddæmpere

18 december 2017, 14:12

Din Škodas affjedringssystem består som oftest af en stor spiralfjeder samt en støddæmper.

Affjedringssystemet i din Škoda er med til at forhindre, at stød fra vejbanen forplanter sig direkte op i karosseriet, og støddæmperen er en hydraulisk dæmperanordning, der er fastgjort til henholdsvis hjulophænget og karrosseriet.

Støddæmperen absorberer større ujævnheder fra vejen og sørger samtidig for at holde affjedringen fra fjedrene så meget i ro, at bilens hjul holdes solidt plantet på vejen. Støddæmperne er altså både med til at skabe en optimal kørekomfort og har samtidig også betydning for sikkerheden.

På Autobutler har vi undersøgt, hvad det koster at få udskiftet støddæmperne på en Škoda. Vores udregninger er baseret på alle de tilbud, som værkstederne har givet til Škoda-ejere, der har spurgt på, hvad det koster at få udskiftet støddæmperne.

Spar i gennemsnit*
1.046 kr. / 24%

Det anbefales, at man altid får skiftet støddæmpere parvis. Ofte vil det også være en god ide samtidig at få skiftet fjedrene, og indimellem bliver alle støddæmpere og fjedre på alle fire hjul skiftet. Derfor er der også stor forskel i prisen, så opret din specifikke opgave, så du kan få et helt korrekt tilbud.

Er bilens affjedring slidt, så vil hjulene miste kontakten med vejen, når der køres over et bump eller et hul i vejen. I et sådant splitsekund er det faktisk ikke muligt at styre bilen, og der kan derfor hurtigt opstå en farlig situation. Samtidig øges bremselængden ofte med flere meter, selv ved lav hastighed.

Endelig så vil et slidt affjedringssystem også påvirke kørekomforten. Bilen vil gynge og virke ustabil under kørsel, og alt sammen er det med til at forringe køreegenskaber.

Et nyt og velfungerende affjedringssystem sikrer derimod, at hjulene hele tiden følger ujævnhederne på vejen, sådan at vejgrebet fastholdes.

Få råd og vejledning til skift af støddæmpere

Der findes på markedet en lang række forskellige mærker og dermed også muligheder, når støddæmperne på din Škoda skal udskiftes.

Til visse Škoda-modeller findes der sågar justerbare støddæmpere, som eksempelvis kan indstilles til komfort, auto eller sports-kørsel. Med den nyeste teknologi kan indstillingerne ændres via en app og ved brug af bluetooth.

Appen kan gemme dine individuelle indstillinger, som påvirker, hvordan bilen reagerer ved eksempelvis bremsning & acceleration, sidebevægelser og ’op & ned’-bevægelser. De forskellige indstillinger gør, at bilen enten har en aktiv undervogn, der reagerer efter vejens beskaffenhed og førerens kørestil, men affjedringen kan også indstilles til, at støddæmperne diskret og effektivt opsuger vejens ujævnheder på en særdeles effektiv måde. Endelig så kan dæmpningen opstrammes, så kørslen bliver mere dynamisk og sporty.

Et sæt velfungerende støddæmpere er helt afgørende for din og dine medtrafikanters sikkerhed. Derfor er det også vigtigt, at du er opmærksom på, hvornår de eventuelt skal skiftes.

Støddæmperne slides gradvist for til sidst ikke længere at have den påkrævede effekt. En hovedregel siger, at støddæmperne typisk skal skiftes efter 80.000 eller 100.000 km.

Hvordan ved jeg, om støddæmperne er slidte?

Når du kører din Škoda på værksted for at få foretaget et serviceeftersyn, så vil bilens affjedringssystem, herunder støddæmpere, altid blive efterset.

Men der kan godt opstå fejl og slitage mellem to servicetjek. Derfor skal du under daglig kørsel altid være opmærksom på, om bilen pludselig opfører sig anderledes end normalt.

Hvis bilen reagerer anderledes, end du er vant til, så kan det være tegn på, at støddæmperne er defekte.

Nedenfor giver vi dig 6 eksempler på, hvad der kan være galt med bilens affjedringssystem.

  • Bilen er pludselig længere tid om at bremse
  • Bilen har en tendens til at ’glide ud’, når vejen svinger
  • Hver gang bilen passerer et bump på vejen, høres der en metallisk bumpelyd
  • Det virker som om, at der er kommet mere slør i rattet
  • Bilen er mere følsom over for sidevind end tidligere
  • Bilens dæk slides uregelmæssigt

Hvordan udføres den klassiske vippetest?

Oplever du, at bilen reagerer anderledes under kørsel, end den plejer at gøre, så har du måske en begrundet mistanke om, at det kan skyldes slidte eller defekte støddæmpere.

Men hvordan finder man egentlig ud af, om slidte støddæmpere er årsagen til, at bilen sejler rundt i svinget eller virker ustabil, når der er sidevind?

Det kan du bl.a. gøre ved at foretage en vippetest.

Når du presser på toppen af forskærmen eller kofangeren på det ene hjørne af bilen og derefter slipper, så må bilen ikke vippe mere end én gang.

Viser det sig, at bilen hopper op og ned både to eller tre gange, så er det tegn på, at støddæmperne er slidte.

Noget kunne altså tyde på, at bilens støddæmpere er defekte. Når du kører bilen på værksted, så vil mekanikeren kunne teste, om støddæmpere, affjedring og ophæng fungerer, som det skal.

Sådan skåner du bilens affjedringssystem

Når bilen kører hen over et bump, belastes fjederen, og med tiden vil den miste sin kraft til at kunne beskytte støddæmperen. En slidt fjeder betyder altså, at støddæmperen bliver ekstra udsat. Til sidst må fjederen give efter, da den ikke er designet til at kunne modstå det enorme pres, der opstår, når bilen kører over et bump. Vær derfor opmærksom og undgå store huller i vejen.

Kør ikke aggressivt og sæt farten ned, når du svinger

Bilens affjedringssystem sørger for, at bilen bliver på vejen og ikke kommer ud af kontrol, når du svinger. Jo højere fart du svinger med, jo mere belastes støddæmperne.

Det samme er tilfældet, hvis du foretager kraftige accelerationer og hårde opbremsninger. I sådanne situationer vil vægten blive presset enten frem eller tilbage i bilen, hvilket er med til at belaste affjedringssystemet ekstra meget.

For at beskytte din Škodas affjedringssystem anbefales det derfor, at du kører med omtanke i trafikken, drejer ved lav hastighed og så vidt muligt undgår at foretage vilde accelerationer og kraftige opbremsninger.

Læs mere om støddæmpere og affjedring

Få tilbud og sammenlign priser på støddæmpere og affjedring

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16450 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.