Pris på udskiftning af støddæmpere til Citroën

Få skiftet støddæmperne i din Citroën i tide

Nogle bilister er rigtig gode til at holde øje med, at dækkene på deres Citroën ikke bliver slidt for meget, og at deres bremser fungerer som de skal. Men er du også godt klar over, at bilens affjedringssystem, herunder støddæmpere, faktisk også har stor betydning den almene trafiksikkerhed?

Hvis ikke så skyldes det måske, at affjedringen på din bil lever lidt i det skjulte, gemt godt væk under skærmkasserne.

Når støddæmperne skal skiftes, så råder vi dig til at indhente tilbud fra mere end ét værksted. Det kan du gøre ved at bruge tilbudsfunktionen på Autobutler.

For at give dig et overblik over, hvad udskiftningen af støddæmpere koster til en Citroën, så har vi nedenfor beregnet en gennemsnitspris.

Spar i gennemsnit*
1.016 kr. / 26%

Prisen er beregnet på tværs af Citroën-modeller og -årgange, og samtidig kan udskiftning af støddæmpere ske enten parvis og til tider alle fire. Desuden skal der nogle gange også udskiftes fjedre, og derfor er det svært at give dig en gennemsnitspris, der afspejler et tilbud til netop din bil og din opgave.

Hvordan virker støddæmperne?

Hvis du opretter en sag på Autobutler, så får du automatisk tilsendt tilbud på udskiftning af bilens støddæmpere til lige netop din Citroën. Samtlige tilbud fremsendes på skrift, så du kan sammenligne pris og indhold i de enkelte tilbud.

Affjedringssystemet er vigtigt, fordi det er med til at fastholde hjulenes vejgreb og samtidig sikre, at stød og bump fra vejbanen ikke forplanter sig direkte op i karosseriet. Det handler med andre ord både om kørekomfort og sikkerhed.

Hvis bilen ikke var udstyret med støddæmpere, så ville hjulene hoppe og danse hen over vejen på grund af svingningerne i fjedrene. Det er også det som delvist sker, hvis ikke at affjedringen er 100 pct. i orden. Passeres et bump vejen, så mister hjulene vejgrebet i en brøkdel af et sekund, og uden vejgreb kan man som bilist ikke styre bilen.

Når affjedringssystemet er slidt, så vil bilen også reagere ved at gynge og være ustabil, og blæser der en kraftig sidevind vil det kunne mærkes ekstra meget. Det kan nemt udvikle sig til en farlig situation, hvor man er til fare for sig selv og andre trafikanter.

Sidst og ikke mindst, så vil slidte eller defekte støddæmpere betyde, at bilen får længere bremselængde. Internationale tests har vist, at en bil med slidte støddæmpere, selv ved ganske lav hastighed, skal bruge flere ekstra meter til at bremse på.

Find et godt værksted, når støddæmperne skal skiftes

Siden 1955 og helt frem til 2015 var Citroëns adelsmærke det særlige væskeaffjedringssystem, som gav en unik og komfortabel affjedring. Et system, der også benyttes af Rolls-Royce.

Men i 2015 meldte bilproducenten ud, at det var slut med væskeaffjedringen.

Med fortsat fokus på at fastholde kerneværdien for Citroën, nemlig den sublime affjedringskomfort, skulle der nu i stedet satses på en mere moderne teknologi i form af en traditionel stålaffjedring med elektronisk styrede støddæmpere.

Kører du rundt i en Citroën med det gamle væskeaffjedringssystem, så er der altså tale om ren nostalgi. Virkeligheden i dag er dog, at langt de fleste af Citroëns modeller kører rundt med et traditionelt affjedringssystem, som inkluderer støddæmpere, som det kendes fra andre bilmærker.

Hvor ofte støddæmperne på din Citroën skal skiftes afhænger bl.a. af bilens alder, samt hvor ofte du køres på et ujævnt underlag. Over tid svækkes støddæmpernes evne til at absorbere stød fra vejen, og skal man følge producenterne og autoværkstedernes anbefalinger, så skal man regne med, at støddæmperne skal skiftes, når bilen har kørt mellem 60.000 og 80.000 km.

Find 5 fejl på bilens affjedringssystem

Ved et almindeligt serviceeftersyn vil værkstedet se efter, om affjedringssystemet, herunder støddæmperne, er 100 pct. i orden. Men som det er med ting, der bruges, så kan defekter og slitage nemt opstå løbende. Derfor er det en god ide, hvis du selv holder øje med, at der ikke pludselig høres eller mærkes uregelmæssigheder, når du svinger, bremser eller accelerer.

Nedenfor giver vi dig 5 eksempler på ting, som kan være galt med støddæmperne, og som bør få dig til straks at køre bilen på værksted.

  1. Bremselængden er pludselig markant længere end tidligere
  2. Hver gang du kører over en ujævnhed på vejen, så hopper bilen, og du oplever upræcis styring ved, at bilen ’sejler’ på vejen
  3. Det mærkes som om, at der er kommet ratslør
  4. Når du tjekker slidbanemønsteret på alle dæk, så er det ikke jævnt
  5. Når du skifter fra sommer- til vinterdæk eller omvendt opdager du, at der er tegn på olieudslip ved støddæmperne. Det betyder fornemligt, at støddæmperne er utætte og ikke fungerer 100 pct. optimalt.

Vippetesten giver dig svaret

Har du mistanke om, at der er noget galt med støddæmperne på din Citroën, så prøv at foretage den klassiske ’vippetest’.

Det gøres ved, at du presser ned på hjørnet af forskærmen eller kofangeren. Så snart du slipper, må der kun være én opadgående bevægelse, som falder til udgangspositionen og stopper der.

Hvis bilen hopper mere end én gang op og ned, så bør du køre på værksted for at få kontrolleret støddæmperne.

Du kan også prøve at køre en tur i bilen. Find et sted uden for meget trafik, og prøv så at foretage et par skarpe sving fra side til side. Føles bilen lige lovlig livlig, så vil det nok være en god ide at få affjedringen testet på et værksted.

Kan jeg selv skifte mine støddæmpere?

Det korte svar er nej. Det lange svar er, at det er muligt at skifte dem selv, men det er også en meget kompleks og ikke helt risikofri opgave. Derfor anbefaler vi her på Autobutler, at du altid får et professionelt værksted på opgaven.

Læs mere om støddæmpere og affjedring

Få tilbud og sammenlign priser på støddæmpere og affjedring

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16748 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 273 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.