Orange Toyota GT

Vi praler ikke med bilen

Meget få danskere investerer i en statusbil som Toyota GT86 – vi ser kun bilen som et transportmiddel, påstår vi, når vi bliver spurgt

Skal man tro en undersøgelse, som Bilbasen.dk har gennemført i samarbejde med analysefolkene fra Red Shift, ser vi danskere ikke bilen som et statussymbol. Det mener 96 procent af de adspurgte danskere.

93 procent mener heller ikke, at bilen er en forlængelse af deres personlighed.

Tallene undrer os lidt her på værkstedsportalen Autobutler, når man ser, hvor mange Fiat 500, der er røget over disken og hvor mange smarte småbiler, vi og især de kvindelige bilkøbere har investeret i de seneste år. Det siger jo en hel om vores personlighed, at vi vælger en smart mikrobil med en god totaløkonomi. Men afgifterne gør selvfølgelig, at vi ikke investerer i en Toyota GT86, en Audi S5 eller en Tesla, selv om vi drømmer om det.

Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker hos Scandinavian Trend Institute siger i forbindelse med undersøgelsen, at italienere og amerikanere i meget højere grad end os ønsker en bil med høj statusværdi.

Få tilbud på reparation

Få tilbud nær dig

Vi har 270 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.