Motor i en bil

Måren går til angreb under kølerhjelmen

24 november 2014, 20:08

Mår og mus søger varme under motorhjelmen og koster bilejere dyrt.

Hvis du føler, at det gnaver og kribler under motorhjelmen i din bil, så kan der være en god årsag til det. Hvis bilen ikke vil starte, kan det skyldes, at bilens kabler og slanger er tygget i stykker af en mår. Det er især her om vinteren, hvor temperaturen falder, at mus og mår kravler ind under motorhjelmen.

Måren er kommet tættere på mennesker i jagten på føde. Biler er i den forbindelse interessante, fordi de ud over varme også har slanger som smager og dufter godt. Det er især vakuumslanger til motorstyringen, kølerslanger og ledningerne omkring de elektriske systemer, som er spændende for måren, og som giver bilejerne hovedpine, når bilen ikke kan starte, fordi kablerne er ødelagte.

Få tilbud på elektrisk arbejde

Skader til flere tusinde kroner

Skaderne kan være ret omfattende og tage tid at finde. I værste fald kan de uønskede natlige gæster føre til en ødelagt motor eller en større reparation, der nemt kan koste bilejere flere tusinde kroner.

For få år siden var mårangreb sjældne – men på nye biler er der kommet blødgørere i slangerne, som måren godt kan lide at bide i. Det koster typisk bilejerne mellem et par hundrede kroner og op til 6.000-7.000 kr. eller mere, hvis der for eksempel er tale om et ledningsnet.

Sådan forhindrer du mårangreb på din bil

Der er desværre ikke nogen rigtige løsninger på problemet, men her er alligevel et par tips, som kan forhindre nogle mårbid i bilen:

  • Man kan købe en såkaldt mårspray, der holder rovdyret væk (den holder dog kun til næste regnvejrsdag, så det kræver kontinuerlig brug).
  • Man kan installere en ultralydssender, der giver en effekt mod mår, eller følge det gamle husråd: At have en huskat, eller hund i nærheden af bilen.
  • Bilens kabler kan beskyttes med et særligt plastikrør, der føres rundt om kablerne.
  • Man kan montere metalplader med strøm under bilen – en såkaldt mår-sensor 717 som kobles til bilens batteri.

Typiske skader efter mårangreb

Blandt de ting, som måren ynder at sætte sine skarpe tænder i, er bilens startkabler, kølevandsslanger, vakuumslanger, styretøjskabler, strømkabler og isolering. Hvis et mårangreb er gået ud over din bils startkabler, får bilen en ujævn kørsel, og bilens katalysator kan samtidig blive ødelagt, fordi den bliver fyldt med ubrugt brændstof. Hvis kølevandsslangerne er gnavet over, ødelægger det motorens mulighed for at blive afkølet. Sidst men ikke mindst kan ødelagte styretøjskabler eller strømkabler give kortslutning, fejlagtige instrumenter, eller forhindre bilen i at starte.

Få tilbud på din bilreparation

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16828 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 273 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.