Få dit kørekort: Alt du behøver at vide om teori- og køreprøver samt kørekort pris

26 januar 2023, 13:08

Sådan opnår du dit kørekort: Trin-for-trin guide

Skal du i gang med at tag dit kørekort til alm. personbil, generhverve dit kørekort eller er du bare nysgerrig? Vi hjælper dig med at få overblikket over hele processen. De forskellige regelsæt og dykker ned i teoriprøve, køreprøve, fornyelse af kørekort samt hvad det koster at få et kørekort.



Alt hvad du skal vide om din teoriprøve

Helt overordnet for at få et kørekort skal du gennemføre et 8 timers førstehjælpskursus, bestå den teoretiske- og praktiskprøve, have bopæl i Danmark, være fyldt 17 år samt have et tilfredsstillende helbred.

Teoriprøven danner fundamentet for din grundlæggende viden om de danske regler om alt fra skiltning til køretøjet. Undervisningen foregår hos din valgte kørelærer, hvor teorien gennemgås, og du kan få testet nogle teoriprøver af. Undervisningen består af minimum 29 lektioner.

Selve teoriprøven foregår hos politiet, hvor du skal besvare en række spørgsmål og forholde dig til forskellige relevante situationer inden for trafikregler, færdselsregler, førstehjælp og brug af køretøjet. Dette tager typisk 45 min., hvor efter du får svar om du har bestået med det samme. Du må maksimalt have 5 fejl for at bestå teoriprøven, og bestås prøven ikke skal du betale et gebyr, hvis du ønsker at tag den igen. Husk at medbringe din ansøgning, lektionsplan samt gyldigt billede ID når du skal tag teoriprøven.

Bemærk at du tidligst kan påbegynde din køreundervisning 3 måneder før du fylder 17 år, og du kan tidligst tag teoriprøven 1 måned før du fylder 17 år.

Køreundervisning og køreprøven

Den praktiske køreundervisning består af 3 dele, som alle forbereder dig på at køre bil, samt hvordan du forholder dig i særlige situationer på kørebanen. Du skal som minimum have 16 lektioner sammen med din kørelærer på almindelige veje med praktiske situationer. Derudover skal du have 4 lektioner på en lukket bane samt 4 lektioner på et køreteknisk anlæg, hvor du blandt andet får praktisk erfaring med at undvige og køre på en glatbane.

Bemærk at det er vigtigt, at din undervisning ikke består af længere pauser som har afbrudt forløbet.

Når du har fuldendt din praktiske køreundervisning, bestået din teoriprøve og fyldt 17 år, er du klar til den endelige køreprøve hos politiet.

Den praktiske køreprøve består først og fremmest af en gennemgang af køretøjet. Derefter skal dine kørefærdigheder vurderes af en køreprøvesagkyndig, hvor man skal vise, at man kan køre sikkert og korrekt med kendskab til trafikreglerne. Turen vil typisk indeholde forskellige elementer såsom by og landevejskørsel, parkering, krydsning af vejkryds, hastighedsregulering osv. Består du prøven modtager du et midlertidigt kørekort på stedet, hvorefter du modtager det rigtige kørekort med posten. Vurderer den køreprøvesagkyndig til gengæld at du er dumpet, vil en ny køreprøve koste et gebyr.

Fornyelse af dit kørekort

Alle kørekort til alm. personbil har en udløbsdato, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår dit eget kørekort udløber. Selve fornyelsen af dit kørekort skal ske hos Borgerservice i din kommune, hvor det ofte er nødvendigt at bestille tid før man møder op. Bemærk at der kan forekomme ekspeditionstid ved fornyelsen af kørekortet, så det er altid en god ide at starte ansøgningsprocessen før dit kørekort udløber.

Ved fremmøde skal du medbringe:

* Et opdateret foto
* Dit gamle kørekort
* Identifikation (pas eller sygesikringskort)
* Evt. lægeattest


Det kan du læse mere om her: Krav til dokumentation og Foto



Hos flere af landets kommuner, er det muligt at få taget foto til kørekort mod betaling. Fornyelse af kørekortet kræver i dag ikke en lægeattest, medmindre man som ældre i forvejen er underlagt begrænsninger grundet sit helbred.

Når du har afleveret din anmodning om fornyelse hos Borgerservice, udstedes der et midlertidigt kørekort som du får udleveret. Har du behov for at køre uden for Norden i denne periode, kan du med fordel anmode om et kørekort i EF-format. Dette kan anvendes i EU/EØS.

Et fornyet kørekort er gyldigt i 15 år. Bemærk dog, at hvis du først ansøger om fornyelse efter dit kørekort har været udløbet i over 3 år, skal du bestå en ny køreprøve.

Generhvervelse af kørekortet

Generhvervelse af kørekortet er en proces, hvor man som tidligere kørekortindehaver ansøger om at få sit kørekort igen efter, det er blevet inddraget. Generhvervelse af kørekortet kan startes når frakendelsesperioden er gået.

Generhvervelse af kørekortet kræver en bestået kontrollerende køreprøve, som består af en teoriprøve og en praktisk køreprøve hos politiet. Der er dog ikke krav om køreundervisning, selvom det anbefales for de fleste for at få genopfrisket reglerne.

Du skal bemærke, at hvis frakendelsen af dit kørekort er sket grundet spirituskørsel, er det et krav at du i tillæg til den kontrollerende køreprøve også gennemgår et kursus i alkohol og trafik.

Hvad koster et kørekort - Kørekort pris?

Mange køreskoler tilbyder i dag forskellige pakker, men man skal her være opmærksom på, at der kan forekomme en række udgifter i tillæg til disse. Den konkrete pris på et kørekort kan derfor variere meget men FDM konstaterer, at det ofte kan koste 10.000 kr. og gerne mere. Det en god ide at undersørge køreskoler i dit område for, at sammenligne priser og pakkernes indhold.

Som sagt indeholder køreskolernes lovpakker ikke altid alle de elementer, som du nødvendigvis har behov for. Fx har man ofte brug for flere praktiske køretimer, og langt fra alle består deres prøver i første forsøg. Derfor skal du være opmærksom på, hvad pakkerne indeholder, og hvad du får for dine penge.

Tjek gerne om det obligatorisk førstehjælpskursus (8 timer) og lægeattest er inkluderet, og hvad en ny køreprøve koster.

En lovpakke skal som minimum ifølge loven indholde:

* 29 lektioner teoriundervisningen
* 4 lektioner på manønvrebane
* 16 lektioner sammen med din kørelærer på vejen
* 4 lektioner på glatbane (køreteknisk anlæg)


Hvor lang tid tager det at tage kørekort?

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at tag et kørekort til alm. personbil, da vi alle lærer forskelligt, har forskellige erfaringsniveauer, og dertil planlægger køreskolerne også deres lektioner på forskellige måder. Dog melder Rådet for Sikker Trafik, at det fleste bruger mellem 3 og 5 måneder på at fuldføre deres kørekort - lige fra den teoretiske undervisning til den praktiske køreprøve hos politiet.

Du kan downloade Rådet for Sikker Trafiks helt egen tjekliste ”Sådan tager du kørekort”, som hjælper med at give et godt overblik over processen, og hvad du skal huske.

Hvis du er nysgerrig omkring reglerne for færdselsregler for anhængertræk, kan du læse mere om det her: Vigtigste færdselsregler for anhængertræk

Få tilbud nær dig

Vi har 273 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.