Mekaniker udlæser fejlkoder på en Volkswagen

Hvad er prisen på en fejlsøgning af din VW?

23 september 2019, 11:26

I alle nyere biler er det en computer, der holder øje med motorens væsentligste funktioner.

Computeren indsamler data om motorens sundhedstilstand og på den måde er mekanikeren i stand til at foretage en diagnosticering og en fejlsøgning af bilens elektroniske udstyr, når bilen er på værksted.

For at give dig en ide om, hvad det koster at få foretaget en diagnosticering af din bil, eller en fejlsøgning/udlæsning af fejlkoder, har vi beregnet en gennemsnitspris, der er baseret på alle de tilbud på fejlsøgning, som værkstederne har afgivet til VW-ejere, uanset model og årgang.

Spar i gennemsnit*
991 kr. / 77%

Er du i tvivl om, hvilket værksted du skal vælge, kan du bl.a. kigge på de bedømmelser, andre bilejere har givet værkstederne og herudfra vurdere, hvem du har mest tillid til skal udføre opgaven.

Hvad er et OBD-værktøj?

Moderne, computerstyret kontrol af biler kaldes også for OBD (On-Board Diagnostics). Når bilens elektroniske system kommer med en fejlmelding – dvs. en af advarselslamperne i Instrumentbrættet lyser – er værkstederne, ved at koble sig på bilens computersystem, i stand til på kort tid at indkredse eventuelle fejl.

Ved en fejlsøgning gennemgås alle fejlkoder, og mekanikeren kan se en lang række informationer om din Volkswagen. Det er bl.a. muligt at se om der er nogle sensorer, der måler fejl i systemet. Ved hjælp af computersystemet kan mekanikeren foretage en diagnosticering af blandt andet bilens batteriladesystem, start- og tændingssystemer eller måske finde frem til årsagen til en periodisk fejl på en eller flere af bilens airbags.

Nogle gange er det lige til at finde fejlen ved brug af fejlsøgningsværktøjet, mens det andre gange kan være en tidskrævende opgave at finde fejlen og finde ud af, hvilke defekte dele det er, som skal udskiftes.

Når du opretter en opgave hos Autobutler, får du en fast pris på opgaven. Men hvis opgaven viser sig at være en helt anden, eller der dukker flere fejl op, ringer værkstedet, inden de foretager sig noget.

Det er din sikkerhed for, at værkstedet ikke udfører opgaver, som ikke på forhånd er aftalt.

Ved at bruge Autobutler, er du samtidig sikker på, at værkstedet lever op til en omfattende reparationsaftale med bl.a. krav om, at der bruges det rette diagnosticeringsværktøj.

Når advarselslamperne blinker

De avancerede elektroniksystemer, som i dag findes i nyere biler, sikrer stabilitet, sikkerhed og komfort. Det er naturligvis vigtigt, at al elektronikken fungerer 100 pct., og derfor er det et fast punkt på listen, når bilen er til et almindeligt serviceeftersyn, at alle bilens fejlkoder udlæses og eventuelle fejl rettes eller nulstilles.

Hvis der er noget under almindelig kørsel er en funktion på bilen, der pludselig ikke virker som den skal, får føreren besked via de små lysende advarselslamper i bilens instrumentbræt.

En lysende advarselslampe er altså et udtryk for, at bilens computersystem har registreret en fejl.

Advarselslamperne kan lyse enten rødt eller gult. En gul lysende lampe indikerer, at der kan være en mulig fejl, som det er er en god ide at få kontrolleret på et værksted indenfor relativ kort tid.

Det kan sagtens være, at der kun er tale om en lille, ubetydelig fejl, og som regel vil du sagtens kunne køre hen til værkstedet. Men det er altså ikke en god idé at ignorere advarselslampen i længere tid.

Lyser advarselslampen derimod rødt, skal du straks stoppe og slukke motoren. Sørg for at tilkalde vejhjælp, så du kan få bilen transporteret hen til dit lokale værksted.

På værkstedet kan mekanikeren udlæse fejlkoderne og hurtigt diagnosticere problemet og konstatere, hvorhenne i systemet fejlen er.

Oplever du lysende advarselslamper, så indhent tilbud via Autobutler. Herefter kan du få bilen på værksted, hvor mekanikeren kan udlæse fejlkoderne og nulstille fejlen, så alle sensorer i systemet igen virker, som de skal.

Få tilbud og sammenlign priser på fejlsøgning

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16447 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 194 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.