Mekaniker måler spænding i VW's bilbatteri

Få kontrolleret eller udskiftet VW'ens batteri

19 september 2019, 13:13

Har du oplevet at stå en vintermorgen og bilen ikke vil starte. Så er det højst sandsynligt fordi, der er problemer med batteriet. Det kan enten skyldes, at batteriet trænger til en opladning eller at det skal udskiftes.

Nedenfor kan du se, hvad det koster at få udskiftet batteriet på en VW.

Beregningerne nedenfor viser, hvad det i gennemsnit koster at skifte et batteri i en VW. Den viste pris, er baseret på alle de tilbud som værksteder tilknyttet Autobutler har afgivet til VW-ejere, uanset model og årgang. Prisen er oftest inklusiv arbejde og reservedel.

Spar i gennemsnit*
397 kr. / 18%

Via Autobutler kan du indhente tilbud og hurtigt få monteret et nyt bilbatteri.

Forlæng batteriets levetid

Et bilbatteri har en gennemsnitlig levetid på 5 år.

Oplever man vintre med hård frost kan man risikere, at batteriets kapacitet falder med op til 50 pct. Dage og nætter med hård frost gør især ondt på ældre batterier, som risikerer at stå helt af. Risikoen for ’døde’ batterier øges tilmed yderligere, hvis bilen har stået stille i kulden i flere dage, eller hvis der ofte kun køres korte ture, hvor batteriet ikke når at blive genopladt.

Samtidig er brugen af eksempelvis sædevarme, klimaanlæg og el-bagrude med til at tære ekstra meget på batteriet, og derfor kan levetiden på de 5 år sagtens være kortere.

Hvis du oplever, at batteriet er fladt, så kan du prøve at oplade det med en batterioplader. Du kan læse mere om opladning af bilbatterier nedenfor, men hjælper det ikke, så skyldes det højst sandsynligt at batteriet skal udskiftes.

Der er imidlertid flere ting, som du kan gøre for at undgå at batteriet mister sin power.

Det er især om vinteren, at batteriet bliver sat på en hård prøve. Hvis det er muligt, så sørg derfor for, at bilen ikke holder parkeret et alt for koldt sted. Det kan være, at du kan parkere i en garage eller carport. Begge dele er godt for bilens batteri.

Og undgå så samtidig også at køre al for mange korte ture. Her vil sædevarme og elruder m.m. bruge strømmen, og batteriet når ikke at blive ordentligt genopladt.

Opladning af bilbatteri

For at starte bilen og holde motoren igang skal der være strøm på batteriet. Derfor producerer generatoren hele tiden strøm.

Oplever du fejl på batteriet, så prøv først at teste batteriet ved brug af en batteritester. Her vil man kunne se, hvor meget batteriet er opladt.

Det er en god ide at vente med at teste batteriet, indtil bilen har stået stille i 12 timer. Så vil du kunne se om batteriet er afladet, eller om det holder spændingen.

Er batteriet ikke 100 pct. opladt, så kan det blive fuldt opladet ved hjælp af en batterilader. I dag findes der mange forskellige batteriopladere. De mest gængse mærker er Noco Genius, CTEK og Keepower.

De nyeste ladere er elektroniske og virker både til blybatterier og gel-batterier. De mest intelligente af slagsen regulerer selv styrken, så batteri og elektronik skånes og ikke oplades mere end nødvendigt.

Skal du oplade bilens batteri giver vi dig her en miniguide til, hvad du skal gøre:

  • Start med at koble bilens batteri fra ved at fjerne kablerne. Så sikrer du, at batteriet ikke bruger strøm under opladningen.
  • Tilslut opladerens kabler med det røde (positiv) kabel først til plus-polen, og det sorte (negativ) kabel til minus-polen.
  • Brug en elektronisk batterioplader med automatisk afbryder.
  • Oplad ikke et frossent batteri eller et batteri med en temperatur på over 45 grader.
  • Når opladningen er færdig, sluk så først for opladeren, inden batteriopladerens kabler afmonteres.
  • Tilslut nu batteriet kabler og prøv at starte motoren.

Har ladeprocessen ikke opladet batteriet ordentligt er det højst sandsynligt tegn på, at batteriet skal udskiftes. Er batteriet derimod fuldt opladet, men bilen stadig ikke vil starte, så ligger fejlen et andet sted, og du bør kontakte dit lokale autoværksted for at få foretaget en fejlsøgning.

Få tilbud og sammenlign priser på bilbatterier

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16755 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 270 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.