Sådan finder du din bils synsrapport

11 marts 2015, 12:42

I Danmark skal bilen til syn hvert andet år, fra den er blevet 4 år gammel.

Ved et bilsyn får du en synsrapport, hvor bilen enten er godkendt, ikke godkendt eller kasseret.

Tidligere kunne en bil også blive "betinget godkendt", hvis bilen havde nogle mindre fejl, som stadig skulle laves, men som ikke krævede et nyt syn. Men i maj 2018 betød bye EU-regler, at disse fejl nu medfører et reelt omsyn, og at kategorien "betinget godkendt" derfor nu ikke længere eksisterer.

Synsrapporten ligger på Trafikstyrelsens hjemmeside, og kan hentes af alle, der er interesseret i at vide, hvad status er på din bil.

Hvad er en synsrapport?

Egentlig er en synsrapport bare et stykke papir fra synshallen, der har synet din bil, med status for synet.

Hvis bilen er godkendt, er bilen sikkerhedsmæssigt i orden, og sviner ikke miljøet mere end de grænseværdier der er sat. Det er ikke en garanti for, at bilen ikke går i stykker inden for kort tid.

Synsrapporten kan du lægge i handskerummet, så den er tilgængelig, hvis du bliver stoppet ved en rutinekontrol. Hvis den forsvinder, kan du altid hente den igen på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Det eneste du behøver vide, er din bils registreringsnummer.

Hvor kan jeg finde min synsrapport?

I gamle dage skulle du holde fast i din synsrapport. Hvis den blev væk, skulle du på motorkontoret, for at få udskrevet en ny. I dag foregår det hele elektronisk, og du kan nemt hente en kopi på Trafikstyrelsens hjemmeside.

  • Gå ind på Trafikstyrelsen
  • Indtast dit registreringsnummer
  • Klik på Søg

Synstest deadline

Du skal være opmærksom på, at du ikke overskrider deadline for dit bilsyn. På Trafikstyrelsens hjemmeside, kan du se din synsrapport, og heri står der hvornår bilen har været til syn sidst. Hvis den ikke har været til syn før, har du ingen ide om hvornår bilsynet skal være foretaget, og uanset hvad, så er det kun seneste dato du kan se.

Du skal have fat i registreringsattesten for at se den nøjagtige dato for, hvornår du senest skal have foretaget bilsynet. Trafikstyrelsen sender indkaldelse 8 uger før til din eBoks, så du skulle blive informeret i god tid.

Kontrol af synsrapport

Hvis du skal købe en brugt bil, kan du kontrollere synsrapporten online. Det kræver blot enten registreringsnummeret, eller stelnummeret.

På den måde kan du sikre dig, at du ikke får købt en bil hvor synstesten ikke er udført, og samtidig kan du se i den seneste synsrapport, om der var nogle fejl sidst bilen var til syn.

Alt om bilsyn, synstest og omsyn

Få tilbud og sammenlign priser på klargøring til syn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.