Enorme forskelle på værkstedspriser

Der kan hentes solide besparelser på bilreparationer. Opgaven skal bare være klart defineret.

En forskel på knap 2.500 kroner på et 80.000-kilometers-serviceeftersyn på en Citröen C4. Det er den aboslut største besparelse, der kan findes blandt de mest almindelige af de flere end 12.000 tilbud på værkstedsopgaver, der indtil nu er gået gennem webtjenesten Autobutler. Den går kort sagt ud på, at man kan lægge en reparation eller serviceopgave på sin bil ud blandt flere end 260 værksteder, som derefter byder på opgaven.

Autobutler har for Berlingske Media trukket priser ud på nogle af de mest populære danske biler og de mest forespurgte serviceeftersyn i flere af de største byer på Sjælland, som med lidt god vilje er inden for overkommelig køreafstand fra København. Det koster selvfølgelig den tid, som det tager enten at vente på eftersynet eller at køre frem og tilbage.

Men der er generelt mellem 20 og 40 procent at spare på de undersøgte serviceeftersyn, og enkelte eksempler på voldsomt større besparelser.

»Generelt viser resultaterne, at prisen falder, jo længere man bevæger sig væk fra København – uanset bilmærke eller model. Såvel timepriserne som de faste priser er forventeligt væsentlig lavere i provinsen sammenlignet med Indre By,« konkluderer Kristoffer Thomas Hartwig, partner i Autobutler.

Han afviser, at der er grund til at frygte for kvaliteten i de billigste service- eller reparationsarbejder. Kredsen af værksteder i Autobutlers system garanterer, at de overholder bilfabrikkernes forskrifter, så ejeren får de korrekte stempler i servicebogen, og garantien opretholdes – uanset om der bruges et såkaldt frit eller et autoriseret værksted.

I FDM afviser juridisk chef Per Alkestrup også, at brug af frie værksteder giver problemer.

»Vi har ikke set dokumentation for, at der er problemer ved at sende sin bil på et frit værksted. Men det begreb dækker selvfølgelig både over store kæder, der sender deres medarbejdere på efterudddannese osv., og små værksteder, man dårligt kan finde bag skotdynger,« siger Per Alkestrup.

Men han påpeger, at systemer som Autobutler er mest egnede til klart definerede opgaver på bilen.

»Hvis du bare ved, at der er en lampe, der lyser i instrumentpanelet, eller at motoren siger en mærkelig lyd, så er det jo svært for værkstederne at afgive et tilbud, før de har brugt timer på at undersøge sagen. Men det kan være udmærket, når man præcis ved, hvad der skal laves såsom serviceeftersyn eller udskiftning af udstødning,« siger Per Alkestrup.

Han påpeger også, at systemerne kan bruges til at pristjekke ens sædvanlige værksted. Autobutler finansieres af de tilmeldte værksteder, som betaler en procentdel af prisen på de ordrer, der formidles gennem systemet, til Autobutler.

FDM's medlemsblad Motor har netop afprøvet tre nettjenester, deriblandt Autobutler, og konkluderer, at det er nemmere at ringe selv. Hjemmesiden Findmekaniker.dk udløste slet ingen tilbud, mens Vaerkstedsagenten.dk udløste et enkelt tilbud pr. bil.

Autobutler udløste syv tilbud fordelt på fire og tre pr. bil, og Motor vurderer, at det umiddelbart var svært at sammenligne tilbuddene. Nogle af dem angives til at være udførlige, mens andre blot »følger fabrikkens forskrifter«.

Få tilbud på reparation

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16755 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 270 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.