Mekaniker laver elarbejde på Mercedes-Benz

Spar penge på elektrisk arbejde i Mercedes-Benz

23 december 2019, 16:10

En Mercedes, som i dag ruller ud fra fabrikken, er fyldt med innovative teknologier, der giver føreren maksimal komfort og sikkerhed, og den tyske bilproducent er kendt for at sende nogle af de mest sikre biler på markedet.

I takt med at der kommer mere og mere elektronik ind i bilerne, som airbags, navigationssystem osv., så risikerer man også, at der opstår fejl på de elektriske systemer.

Prisen for et værkstedsbesøg varierer alt afhængig af, hvilket værksted man vælger. For at give dig en ide om, hvad et værkstedsbesøg koster, når der skal udføres elektrisk arbejde på din Mercedes, så har vi beregnet gennemsnitprisen på en række forskellige reparationer af elektronisk udstyr til Mercedes.

Priserne er beregnet ud fra alle de tilbud, som Mercedes-ejere har modtaget fra autoværksteder, der er tilknyttet Autobutler.

Vær opmærksom på, at priserne på de enkelte reparationer kan være enten højere eller lavere afhængig af, hvilken Mercedes-model og -årgang du har.

Spar i gennemsnit*
911 kr. / 28%

Hvilke fejl kan opstå?

Det kan være en advarselslampe, der lyser og melder om en fejl på den hydrauliske pumpe. En fejlkode vil blive registreret i systemet, som nu kører i nøddrift, indtil bilen har været på værksted. Det kan også være, at der opstår en fejl i ledningsnettet, som eksempelvis påvirker benzinpumpen og får bilen til at gå i stå.

Uanset hvilken elektrisk fejl, der opstår vil det være påkrævet, at bilen kommer på værksted.

For modsat tidligere, hvor man måske godt selv kunne løse småproblemer med bilen, så kræver det i dag som oftest, at bilen skal tilkobles en computer for at finde fejlen.

På værkstederne er nye begreber som fejlsøgning og nulstilling af fejlkoder blevet det, som der tales om. Hvis bilen melder om fejl på vejskiltegenkendelsen eller dæktrykmåleren, så kan mekanikeren ved hjælp af en computer eller fejlkodelæser udlæse bilens fejlkoder.

Ved hjælp af værkstedets computersystem er mekanikeren i stand til at finde ud af, hvad fejlen består i, og systemet vil eksempelvis vise en oversigt over både motor-, automatgear-, ABS-, airbag-, AC-systemet samt det elektriske startspærresystem.

I fremtiden skal bilen slet ikke på værksted

Den intelligente bil er i dag, som en computer på fire hjul. Det gælder selvfølgelig også de mange forskellige modeller fra Mercedes.

Hos Mercedes siger man, at fremtiden er elektrisk. Der henvises her til fremkomsten af elbilerne hos Mercedes, Mercedes EQ, men det er også sandheden, når man i dag ser på, hvor meget elektronik og elektroniske systemer, der findes i bilerne.

Mercedes-Benz Intelligent Drive-system er navnet på et sikkerheds- og komfortsystem, der både advarer, hvis bilen er på vej væk fra sin vognbane og samtidig også har en indbygget ’Blind Spot-assistent’, der i god tid registrerer eventuelle farer i trafikken.

Ydermere findes der hos Mercedes elektroniske foranstaltninger, som den integrerede serviceindikator, der viser dig, hvornår det er tid til at udskifte vinduesviskeren samt en parkerings-assistent, der hjælper til med at en parkering sker nemt og gnidningsfrit.

De mange avancerede sikkerhedssystemer og komplekse modelopbygninger fungerer som et samlet netværk, og derfor kan det også være vanskeligt at finde fejlen med mindre man har det rigtige udstyr.

På værkstederne sker fejlretningen ved hjælp af en computer, og den trådløse teknologiske udvikling går så stærkt, at det åbner op for helt nye perspektiver.

Måske vil værkstederne i fremtiden være i stand til at rette en lang række fejl på bilen, selvom den slet ikke befinder sig på værkstedet.

Når en sensor melder om fejl, så vil mekanikeren automatisk modtage en notifikation. Nu vil værkstedet kunne logge sig ind på bilens computer og eventuelt nulstille fejlen. Alt sammen, som sagt, uden at bilen behøver blive kørt på værkstedet.

Viser det sig, at fejlen ikke kan løses over computeren, men der skal udskiftes en del på bilen, så kan mekanikeren bestille reservedelen hjem, stadig uden at bilen har været på værksted. Først til sidst behøver bilen at blive kørt på værksted for at få udført reparationen af det elektriske udstyr.

For den almindelige ’Gør-det-selv’ mekaniker findes der i biludstyrsbutikker fejlkodelæsere, så man selv kan rode med bilens fejlkoder. Langt størstedelen af alle bilejere vil dog få mest ud af at køre bilen på værksted.

Skal din bil på værksted, så brug Autobutler til at indhente tilbud.

Få tilbud og sammenlign priser på elektrisk arbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16424 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 195 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.